internettet

Vi spurgte to danske internet-pionerer, om 'The World Wide Web' var bedre i 1997

For omtrent 20 år siden begyndte de første 56K-modemmer at dukke op i danske husstande. Vi talte med to danskere, som var med i 'internetrevolutionen'.
9.1.18
Google anno 1998. Foto af journalisten. 

I 1997 fik de første danskere modemmer, hvorefter The World Wide Web strømmede ud i stuerne – eller 'strømmede' er måske så meget sagt. ”Det gik helt vildt langsomt. Det kunne tage fire minutter, før man fik uploadet et billede af en topløs pige på en strand,” siger Jakob Frederiksen. Han er administrerende direktør hos Fiberby, der i 20 år har leveret internet til danske boligforeninger. I slut-halvfemserne trak Fiberby ADSL-kabler fra kælderrum på Vesterbro i København op i lejlighederne, sådan så beboerne kunne være på nettet OG tale i telefon samtidig.

Annoncering

Weekendavisen kan også huske, hvordan internettet så ud i sin spæde begyndelse. I anledning af 20-års jubilæet efterlyste avisen for nylig den revolution, som blev varslet med internettets kommercielle gennembrud: “Hvad blev der af internetrevolutionen? Ikke just, hvad vi blev lovet. Nettet skulle være frit, fladt og åbent for alle, men i dag patruljeres det af troldehære, og gigantiske virksomheder har sat sig midt i det som fede edderkopper. I stedet for fred, frihed og fjernvær fik vi Facebook, filterbobler og fake news,” fremgår det af artiklen med den passende overskrift: ‘Der er i øjeblikket ingen forbindelse til nettet”.

Det bliver nemmere for os at tale med Facebook og Google, men sværere at tale med andre personer på nettet – Mogens Sandfær

Men står det så galt til? Nettet er ikke altid blevet spundet af fede Facebook-edderkopper, men som digital indfødt har jeg svært at forestille mig et net, hvor alle er anonyme, og hvor Google ikke gætter på, hvad jeg ønsker mig, før jeg selv ved det.

I starten af 90’erne var DTU-professoren Mogens Sandfær ansat hos CERN, hvor hans job var at koble sin egen søgemaskine på en meget tidlig udgave af The World Wide Web – målet var at gøre alverdens viden tilgængelig for alle, og Mogens Sandfær beskriver den originale ide med internettet som ”et bredtfavnende medie, der var styret af den enkelte bruger.”

I dag er den internet-virkelighed, vi møder, ikke længere styret af brugerne, men derimod af algoritmer fra blandt andet Facebook og Google, og det er problematisk, mener Mogens Sandfær.

Annoncering

“Når jeg søger i Google, får jeg ét svar, og du får et helt andet. Vi lever i hver vores informationsboble og får sværere ved at snakke sammen, fordi vi bliver fodret med informationer, der passer på vores data. Det bliver nemmere for os at tale med Facebook og Google, men sværere at tale med andre personer på nettet,” siger Mogens Sandfær.
Hans bud på, hvorfor internettet ser ud, som det gør i dag, er, at der gik alt for lang tid, inden nogen fandt ud af at tjene penge på det. I stedet endte vi med at betale indirekte med vores privatliv.

Og det er først og fremmest Googles skyld. I dag er det umuligt at adskille internettet og den altdominerende søgemaskine, men for 20 år siden var virkeligheden en anden, husker Jakob Frederiksen fra Fiberby.

“Nettet var dengang pivåbent på en måde, som det slet ikke er i dag. Google fandtes ikke, og det var derfor et mere åbent internet, men det var også sværere at finde rundt. Man hoppede fra hjemmeside til hjemmeside via links og anbefalinger fra chat-fora og nyhedsgrupper,” siger Jakob Frederiksen.

Dengang var alle hjemmesider ikke kun lige i den forstand, at de lignede lort – du skulle også vide, hvor siderne gemte sig. Det betød også, at alle mødte de samme annoncer, hvorimod teknologien i dag er så raffineret, at ingen annoncer, du får vist, er tilfældige.

Alting er jo blevet super meget bedre og hurtigere. Du kan slet ikke forestille dig, hvor langsomt det gik – Jakob Frederiksen

Jakob Frederiksen forklarer, at de fleste danske hjemmesider egentlig bare var virksomheder, der brugte nettet som en erstatning for telefonbogen – var man rigtig smart, kunne man gå ind i en nyhedsgruppe, der handlede om musik, og spørge de andre i forummet, om de kendte et link til en god hjemmeside om et specielt band.

“Jeg kan blandt andet huske Svingninger.dk, hvor jeg kunne bruge hele natten på at skrive indlæg i en fora-tråd om mine favorit-bands. Den store forskel var, at folk var anonyme. Jeg så aldrig, hvem jeg skrev med,” siger han.

Annoncering

Det lyder meget hyggeligt med et hippie-internet, hvor alle bare var glade for, at de slap for at slå op i telefonbogen, men var nettet ligefrem et bedre sted at være for 20 år siden? Ja og nej, mener Jakob Frederiksen.

“Alting er jo blevet super meget bedre og hurtigere. Du kan slet ikke forestille dig, hvor langsomt det gik. Men på den anden side så har vi også fundet ud af, at der ikke er noget på nettet, der er gratis. Hvis du skal finde en bar på Nørrebro, er det mega-nemt at bruge Google Maps, men ligesom Gmail er det ikke gratis. Vi betaler bare med informationer om vores privatliv.”

I 2018 er vi lige så spundet ind i tech-giganternes spind som Frodo i ’Ringenes Herre - Kongen vender tilbage’. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at vriste os fri af algoritmerne. Jakob Frederiksen tror ikke, at man kan vende udviklingen, fordi vi som brugere altid vil vælge den letteste løsning.

“Alligevel tror jeg, vi vil se en tendens, hvor man gerne vil betale for, at ens mail ikke bliver gennemlæst. Vi kan for eksempel se det med Spotify. Hér vil vi gerne betale 80 kroner om måneden for at undgå reklamer og selv få lov at bestemme, hvilken musik vi lytter til. Man troede, at Facebook, Gmail og Safari var gratis, men nu ved folk efterhånden, hvordan de i virkeligheden betaler. Jeg tror derfor, vi kommer til at se en udvikling imod, at folk gerne vil betale for, at deres data ikke bliver gemt,” siger han.

Mogens Sandfær håber på samme tendens, hvor privatlivets fred vægtes højere end i dag.

“Problemerne er ikke uløselige, men der er helt sikkert en del alarmklokker, der ringer lige nu,” siger han.

Mere net-nostalgi: