Den her fotograf har taget billeder af 500 kvinder for udvide vores forståelse af skønhed

Artiklen er oprindeligt udgivet af Broadly USA

”Jeg tog billeder af kvinder, og de så alle sammen meget forskellige ud, og så gik det op for mig, at jeg aldrig ser billeder af kvinder som dem,” har Noroc senere sagt ved et arrangement i Berlin i forbindelse med udgivelse af The Atlas of Beauty, som blandt andet indeholder billeder fra rejsen. Fotobogen er resultatet af en verdensomspændende, fire år lang rejse foranlediget af den 31-årige fotografs åbenbaring – vi mangler diversitet i repræsentationen af kvinders skønhed. Bogen byder på 500 portrætbilleder af kvinder fra hele verden, som akkompagneres af minibiografier.

Efter Etiopien vendte Noroc tilbage til sin hjemby, Bukarest, med et stort ønske om at fotografere så mange kvinder som muligt fra alle verdens hjørner. Hun sparede penge sammen og begav sig ud på en 14 måneder lang rejse, hvor hun besøgte 30 forskellige lande, fra Europa til det arktiske nord, fra Kina og op igennem Rusland.

”Mit syn på skønhed har ændret sig. Hvis man googler ’smuk kvinde’, ser man et meget snævert billede af, hvad skønhed er,” fortalte hun på galleriet i Berlin, hvor 50 personer var samlet til receptionen.

”Det er tit en lyshåret kvinde med blå øjne og let adskilte læber. Hvorfor? Jeg så alle de her fantastiske kvinder – af alle aldre og etniciteter, og de var meget smukke,” sagde hun. ”Der er ikke nok billeder af dem i verden. Det er, fordi mænd godt kan lide at blive fotograferet, men ikke kvinder… de føler, de har brug for makeup, ellers er de ikke smukke”.

Noroc besluttede sig for at fortsætte arbejdet. Hun startede en crowdfundingkampagne og indsamlede 322.000 kroner, så hun havde penge nok til at rejse i yderligere to år og producere en bog med billeder fra rejsen. Udover Europa har hun også været gennem Iran, Tibet, Nordkorea, Sydøstasien, Australien, New Zealand, Stillehavsøerne og dele af Sydamerika.

Noroc fortæller, at hun tilbragte timevis med at vandre ad gader og stræder for pludselig at blive ramt af inspirationen til at tage et billede af en kvinde. Hun opsøgte sine modeller og sludrede lidt med dem først. Nogle gange tog det kun et par minutter at overtale en model til at stille op, og andre gange gik der dage med at vinde personens tillid. ”Jeg prøver at vise mig som et menneske fremfor en fotograf, så de er trygge ved mig, og jeg kan fange dem i et øjeblik, hvor de er helt afslappede”.

Resultatet er en serie af billeder, som er utroligt levende og viser kvinder af alle aldre og fra alle lag i samfundet. Kvinderne emmer af en rolig kraft og møder beskuerens øje med et stålsat blik. Modellerne står, sidder, laver mad, kører på motorcykel, spiller på instrumenter og arbejder. Noroc har taget billeder af politibetjente og sikkerhedsvagter fra Israel, Palæstina, Nordkorea, Indien og Uruguay. Hun har også taget billeder af butiksbestyrer, surfere, mødre, døtre, venner og mange andre.

”Opfattelserne af skønhed varierer over hele verden,” siger Noroc. ”I visse dele af verden er en kvinde stille, beskeden og tildækket. Hun er smuk. I andre dele af verden skal hun skille sig ud i mængden, vise hud og er overseksualiseret. Der er så meget pres på hende.”

”Når man kigger i min bog, ser man friheden,” siger hun. ”Kvinden er præsenteret på den måde, de gerne selv vil udtrykke sig”.

Herunder kan du se et udvalg af billeder fra Norocs bog med tekststykker om modellerne.

Chichicastenango, Guatemala – "Maria sælger grøntsager på markedspladsen i sin landsby. Hun blev meget genert, så snart jeg trak kameraet frem.”

Amazonas, Ecuador – "Flere og flere stammesamfund i Amazonas begynder at gå med moderne tøj i hverdagen. Men til vigtige begivenheder bruger de stadig deres traditionelle dragter. Jeg fotograferede den unge kvinde her iført sin brudekjole.”

Paris, Frankrig – "Anja er belgier med polske rødder. Hun drømmer om at deltage ved de paralympiske lege. Hun er født i Polen med kun et ben, og hendes mor forlod hende på hospitalet, hvor hun tiggede lægerne om at tage sig af hende. Da hun var 19 måneder gammel, blev hun adopteret af en belgisk familie, hvor hun fik en opvækst i trygge rammer.”

Berlin, Tyskland – ”Anais’ mor er fra Mali, mens hendes far er franskmand. Når hun rejser til Mali, ser folk hende som hvid. Når hun er i Europa, betragtes hun som sort. Men Anais føler sig både afrikansk og europæisk.”

Milano, Italy – ”Caterina begyndte at danse som treårig. Hendes mor, Barbara, støttede hende, men vidste også, at der var få muligheder for en balletdanser i deres hjemby. Caterinas far og bror blev tilbage, mens Caterina og hendes mor rejste til Milano, hvor Caterina kunne modtage undervisning ved en af de bedste danseskoler i verden”.

Sichuan, Kina – “Den her tibetanske mor er et af de mest taknemmelige mennesker, jeg nogensinde har mødt. Hun så sådan her ud, det øjeblik jeg åbnede døren. Hun var i gang med at gøre rent, men var alligevel iført alle sine smykker.”

Istanbul, Tyrkiet – “På min rejse har jeg mødt mange kvinder, som har fortalt mig, at de ikke føler sig smukke. Mange kvinder føler sig presset til at leve op til mediernes skønhedsidealer. Men sådan har Pinar det ikke. Hun er tyrkisk cypriot og har altid drømt om at blive teaterskuespiller. Hun flyttede fra Cypern til Tyrkiet for at udleve sin drøm. Hun elsker at spille roller på scenen, men i sit eget liv nyder hun at være sig selv.”