roommates

Hvad er det klammeste, din roommate nogensinde gjort?

Hendes kat kom hjem med en død fugl. Den lå midt på gulvet i tre uger.
All images by author

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Der var engang, hvor det med at have en roommate, var en fase, man skulle igennem. Måske boede du i nogle år sammen med nogle mærkelige mennesker, men så var du også videre - fordi du havde råd til dit eget hjem, blev voksen og så videre.

Men nu er roommates en ting, også selvom du måske er fyldt 30 - eller endnu mere.

Og der findes gode roommates, men der findes virkelig også dem, der er det modsatte. De gode passer sig selv og kender hemmeligheden bag, hvordan man holder potteplanter i live. De nederen får afløbet til at stoppe, de elsker psy-trance, og de har en uendelig række af venner, som "lige skal sove på sofaen, hvis det er okay? Det burde kun være et par dage. Eller en uge. Eller to."

Annoncering

Vi gik på gaden for at høre folks historier om klamme roommates. I en storby, hvor det er svært at finde en skotøjsæske at bo i, vrimler det altid med den slags historier. Advarsel: Det involverer virkelig, virkelig mange kakerlakker.

Todd, 23 og Isabella, 22

Fortæl mig om jeres klammeste roommate. Alle har haft en.
Todd: Før jeg flyttede ind i min gamle lejlighed, var der en psykopatgammel flaske tomatsovs. Min roommate tog den ud af skabet, og da han skruede låget af, eksploderede den, så det sprøjtede helt op på loftet. Der var stadig pletter, da jeg flyttede ind seks-otte måneder senere. Det siger noget om, hvor meget de gik op i rengøring.

Kan du stadig se pletten for dig?
Den var bare rød. Eller den var faktisk ikke rød længere, det var mere sådan en brun plet, der var over hele loftet. Det var ud over det hele - ikke bare et sted. Det var eksploderet. Så klamt.

Var det så det værste?
Jeg fandt en rede af kakerlakker under brødristeren. For de spiste krummerne og kunne godt lide varmen. Jeg løftede den en dag, og så var der 40 af dem nedenunder.

Hvad var din reaktion, da du så det?
"Jeg bliver nødt til at flytte herfra." Ej, faktisk så tænkte jeg bare: "Jeg tror ikke, jeg skal have toast længere." Jeg gjorde hele huset rent, og indenfor to uger var vi tilbage på samme stadie. Og jeg kom frem til, at jeg ikke gad rengøre huset hver uge.

Flippede du nogensinde ud på dine roommates?
Jeg prøvede, men de skød altid skylden på mig. "Det er dig, der sviner." Og jeg sagde, at det altså ikke var mig. Det kunne være tallerkener med små klumber af mdma fra efterfester og alt mulig andet klamt. Sådan nogle kunne stå i ugevis, og så sagde de: "Gør rent efter dig selv!" Jeg sagde altid: "Kan du se mine pupiller, mand? Det er sgu ikke mig." Det hus var så klamt.

Annoncering

Graham, 34

Hvad er den klammeste vane, som dine roommates har haft?
Graham: Jeg boede engang i en nedlagt industribygningen sammen med 11 andre. Der var en masse forskellige typer - universitetsstuderende, pushere, sexarbejdere, strippere, kunstnere. Og fordi ingen tog ansvaret, har vi målt på vægt nok haft mere kakerlak end menneske i huset.

Det var ikke sådan, så du vågnede ved, at en af dem kravlede på dit ansigt, vel? Det er min største frygt.
Hvis man stod op om natten, og gulvet ikke bevægede sig, når man kravlede ud af sengen, var det en underlig oplevelse. Så mange var der. Jeg ved faktisk, hvordan kakerlaklort lugter. Jeg har set, hvad der sker, når en kakerlak bliver nedbrudt - de forvandler sig til noget hvidt, pelset materie.

Hvor har du ellers fundet kakerlakker?
Jeg har set en kasserolle blive efterladt i tre måneder, fordi ham, der havde brugt den sidst, ikke gad at gøre den rent. Så efter tre måneder var der nogen, der smed den her kakerlakinficerede gryde ud, og ejeren blev pisse sur. Han sagde: "Tænk, at du kunne gøre sådan noget, det var min bedstemors!" Jeg begyndte at grine med det samme, og han sagde: "Det er sgu da ikke sjovt." Men det var ret sjovt, for hvis den betød så meget for ham, skulle han have gjort noget ved den. Den havde jo ligesom stået der i tre måneder.

Hvad var det klammeste ved huset?
Vi boede 12 mennesker i alt, og vi køb store mængder toiletpapir af gangen. Men når det løb tør, var der ingen, der gad købe mere. Så man gik i bad efter man havde været ude at skide.

Annoncering

Og må jeg gætte på, at der heller ikke var nogen, der gjorde badeværelset rent?
Nej, det var der ikke nogen, der gjorde. En af pigerne havde en kat, som kom hjem med en død fugl. Den lå bogstaveligt talt på hendes gulv i tre uger. Hun ville ikke fjerne den, og det var så klamt.

Meri, 21 og Andrea, 25
Spanien

Hvad er det klammeste, som en af jeres roommates har gjort?
Meri: Den første aften, min nye roommate overnattede, havde hun en fyr med hjem og hun…
Andrea: Hun kneppede på sofaen.

I stuen?
Begge: Ja!

Foran alle?
Meri: Nej, men vi kunne høre dem. Da de var færdige, kom hun ind på mit værelse med ham fyren, og ham fyren snorkede så højt, at jeg blev nødt til at sove på sofaen.
Andrea: (Griner) Han snorkede virkelig meget!

Vicky, 23

Hvad er det klammeste, din roommate nogensinde har gjort?
Vicky: Min ekskæreste plejede at klippe sine tånegle. Ikke ned i toilettet, han gjorde det bare ud på gulvet. Så de lå over det hele i gulvtæppet. Jeg gik rundt og kunne mærke noget sidde fast på mine fødder, og så var det afklippede negle. Det var ulækkert.

Forsøgte han at forsvare, hvorfor han efterlod negle over det hele?
Han sagde, at han havde en bedre vinkel, hvis han sad på kanten af sengen i stedet for at bruge toilettet.

Man kan ikke argumentere mod den slags logik.
Min gamle roommate havde også en dårlig vane. Hun hadede at skulle ud igen, hvis vi havde været ude og købe ind, og det kan man jo godt forstå. Men det betød også, at man kunne stå i en situation, hvor man ville lave kaffe til alle, og hun vidste selvfølgelig, at der ikke var mere mælk, men alligevel sagde hun ja, så vi andre blev nødt til at gå ned for at købe mere.

Annoncering

Det er jo psyko. Sagde du nogensinde noget til hende?
Jeg lavede små sedler, hvor der stod "Hvad gør vi, når der ikke er mere mælk? Vi siger det!"

Passivt aggressivt. Jeg elsker det.

Rhees, 29

Hvem er den klammeste roommate, du nogensinde har haft?
Rhees: Jeg havde en britisk roommate, og han vaskede ikke op i otte eller ni dage. De stod bare i en bunke ved siden af vasken. Den voksede, indtil den var så høj, at der ikke var plads til flere tallerkener. Vi havde en del kakerlakker, og det lugtede virkelig dårligt.

Gjorde du noget ved det?
Jeg blev virkelig irriteret engang og smed dem alle sammen i en plastikpose, som jeg stillede foran hans dør. Han blev pisse sur og ville give mig tæsk. Han sagde: "Skal vi gå udenfor? Jeg smadrer dig!" og jeg sagde: "Det er bare tallerkener, mand."

Hvad skete der så? Gik I udenfor?
Efter hele opvaskehistorien besluttede min roommate sig for, at han ikke gad vaske op længere. Så hvad gør han så? Han går ud og køber engangstallerkener. Ham og hans ven, som boede med os i en måned, spiste hvert eneste måltid af paptallerkener med plastikskeer, så de kunne smide det væk bagefter og ikke skulle vaske op.

Hvordan gik det derefter?
Vi var ikke bedste venner. Jeg flyttede ikke så længe efter. Jeg mødte en pige og flyttede sammen med hende. Hun viste sig at være endnu værre.

Hvorfor?
Hun er faktisk min kæreste og moderen til mit barn, så jeg skal nok ikke sige noget, der er alt for slemt… Men hun sviner! Hun har et skab, men alt hendes tøj bliver bare efterladt i bunker på gulvet. Vi snakker 20 centimeter tøj overalt på soveværelsesgulvet.

Annoncering

Et tykt nok lag til at lave engle i tøjet.
Jeg købte en guitar til hende, som jeg gemte bagerst i hendes skab i tre uger. Det er en meget lille lejlighed, så der er ikke andre steder, man kan gemme en guitar. På hendes fødselsdag hiver jeg den frem, og hun spørger hvor den kommer fra. "Den gemte sig nedenunder alt dit tøj, og du havde ingen anelse."

Jason, 20

Hvad er den klammeste vane, som din roommate har?
Jason: Jeg havde en roommate, som brugte sine sokker som tandtråd mellem tæerne.

Hvad håbede han at få ud af det?
At slippe af med død hud, går jeg ud fra.

Gjorde han det indenfor eller udenfor?
Indenfor, helt afslappet på sofaen.

Konfronterede du ham med det?
Det var en af de situationer, hvor man til sidst kigger på ham og siger: "Hvad fanden er det du laver?"

Hvad sagde han??
Han syntes, det var ret normalt.

Gjorde han rent bagefter eller lod han dig klare det?
Han lod det ligesom ligge til støvsugeren, ik?

Så det kunne ligge længe?
Ja.