De seneste uger har Facebook været genstand for mere end almindelig dårlig omtale. Faktisk står det så slemt til, at Facebook-brugere over hele verden under hashtagget #deletefacebook har slettet deres profiler og nu opfordrer andre til at gøre det samme. Anledningen er, at Facebook på gennemført uelegant vis for alvor har taget deres brugere i røven. Det er nemlig kommet frem, at Facebook muligvis har haft en finger med i spillet, når det gælder Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Ikke nødvendigvis bevidst, men fordi de har lækket deres brugeres data til virksomheden Cambridge Analytica, der forklædt som et forskningsprojekt har indsamlet information fra intet mindre end 87 millioner mennesker, som de har brugt til at fokusere Trumps kampagne under valgkampen. Helt konkret har de kunne bruge analyser af brugernes adfærd på Facebook til at tilrettelægge kampagner efter at manipulere dem til at stemme på Trump. Desuden går der rygter om, at også Brexit kan være blevet påvirket af samme datalæk. Også op mod 42.000 danske profiler har fået misbrugt deres data.
Men hvad har det med mig at gøre? tænker du måske. Og svaret er: En hel del. I hvert fald hvis du spørger Henrik Chulu. Han er uddannet fra Roskilde Universitet, medstifter af den uafhængige internetpolitiske tænketank Bitbureauet og har de seneste ti år arbejdet indgående med sammenhængen mellem internettet og politik. Faktisk har han så grundigt kendskab til området, at han i løbet af få minutters samtale formår at male billedet, så man forstår det. Ikke bare teknisk, men også på en måde, så man ikke længere er i tvivl om, hvorfor man skal overveje, hvad man foretager sig - ikke bare på Facebook og andre sociale medier, men på hele internettet.
VICE: Hej Henrik. Kan du helt kort forklare, hvad det er, der foregår lige nu?
Henrik Chulu: Det er svært at forklare kort, da der er mange vinkler. Men lige nu er Facebook ude i noget stormvejr, fordi de har leveret data til en tredjepart - Cambridge Analytica - som har misbrugt det her data til at tilrettelægge en politisk kampagne og manipulere en hel masse mennesker. Og de har ikke kun fået den data, som de har fået lov til af Facebook. De har også misbrugt deres adgang til de her oplysninger og taget mere, end de reelt set måtte. Det peger alligevel tilbage på Facebook, da Cambridge Analytica ikke har tvunget sig adgang til noget som helst, men bare har taget det, Facebook har gjort tilgængeligt for dem. Men de har alligevel brudt sig på reglerne. Og så opstår forskellige diskussioner: Er det Facebook, er det ikke Facebook? Er det Cambridge Analytica? Eller er det alle os brugere, der ikke tænker os om?
Hvad dækker begrebet data over?
I det her tilfælde er det mange forskellige ting: Hvad vi har liket, hvad vores køn er, hvad vi selv har delt og en hel masse andet. Men man kan overordnet sige, at der er tre forskellige former for data: Det data, der er frivilligt afgivet, som fødselsdag og navn. Så er der data, der bare er blevet indsamlet: posts vi har læst, hvem vi har kommunikeret med, og hvor i verden vi befinder os. Den slags ting, vi ikke selv har lagt ud, men som Facebook kender til og indsamler. Det indbefatter også de spor, vi efterlader os andre steder på internettet, som Instagram – der er eget af Facebook – men også andre dele af nettet. Hver gang, du foretager dig noget på internettet, afgiver du data. Eksempelvis når du læser en artikel, hvor en lille knap med et Facebook-logo foreslår dig at dele artiklen. Selv når du ikke trykker på den, samler den lille knap information om dig. Hvad du læser, hvem du kommunikerer på andre apps, og hvad du klikker på. Den sidste type data, er det, man kan aflede, hvis man sætter det her data sammen, for det er det, der giver viden. Så kan de udlede, hvilken seksualitet vi har eller vores politiske tilhørsforhold.
Hvad vil de dog bruge alt det til?
De vil gerne bygge en så præcis profil som overhovedet muligt, så de kan tilrettelægge, hvem deres annoncer skal pushes til. Det handler hele tiden om, hvem man kan sælge hvad til. Det er ligegyldigt, om det er en reklame eller en politisk kampagne.
Alle og enhver kan annoncere - og alle burde prøve det, for at se hvordan det fungerer. Cambridge Analytica har dog gjort det, at de ikke kun har brugt Facebooks analyserer, når de har pushet deres annoncer, men de har også selv analyseret data for at finde til et præcist publikum.
Hvad er det aller værste, der kunne ske for mig, hvis min data var blevet misbrugt?
Virkelig forskelligt fra person til person. Der er jo stor forskel på, om man er en priviligeret person i vestligt demokrati eller et undertrykt mindretal i et diktatur. Du har sikkert hørt folk sige, at hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte. Hvis man tror det, er det fordi, man er priviligeret. Og vi behøver ikke tage til diktaturstater, for at det her kan blive relevant. Hvis man eksempelvis er transperson eller homoseksuel, kan det blive et problem for en. Ikke nødvendigvis fordi man ikke vil stå frem, men fordi man godt selv vil kunnet kontrollere, hvor de oplysninger bliver delt. Så på den måde kan man også vælge at se udover sine egne privilegier.
Jeg er hvid, heteroseksuel dansker fra middelklassen. Hvis min data lækkes, vil det så påvirke mig personligt, eller vil det indgå som en lille brik i en større sammenhænge?
Du ved jo ikke, hvornår du kommer i problemer. Hvad nu hvis dit forsikringsselskab fik adgang? Det vil være totalt meget i deres interesse, så kan de målrette prisen på din forsikring efter din adfærd. Men vil det være en retfærdig måde at sælge forsikring på?
Vi ser det jo allerede, når kommunerne bruger information fra sociale medier til at skære i økonomisk støtte til enlige mødre, der ligger billeder op af deres kærester, som, kommunen så mener, også passer deres børn. Alle de her privatlivsproblematikker rammer altid totalt skævt. Dem, der i forvejen er udsatte, rammes. Men det er først, når det går ud over den øvre middelklasse, folk bliver sure.
Men hvordan det lige nu rammer personligt, handler om ens privilegier, men den slags ting kan jo ændre sig. Verden ændrer sig, og måske man alligevel har nogle holdninger, der en dag kunne true en magthaver?
Er det her et enkeltstående tilfælde?
Nejnej, overhovedet ikke. Der var en artikel i Washington Post for ikke så længe siden, hvor det kom frem, at alle Facebook-brugere har fået taget information fra uvedkomne. Det her er på en måde bare toppen af isbjerget, der kommer frem, fordi det er linket til politiske sager som Brexit og Trump.
Kan man risikere, at ens messenger-beskeder bliver delt?
Jada. Facebook har adgang til alt, hvad du skriver i messenger. Hvis der sidder en medarbejder på Facebook, vil de hypotetisk set kunne læse det. Dine samtaler er kun private for andre brugere - ikke for Facebooks medarbejdere. I princippet kan andre mennesker læse ens Messenger. Det samme med Gmail, Snapchat og Instagram.
Det her er jo primært blevet brugt til at påvirke det amerikanske præsidentvalg og muligvis også Brexit. Kan man også forestille sig, altid det vil blive brugt i dansk kontekst?
Det bliver det allerede. Politiske partier herhjemme målretter også deres kampagner efter Facebooks kategoriseringer af folks data. Cambridge Analytica brød loven, da de tilrettelagde deres kampagner - det gør man ikke nødvendigvis i alle valgkampe. Men det der med at bruge kæmpestore datasæt til at kigge på, hvem man skal pushe til? Det er der ikke noget nyt i.
Er der kun tale om kommercielle interesser, eller kunne politiet eksempelvis også få adgang til ens data?
Det har de allerede. For nylig var der jo denne her historie med mere end 1000 unge mennesker, der har delt børneporno. Så gik politiet til Facebook med deres mistanke og fik det hele udleveret. Og det var folks private beskeder. Det udleverer de i princippet ret gladeligt til andre lande. Og det er ikke kun Facebook, men alle store virksomheder. Også Google.
Hvis jeg nu var pusher og solgte stoffer over Messenger, kunne jeg så få en narkodom for det?
Sagtens. Men jeg tror faktisk, de fleste narkodealere er med på, at den slags sker. Det er det samme med sms'er - de ligger også hos teleselskabet i lang tid og kan blive udleveret.
Er det dumt bare at være ligeglad og satse på, ens oplysninger ikke er særlig interessante?
Det er jo der, man skal stille sig selv spørgsmålet: Er man hundrede procent tilfreds med verden? Hvis der er noget, man vil lave om, kan det så ende med at udgøre en trussel? Hvis man på nogen som helst måde har politiske holdninger, der går ud over status quo, skal man tænke sig om.
Har du Facebook?
Ja, jeg har Facebook. Men bruger den meget specifikt. Bruger f.eks. ikke Messenger. Det, som Facebook kan, og som der ikke er et alternativ til, er begivenheder. Jeg har været af Facebook i perioder, og man mister forbindelsen til fester og arrangementer. Men kom der et ordentligt alternativ, var jeg på med det samme.
Det hele lyder ret nedslående. Er der noget nemt, man kan gøre?
Jo mere, man bruger alternative ting, jo mere bliver ens data spredt ud, og jo mindre kan Facebook eller andre store virksomheder bruge din færden. Man kan ikke skræmme folk til at ændre adfærd, men man kan måske opfordre folk til at tænke på, om de kunne undgå at sidde to hele timer på Facebook og i stedet sprede opmærksomheden ud andre steder.