Munchies

Du ved godt, at toppings ødelægger din pizza

Det er ikke meningen, at en pizza skal være en spiselig brødhjulkapsel fyldt med alt fra cocktailpølser til bearnaisesauce.
23.1.19
margheritapizza
Getty Images

Artiklen er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.

Hvis 2018 har lært mig noget, så er det, at folk aldrig holder op med at prøve at optimere deres pizzaoplevelser, hvilket altid ender katastrofalt. Nogle gange er det størrelsen på et slice. Andre gange er det formen, man har eksperimenteret med. Men i de fleste tilfælde handler det om, at folk hælder et hav af ukurante ingredienser på et stykke fladbrød.

Annoncering

Hver for sig er den type ”opfindelser” bare irriterende, harmløse taktikker opfundet af pizzeriaer for at styrke deres brands, men som en bevægelse, der søger at skabe den ypperste snack, er det direkte skadeligt. Hvis man gerne vil ære pizzaens glorværdige kulturarv og spise den bedste af slagsen, skal man ikke være bange for at bestille den allermest simple pizza. Og det vil – alt efter hvor du finder den – betyde en margherita eller en anden klassisk italiensk fortolkning.

Ligesom alle andre former for fastfood appellerer pizzaen til os, fordi vi kender den så godt og ved, hvad den kan. Selv om det selvfølgelig i høj grad handler om smagspræference, så vil jeg alligevel vædde på, at folk, der kan lide pizza, med garanti er fans af lunt brød, tomatsauce, basilikum og mozzarella. Jeg har i hvert fald ikke brug for andet. En helt simpel pizza er den bedste, man kan få. Det er den helt grundlæggende smag, man har kendt siden barndommen, og det er også væsentlig bedre for privatøkonomien at begrænse antallet af toppings (for ikke at tale om kalorieindholdet).

Når du tilføjer toppings, begynder du ikke alene at lege med ilden i forhold til smag: Der er også større risiko for at få en decideret elendig pizza, hvor alle fejlene er gemt bag et tykt tæppe af tilbehør. Et hus med et helt nyt og tag og en revne i soklen er en dårlig investering, og selv de bedste toppings kan ikke redde en tør bund, udvandet sauce og gammel ost. Ligesom når man besøger en ny bar og bestiller en klassisk cocktail for at afprøve bartenderens kundskaber, kan man også teste et pizzerias evner ved at bestille en helt simpel pizza. Hvis man ikke kan lide et pizzerias mest simple pizza, så er deres mere komplicerede varianter ikke bedre, lige meget hvor interessante eller gode de individuelle toppings er. Du skal med andre ord ikke spilde din tid med at følge topping-trends, når du kan bruge din tid – og penge – meget mere fornuftigt ved at finde et pizzeria, der støber en holdbar pizzasokkel.

Når jeg bestiller en avanceret variant med mange toppings – med råvarer og ingredienser fra dygtige, lokale landmænd – så har jeg det altid, som om jeg har spist et meget tungere måltid, der ikke er markant bedre end en simpel pizza. Jo, selvfølgelig skal et slice overhældt med bæredygtigt produceret honning, friske muslinger og citronmarinade eller belagt med italiensk pølse og gedeost, der har lageret ti år i en hule i Frankrig, koste mere end en margherita-slice, men det er lige netop derfor, du får mere for pengene, når du køber en simpel pizza.

Annoncering

Du får en pizza, du er glad, og du har ikke betalt en masse penge for toppings, du alligevel har glemt alt om i morgen. Derudover er hver enkelt topping en diva, der forlanger din opmærksomhed. Det er lidt, som om der en naturlov, der siger, at toppings altid falder af, så snart du fører et stykke op til munden. Et solidt stykke pizza kan man få fri uden problemer, folde og spise, uden det flyver udover det hele.

Som vi kan se på grafikken herover, så er min tålmodig omvendt proportionel med antallet af ”spændende” toppings. Det, grafikken til gengæld ikke viser, er, at jeg som barn troede, det mest outrerede, man kunne fyre på en pizza, var ananas. Men hold fast, hvor tog jeg fejl!

I takt med at pizza-aficionados og kokke har kastet sig over eksperimenterne, har helt almindelige pizzeriaer fuldt trop og hældt snart sagt alt tænkeligt på pizzaer for at skabe et brand. Resultatet er, at pizzaen er gået fra at være et let og enkelt måltid til en brødhjulkapsel oversprøjtet med alt mellem og jord. Det, der begyndte med et uskyldigt stykke pepperoni, er blevet til en vanvidskonkurrence i, hvem der kan fylde mest salat, bearnaisesauce og sågar røget laks på.

Det truer ikke bare pizzaens strukturelle integritet – det truer pizzaen som koncept. Ligesom mange andre dårlige trends så skyldes det i høj grad industriens jagt på virale sensationer og derigennem øget profit. En peperonipizza er selvfølgelig helt i orden, men det er også den mentalitet, som har ført til den her uhyrlighed med chokolade og skumfiduser:

Jeg forstår godt, at pizzeriaer har behov for at brande sig selv med stærke, visuelt stimulerende produkter – det er godt for forretningen – men det sande kvalitetstegn er solidt pizzahåndværk. Og som pizzaforbruger vil jeg hellere have en oplevelse, der altid er lækker, fremfor en, der får mig til at sige: ”Nåh, nu har jeg i det mindste prøvet den”.