De her kunstnere har udgivet bandlyste billeder fra Instagram i en fotobog

(Topfoto: @aleia / Aleia Murawski / Prestel)

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Dine slettede Instagram billeder bliver ikke bare slettet tilfældigt af en eller anden algoritme. Der sidder et rigtigt menneske et eller andet sted, der nøje har overvejet, hvorvidt billedet er i strid med mediets Community Guidelines. Det vil altså sige, at det er ægte personer af kød og blod – kendt som "commercial content moderation"-medarbejdere – der beslutter, om dine kusse-selfies lige er en tand for kussede. Den type bandlyst billedmateriale, der spænder fra eksplicitte nøgenportrætter til nærbilleder af undertøj med synligt pubeshår, er blevet indsamlet af kunstnerne Molly Soda og Arvida Byström i deres nye bog Pics Or It Didn't Happen.

Med over 220.000 følgere tilsammen modtog de tusindvis af billeder, da de lavede et offentligt opslag på Instagram, hvor de bad folk om at indsende billedmateriale, der var blevet bandlyst af det sociale medies administratorer. I bogen er der omkring 250 billeder, der er blevet fjernet fra platformen. Mange af dem er NSFW, men opfordrer læsere til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle kroppe – overvejende hvide, tynde, glatbarberede og ciskønnede – er acceptable på sociale medier, mens andre ikke er det. Sammen har de skabt et arkiv – eller rettere, et mindesmærke – for vores bandlyste Instagram-billeder. Jeg fik kunstnerne i røret for at høre mere.

VICE: Hvorfor besluttede I jer for at lave den her bog?
Molly Soda: Vi havde bemærket et mønster i folk, der brokkede sig over, at deres billeder blev fjernet fra Instagram. Arvida og jeg havde også klaget over det offentligt, så vi besluttede os for at gøre noget ved det. Det føltes vigtigt at ophøje de billeder, der er blevet fjernet fra sociale medier med Pics Or It Didn't Happen.

Det er ret åbenlyst, hvorfor nogle af billederne er blevet fjernet, men med andre, for eksempel kvinden, der bruger sin hijab til at holde sin telefon op til øret, er det knapt så åbenlyst. Hvor går grænsen?
Arvida Byström: Det kommer an på konteksten. De her mennesker – "content moderation"-medarbejderne, der har til opgave at beslutte, hvad der skal fjernes – ser også på, hvad der ellers foregår i det pågældende feed. Nogle mennesker har semi-nude profiler, som kan køre i månedsvis, indtil der måske er et billede, der bliver anmeldt, og pludselig er det sådan noget med, at "nu kan hele den her profil ses som en pornoprofil," og så spærrer de hele profilen.
Molly: Jeg tror også, at det kommer an på, hvis krop det er. Visse kroppe bliver bare seksualiseret mere end andre, udelukkende på grund af den måde, vi er vant til at se dem på.

På hvilken måde?
Arvida: Det er Instagram, der afgør, hvad der er stuerent. Men der er mange ting, der bliver set som værende seksuelle. Man kan have det mindste par trusser på og være glatbarberet, uden at det bliver fjernet, selvom det på nogle måder kulturelt er mere seksuelt end en ubarberet kønsregion. Derfor tror jeg, at det er en kombination af, hvad folk simpelthen bare synes er ulækkert, og hvad der er seksuelt. Størstedelen af de mennesker, vi modtog billeder fra, var hvide, men det tror jeg er, fordi hvide mennesker føler sig mere berettigede til at udstille deres kroppe på den måde.

Den amerikanske forfatter Chris Kraus, der er kendt fra I Love Dick, skrev forordet til jeres bog. Hvorfor valgte I hende?
Arvida: Vores forlægger ville virkelig gerne have os til at bruge en person uden for vores omgangskreds til at skrive forordet. Vi kom til at tænke på Chris Kraus, og hun virkede bare ekstremt relevant på en eller anden mærkelig måde. I I Love Dick siger hun en hel del om kvinder i kunstverdenen, og hvordan de ikke bliver taget seriøst. Der er mange forskelle på os, men vi har nogle ting tilfælles med Chris. Jeg føler, at Molly og jeg har været meget underrepræsenterede i bøger, selvom det er bøger, der bliver betragtet som klassisk kunst og kunsthistorie.
Molly: Ja, alt det her med at blive set som en "internetpige" og ikke få respekt. Og den måde, der ikke blev taget specielt godt imod I Love Dick i starten. Da den kom ud, var den ikke relevant, men nu er den så relevant for vores generation. Så det gav ret god mening.

Størstedelen af billederne i jeres bog er af kvinder: I badet, på toilettet, i deres undertøj. Hvad siger det om vores holdning til kvindekroppen?
Arvida: Det er sådan den kvindelige form bliver behandlet af samfundet, og derfor forventer vi heller ikke andet af Instagram.
Molly: Det er for sindssygt at læse kommentarer på folks opslag, der viser bare en semi-afvigende krop – en behåret armhule, for eksempel. At der overhovedet er nogen, der bekymrer sig om armhulehår nu til dags, er forbløffende, synes jeg. Men det er stadig en ting.

Men er vi blevet bedre? Er der ting, der ikke bliver slettet nu, som helt klart ville være blevet det for nogle år siden?
Arvida: Ja, jeg får måske en kommentar til min behårede armhule, hvor jeg før i tiden fik hundredevis.
Molly: Jeg tror helt klart, at der er tale om en udvikling. Jeg skal stadig høre for det, men det er ikke længere så slemt. Men en krop, der på nogen måde afviger fra samfundets normer, kommer til at få en modreaktion. Det giver egentlig ret god mening, fordi Instagram ikke adskiller sig fra resten af samfundet: Enhver krop, der ikke bliver afkodet som en mandekrop, bliver med det samme sat i sammenhæng med sex, lige meget hvad. Jeg kunne have en kæmpe, formløs kjole og en badehætte på, og jeg ville stadig blive seksualiseret lige meget hvad.

Hvis I kunne ændre Instagrams retningslinjer, hvordan skulle de så lyde?
Arvida: Instagram har brug for mere sammenhæng mellem kroppe. Og så er de nødt til at stoppe med at slette billeder, bare fordi de måske er lidt ulækre, samfundsmæssigt. Pubeshår, for eksempel. De er nødt til at være mere specifikke. Lige nu bliver der gjort forskel på kroppe, og det er en farlig tendens.
Molly: Men jeg ville ikke afskaffe retningslinjerne fuldstændigt – vi har brug for, at der er nogle. Jeg har ikke lyst til at se på dick pics og folk, der får hugget hovedet af.

Hvad ønsker I, at folk skal få ud af jeres bog?
Arvida: At censur er et virkelig indviklet emne. Men det er interessant at arkivere de her overvejelser, og hvor vi befinder os i dag. Om 20 år føles det her muligvis vildt forældet og åndssvagt. Det tror jeg allerede, at nogle mennesker føler, det er, men hvad kan man gøre?

Pics Or It Didn't Happen: Images Banned from Instagram af Molly Soda og Arvida Bystrom er ude nu, på forlaget Prestel.

Se flere billeder nedenfor: