FYI.

This story is over 5 years old.

sundhed

Jeg fik først styr på min håbløse tarmfunktion, da jeg begyndte at meditere

Sådan hænger mindful vejrtrækning sammen med min irritable tyktarm.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic

Jeg er nok lidt besat af lort.

Som barn var jeg så heldig at have, hvad mine forældre kaldte "en følsom mavse." Jeg havde ofte ondt i maven, var oppustet og fik stressrelateret diarré (når jeg blev nervøs, fik jeg ikke bare "sommerfugle i maven" – det var mere som en flok løver, der hoppede rundt på min mave). Men det var efter en tur til Florida i mine tyvere – hvor jeg ikke sked i hele ti dage – at min besættelse begyndte.

Annoncering

Enhver, der har prøvet at være kronisk forstoppet, kan fortælle dig, at det at skide bliver det eneste fokus i livet. Jeg blev fikseret på at spise madvarer, der ville hjælpe mit fordøjelsessystem på vej. Jeg fik aldrig smag for medicinske afføringsmidler, men super stærk kaffe blev min nye bedste ven. Jeg havde svært ved at skide uden for mit hjems trygge rammer (derfor de ti dages forstoppelse i Florida), så jeg timede minutiøst mit kaffeindtag, til når jeg var hjemme og afslappet nok til at kunne skide.

Da jeg var 28, blev jeg mor for første gang, hvilket sendte mine tarme i en totalt anden retning. Jeg ved ikke, om det var søvnløsheden, hormonbalancen eller det faktum, at jeg havde presset en baby ud af skeden, men der var noget, der ændrede sig i min krop, og jeg tilbragte de første par år af min søns liv med at håndtere kronisk, smertefuld diarré. Lad mig sige det sådan her: At låse sig inde på toilettet, mens man dybest set pisser med røven, er ikke nogen dans på roser, men det er især traumatiserende med et skrigende spædbarn på den anden side af døren.

Det var i den periode, at jeg endelig begyndte at søge professionel hjælp for min "følsomme mavse." Efter et udredningsforløb blev jeg officielt diagnosticeret med Irritable Bowel Syndrome – Irritabel tyktarm (IBS). På min læges opfordring forsøgte jeg at ændre min kost, hvoraf de fleste ændringer ikke gjorde en forskel, eller endda gjorde mine symptomer værre. Endelig, efter mange dages desperat googling, fandt jeg frem til Low FODMAP diæten, (FODMAP er en gruppe fermenterede kortkædede kulhydrater, der gør livet til et helvede for folk, der lider af IBS) som hjalp på mine symptomer, især oppustningen og den smertefulde diarré.

Annoncering

Men efter mange af mine mest bekymrende symptomer var væk, kæmpede jeg stadig med jævnlig løs afføring, og jeg var stadig totalt besat af mine tarme. Jeg kunne ikke slippe af med frygten for, at diarréen kunne slå til når som helst, og de bekymrede tanker gik direkte i maven på mig, hvilket forværrede det hele igen.

Gennem meditation, nedsat stress og kunsten at være pisseligeglad, lærer jeg at acceptere, at det her bare er en del af den, jeg er – med lort og alting.

Forbindelsen mellem sindet og maven er stærk – faktisk er mange gået så langt som til at sige, at der er en anden hjerne i maven. Forskere refererer til den som det enteriske nervesystem (ENS), og den her "hjerne" reagerer på følelsesmæssig stimuli, ligesom din egentlige hjerne gør, hvilket manifesterer sig som fysiske symptomer i dit fordøjelsessystem. Man har yderligere teorier om, at det, der foregår i din mavehjerne, kan påvirke din rigtige hjerne, hvilket måske forklarer, hvorfor IBS-ramte er mere tilbøjelige til at udvikle angst og depression.

Christopher Willard er forelæser i psykiatri på Harvard Medical School og forfatter til bogen Growing Up Mindful. Han forklarer mig, at det er meget almindeligt for IBS-ramte at blive fanget i den stresscyklus, jeg også befandt mig i. Willard beskriver det som en "kaskade-effekt, hvor IBS forårsager stress og forværrer sig selv."

Efter jeg indviede en god ven (som tilfældigvis også er psykolog) i mine kvaler, foreslog hun, at jeg forsøgte at meditere. Hun forsikrede mig om, at få minutters meditation hver dag ville gøre underværker. Efter at have kæmpet med angst hele livet havde jeg prøvet kræfter med meditation tidligere, men det var for svært at få ro i mit tankemylder, så jeg gav som regel op. Men jeg var nødt til at gøre noget ved min mave og de vedholdende bekymringer, jeg havde associeret med den, så jeg var villig til at prøve igen.

Annoncering

Jeg downloadede en fem-minutters meditations-app til min telefon og begyndte at bruge den dagligt. Appen hed "Simply Being" (af Meditation Oasis), og havde både muligheder for 5-, 10-, 20-, og 30- minutters meditationer. Jeg valgte næsten altid den på 5 minutter. Jeg fulgte min vens råd og undlod at lægge for stort et pres på mig selv om at gøre det perfekt. Jeg skulle bare gøre det og håbe – imod alle odds – på, at det hjalp.

"Bare vær opmærksom på, hvad der sker sker lige nu i det her øjeblik," sagde en blød kvindestemme med lyden af bølgeskvulp i baggrunden. "Der er måske en masse tanker. Det gør ikke noget. Bare lad dem passere, når de kommer… uden besvær," fortsatte hun. "Det gør ikke noget"-tilgangen fik mig til at slappe af med det samme, og efter at have brugt appen i et par uger begyndte jeg at se frem til mine små åndehuller.

En pilotundersøgelse fra 2015 var en af de første til at undersøge effekten af meditation på IBS-symptomer. Forskerne konkluderede, at efter ni ugers meditation havde IBS-ramte drastisk nedsatte symptomer – og den udvikling fortsatte i tre uger, efter meditationsprogrammet sluttede. For at være ærlig: Det tog mig en del længere tid at mærke en nævneværdig forskel på min IBS. Jeg lagde først mærke til, at jeg var mindre stresset helt generelt – mindre tilbøjelig til at panikke over de små ting i mit liv, udover den rumlen og knurren der foregik i min mave. Det gjorde samtidig mine anfald af stressrelateret IBS mindre jævnlig.

Willard beskriver for mig, hvordan meditation virker til at dæmpe nogle af de værste IBS-symptomer: "En måde nogler former for meditation 'virker' er ved at fremprovokere afslapningsreaktionen, som er effektiv til at få kroppen ud af 'kæmp-eller-flygt' reaktionen på stress," siger han. Han forklarer, at når vi er i en stresstilstand, "er vores kroppe fokuseret på kortsigtet overlevelse i stedet for langsigtet, hvilket skærmer af for energien til fordøjelsen og immunforsvaret." Det er det, der forårsager nogle af IBS-symptomerne.

Den måske største fordel ved meditation var, at jeg meget tydeligere kunne mærke, når min krop var fuld af de her 'kæmp-eller-flygt' hormoner, og hvordan min mave reagerede. Jeg blev mere opmærksom på at huske små vaner, der gjorde noget godt for mig – at skrue ned for travlheden, og sørge for ikke at spise fødevarer, der yderligere ville forværre mine symptomer (såsom hvidløg, løg, æbler og mælkeprodukter). Jeg lærte, at det kunne tage min krop flere uger at skille sig af med stresshormonerne, selv efter den oprindelige kilde til stress var væk. Samtidig blev jeg mere proaktiv over for at eliminere unødvendig stress i mit liv – i hvert fald så meget, som jeg selv kunne kontrollere.

Det er fem år siden, jeg begyndte at meditere, og jeg har mediteret mellem 5 og 20 minutter hver dag lige siden. Det har taget mig så lang tid at give slip på min besættelse af lort. Jeg er tæt på, men ikke 100 procent i mål endnu. Min IBS er under langt større kontrol, end den nogensinde har været, men indimellem stresser det mig, og så begynder min mave at skabe sig – tilsyneladende uden grund. Men jeg har lært at acceptere, at IBS er en livslang sygdom, som jeg altid vil kæmpe med. Gennem meditation, nedsat stress og kunsten at være pisseligeglad, lærer jeg at acceptere, at det her bare er en del af den, jeg er – med lort og alting.