FYI.

This story is over 5 years old.

Pizza

Her kan man få gratis pizza hvis man indleverer sine våben

Ejeren af D&C Pizza i Indianapolis vil uddele gratis pizzaer til gengæld for skydevåben.

Ringer man til Papa Johns i Indianapolis, kan man få en deep-pan pizza for 10 dollar (cirka 65 kroner). På Dominos kan man få en mellemstor pizza med to slags fyld for 5,99 dollar (cirka 40 kroner). Og på D&C Pizza kan man få en ekstra stor pizza gratis, hvis man indleverer et skydevåben.

Donald Dancy, der har ejet restauranten i mere end 30 år, håber at udsigten til pepperoni og ost, vil være nok til, at man kan få lokket et par håndvåben væk fra byens gader — eller også tænker Dancy bare, at det er sværere for folk at trykke på aftrækkeren, når de har smagt et par stykker af hans pizzaer.

Annoncering

D&C Pizza ligger i den østlige del af Indianapolis, som ifølge FOX59 er en af byens farligste bydele. Dancy selv har tidligere beskrevet stedet som en "krigszone". Det var også det, der fik ham til at uddele de små farverige kuponer til sine kunder, der i følgeskab med et håndvåben kan byttes til en kæmpe pizza.

"Alt den kriminalitet, hovedsageligt begået af de her helt unge mennesker, fik mig til at tænke: 'Hvis jeg kan få mit budskab igennem til dem via pizza, kan jeg potentielt set redde liv'," fortalte Dancy til The Indy Channel. "Jeg er overbevist om, både i hjernen og i hjertet, at det kan lade sig gøre."

Selvom Dancy har delt ud af sine pizza-for-pistoler kuponer, har han endnu ikke tænkt sin plan helt til ende. Før han kan begynde at indsamle håndvåben, er han nødt til at få en tilladelse fra politiet i Indianapolis, den lokale sherif og byens anklagemyndighed. Men når det er sket, så vil Dancy med glæde tage imod aller former for våben uden at stille spørgsmålstegn ved våbnenes ophav eller til deres ejere.

LÆS MERE: Mother hælder havvand i surdejen så du kan spise endnu mere pizza

Og Dancy ved godt, hvad det vil sige at være offer for en voldelig forbrydelse — han er både blev røvet og skudt. Dancy har også selv været på kant med loven. Ifølge WISH-TV har han afsonet syv år i fængsel.

Hans analyse af lokalområdet er dog helt korrekt. Sidste år indtog Indianapolis tiendepladsen på listen over USA's farligste byer, og byens mordrate havde aldrig været højere. I 2015 registrerede man 16,9 mord pr. 100.000 indbyggere.

Lige nu er det op til myndighederne at afgøre, om Dancys kunder kan begynde at bytte deres pistoler til pizzaer, men hvem ved, det kan jo være, det rent faktisk lykkes ham. "Jeg laver gode pizzaer," fortalte han til FOZ59. "Og folk elsker mig."