hvid chokolade

Cookies med hvid chokolade og æggesnaps

Sådan laver du sprittede småkager med hvid chokolade og sukkerdrys.

af Sydney Kramer
22 september 2016, 5:12am

Portioner: 15

Total: 1 time 30 minutter

Ingredienser

2,5 dl brun farin

1,25 dl sukker

180 ml usaltet smør, smeltet

1 æg

1 æggeblomme

2 spsk bourbon eller cognac (du kan skifte alkohol ud med 1 spsk vaniljesukker)

5 dl mel

3/4 tsk natron

½ tsk salt

1/2 tsk kanel

1/4 tsk muskatnød

5 dl hvide chokoladeknapper

rørsukker, til at drysse (valgfrit)

Vejledning

1. Forvarm ovnen til 180°C. Hæld brun farin og sukker i en røremaskine eller skål. Tilføj det smeltede smør. Pisk i 3 minutter, indtil det er godt blandet sammen. Miksturen bør minde lidt om vådt sand. Tilføj ægget, pisk det godt sammen med sukkeret, og tilføj så æggeblommen og pisk det igen godt sammen. Sørg for at få overskydende dej skrabet ned fra kanten af skålen. Når det hele er blandet godt sammen, så pisker du bourbon eller vanilje i.

2. Rør mel, natron, salt, kanel og muskatnød sammen i en mellemstor skål. Tilføj halvdelen af melblandingen til smørdejen, og rør det godt sammen, før du tilføjer resten af melet. Pas på ikke at blande det hele for meget. Inkorporer de hvide chokoladestykker. Sæt dejen i køleskabet i en halv time, så den hærdes.

3. Rul dejen sammen til kugler (cirka 2 spiseskefulde hver). Læg dem cirka 3 centimeter fra hinanden på et stykke bagepapir, og drys rørsukker over dem, hvis du har lyst. Bag dem i ovnen i 11-13 minutter, eller indtil de er gyldne. Lad dine cookies køle en smule af på bagepapiret, inden du overfører dem til et fad eller tallerken, så de kan køle helt af. De kan holde sig i en tætforseglet beholder ved stuetemperatur i op til 5 dage. De kan også fryses ned, og på den måde holder de i op til 3 måneder.