Dette er første artikel i en serie, hvor VICE’s journalist Katrine Krøjby dækker retssagen mod Peter Madsen i et samarbejde mellem VICE og Radio24syv. Du kan lytte til det første afsnit af podcasten ‘Udåden’ her eller lørdag klokken 12.05 på Radio24syv.
Torsdag d. 9. marts 2018
Videos by VICE
To malere på arbejde står klistret mod vinduerne i en lejlighed ud mod Nytorv. En kvinde på vej på arbejde stopper op på sin cykel og Snapchatter begivenhederne. Horder af journalister fra hele verden står rundt om Københavns Byret. I store vinterjakker og kæmpe støvler, holder de varmen i snevejret.
I mine gennemblødte, spidse læderstøvler og min tynde uldfrakke cirkulerer jeg på afstand af mikrofoner og kameraer. En amerikansk kvinde spørger mig, hvad der sker, mens hun nikker mod de camperende tv-stationer, der har slået telt op omkring hundrede meter fra indgangen til retten. Jeg fortæller hende, at det er i dag retsagen mod ubådsbyggeren Peter Madsen begynder, hvor han står anklaget for at have slået den svenske journalist Kim Wall ihjel.
“Jeg kan slet ikke forstå, at det er sket. Det er meget brutalt. Det er ikke en god historie for Danmark,” siger kvinden.
Hun er tydeligvis rørt.
“Hun var en kvindelig journalist, der ledte efter en interessant historie, og hun satte sig selv i situationer, hvor hun tog en risiko, men hun lavede også mange gode historier, som hun præsenterede til verden.”
Foran retten er en ung mand med ansigtstatoveringer mødt op.
Da jeg nærmer mig, kan jeg se, at der på den ene kind står “ACAB”, All Cops Are Bastards, og på den anden kind noget i kursiv, jeg ikke kan tyde. Jeg siger til ham, at han ikke ligner en journalist og spørger, hvad der står på hans kind.
“De døde snakker ikke. På spansk,” siger manden, der hedder Patrick, er 25 år og fra Nykøbing Falster. Han fortæller mig, at han har været kriminel engang, men ikke længere. Nu prøver han at få sin 9. klasses afgangseksamen.
Han forklarer mig, at hans ansigtstatovering er et ordsprog.
De døde snakker ikke?
“Ja.”
Hvad tænker du om det ordsprog i forbindelse med den her sag?
“Jaa-eh… Man kan vel ikke sige, at hun snakker særlig meget, desværre.”
Patrick er stået op klokken 5.47 for at komme ind og få en plads i retten.
“Jeg er bare spændt på at se, hvad han har at sige i dag.”
Jeg er spændt, ligesom Patrick. Først hørte vi om en synkende ubåd. Siden en forsvundet journalist. Og derfra begyndte det at blive grimt. Alligevel har jeg ikke kunnet lade være med at følge med, hver gang der skete noget nyt eller kom nye oplysninger frem. Mens jeg står foran retsbygningen, bliver jeg frustreret over at se, hvordan journalisterne klumper samme som femårige børn på en fodboldbane. Ikke et blik viger fra retten.
Min mission er ikke at stå sammen med de andre journalister. Min mission er at vende dem ryggen, og så vil jeg tage ud og se, om jeg selv kan blive klogere på den her sag.
Jeg vil, på egen hånd, finde ud af, hvad der er foregået i ubåden. For at være helt ærlig, så aner jeg ikke, hvor jeg skal starte. Men jeg har en idé. For jeg kender en kvinde, der blev inviteret ud på ubåden få dage før, at den stævnede ud for formentlig sidste gang.
“Det er crazy. Det er virkelig forfærdeligt,” siger 27-årige Ivy Rosenbauer, da jeg træder ind i hendes lyse etværelseslejlighed, der ligger i en stor grå boligblok af den slags, man sjældent ser på Østerbro.
Jeg kender Ivy gennem en fælles veninde, og det var faktisk på hendes Facebookvæg, at jeg så, at Ivy var blevet inviteret med ud på Peter Madsens ubåd få dage før, at den svenske journalist Kim Wall omkom. Nu vil jeg vide, hvordan det kom i stand.
“Jeg var sammen med en veninde,” fortæller Ivy mig. “Vi sad og hyggede på Christiania en solrig sommerdag. Og så lige pludselig cykler en mand forbi, og han stopper op, fordi vi sidder og hører musik og er glade. Han fik vores nummer.”
Manden skriver efterfølgende til Ivy og spørger, om Ivy og hendes veninde vil med ud på en date på en ubåd. Han siger, at han kender Peter Madsen, fordi han har hjulpet ham med at male hans ubåd.
Ifølge Ivy fortsætter aftenen således: Manden, som Ivy beskriver som en “hippietype”, kommer først hjem til Ivys veninde. Herfra tager de alle tre en taxa hjem til ham, hvor de beslutter sig for at arrangere en filmaften. Her får de to kvinder, ifølge Ivy, igen tilbuddet om at komme med ud på ubåden.
“Han siger, at hans gode ven har en ubåd, så om vi ville med derned og spise brunch på den. Og vi tænker, det lyder da virkelig fedt. Jeg har aldrig været i en ubåd før, så det vil jeg da gerne prøve, og jeg tænker, fede selfies man kan tage dernede fra eller Instagrambilleder. Total dumt, men det var sådan, vi tænkte.”
Og så tager aftenen en drejning.
“Vi ligger ned i hans sofa og hygger. Lige pludselig begynder han at blive lidt mærkelig. Han begynder at røre ved os. Vi troede egentlig, at det var et uskyldigt hangout, men han ville åbenbart lidt mere.”
Det stopper ikke her.
“Han begynder lige pludselig at lave massage på min veninde. Og vi har ikke særlig mange hæmninger eller grænser, så han giver hende massage. Hun siger, at det var lidt for touchy og slimy, sådan lidt ubehageligt. Og efter det vil han give mig massage, og det har jeg ikke særlig meget lyst til. Så vi lægger os ned igen for at se film og hygge videre, men så begynder han at røre ved mig. Jeg halvsover, og så begynder han at presse sig op mod mig og være lidt ubehagelig i det. Jeg fik en virkelig dårlig vibe.”
Jeg har været i kontakt med manden, som bekræfter Ivy Rosenbauers udlægning. Han fortæller, at han har malet Peter Madsens ubåd, men han ønsker derudover ikke at udtale sig. VICE er bekendt med mandens identitet.
Til sidst foreslår Ivys veninde, at de forlader lejligheden, og det gør de. Ivy har ikke længere lyst til at tage med på ubådsdaten. Fire dage senere læser hun i pressen, at ubåden er sunket, og Peter Madsen er blevet anholdt.
Da Ivy senere ser i medierne, at en svensk journalist ved navn Kim Wall er omkommet, går det op for hende, at hun har gået i klasse med hendes lillebror i den svenske by Trelleborg, hvor hun er vokset op.
“Jeg fik sådan en kold følelse i kroppen. Det føles helt mærkeligt, at vi har været i en situation, så tæt på. Jeg tror måske ikke helt, man forstår, at det kunne have været mig, eller det kunne have været os.”
Ifølge BT skal fire kvindelige vidner senere forklare i retssagen, om de har fået tilbudt ture med Peter Madsen i ubåden i tiden op til 10. August. Ivy Rosenbauer er ikke en af dem.
Du kan lytte til første afsnit af Radio24syvs podcastserie ‘Udåden’ her:
