Mød de maskerede feminister, der ødelægger sexistiske reklamer i det offentlige rum

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Elsa, en af arrangørerne bag Brigade Antisexiste (Anti-Sexistisk Brigade på fransk), uddeler ildrøde bandanaer og store klistermærker med påskriften ”SEXISTE” i hvide bogstaver.

Den feministiske aktivistgruppe har indtaget gaderne i den franske hovedstad en gang om måneden siden april 2016. Bevæbnet med klistermærker og tuscher udøver de hærværk mod reklamesøjler og plakater, der promoverer sexisme og kvindefjendske budskaber.

Det er koldt som i en kummefryser, men temperaturen og regnen har ikke afskrækket de 12 kvinder og tre mænd, der er dukket op til brigadens tyvende patrulje.

”Julen er lige om hjørnet og butiksfacaderne og vinduerne er fulde af sexistiske budskaber. Kom og bekæmp sexismen sammen med os…!” står der i den pariserbaserede brigades Facebook-invitation.

Gruppen står i en klynge på Place des Victoires, der ligger på grænsen mellem 1. og 2. arrondissement, og i midten står Elsa og giver en peptalk. (Samtlige medlemmer af brigaden har bedt om kun at blive nævnt ved fornavn).

View this post on Instagram

A post shared by Brigade AntiSexiste (@anti_sexiste)

”Det er ikke lovligt at sætte klistermærker op, men vi har aldrig oplevet problemer med det før,” siger hun og griner. ”Vi skal bare lige holde øje med, at der ikke er noget politi i nærheden.”

Elsa, der til dagligt arbejder i en non-profit-organisation, og Léa, Elsas medarrangør, som også er med i aften, fører gruppen ned at rue Etienne Marcel.

”Vi har en plan for aftenen klar. Når man ser en reklamesøjle eller en plakat, som støder en, så stopper man resten af gruppen og argumenterer for, hvorfor den er anstødelig,” siger Léa, der er 21 år og læser til grafisk designer. ”Så tager vi diskussionen og stemmer om, hvorvidt vi skal sætte et klistermærke op.”

Gruppen klemmer sig i gennem massen af juleshoppere og tager en afstikker til Guess-forretningen. Der står fem mannequiner iklædt mærkets vinterkollektion ud til gaden, men brigaden er mere interesseret i plakaterne, der hænger bag dukkerne.

Modellen, der er afbilledet, ligger på maven med hovedet hvilende mod armen. Hendes mund er halvvejs åben, og hun kigger inciterende ind i kameralinsen som for at invitere beskueren ind.

”Jeg synes ærligt talt ikke, der er så meget at rafle om her,” siger en af deltagerne med foragt i stemmen og tager et hiv af sin cigaret. ”Der er jo ingen, der ligger sådan der i virkeligheden.” De andre nikker. ”Det er rimelig porno,” tilføjer en anden.

”Det er vigtigt at huske på, at vi ikke slutshamer modellen. Vi kritiserer den visuelle æstetik,” påminder Elsa resten af gruppen. ”Skal vi stemme om det?” Hele gruppen rækker hænderne i vejret og vedtager enstemmigt at sætte et klistermærke på.

Morgane på 24 år, der til dagligt arbejder med kommunikation, udbryder: ”Jeg vil gerne sætte det på.” Hun placerer ‘SEXISTE’-klistermærket på modellens skulder. Gruppen bryder ud i jubel.

”Alt ved den plakat chokerer mig,” forklarer Morgane, da jeg spørger hende, hvorfor hun gerne ville sætte klistermærket på. ”Tøjet, hendes positur, den måde hun ligger på. Jeg synes, det er nedværdigende og respektløst overfor kvinder. Sådan skal det ikke være.”

Under den to timer lange patrulje diskuterer gruppen den skjulte sexisme i en reklame for mobiltelefoner, problemerne med kønsspecifikke farvevalg i vinduesudstillinger og urealistiske skønhedsidealer i forbindelse med en mascarareklame, der hænger ved et busstoppested. Mens de passerer igennem Paris’ centrum, sørger de også for at skrive, hvorfor reklamerne er stødende, så almindelige mennesker har mulighed for at sætte sig ind i problemet.

Lauriane havde set brigadens klistermærker i toget og søgte efter dem på nettet. Så besluttede hun sig for at slutte sig til gruppen. ”Det er sjovt,” siger den 29-årige gynækolog. ”Vi diskuterer tingene, og alle har mulighed for at tilkendegive deres mening. Så kan man være enig elle uenig. Men vi tager en beslutning, og vi bekæmper sexisme på alle niveauer i samfundet.”

”Det er interessant at bemærke, at vi tre-fire gange er stødt på reklamer med hvide, blonde modeller,” siger Charly, der er 24 år gammel og arbejder for en humanitær organisation. ”De er overhovedet ikke repræsentative for den franske befolkning, hverken for mænd eller kvinder, og så forstærker de en stereotyp opfattelse af, hvordan skønhed ser ud.”

Da jeg interviewede brigadens medstifter (og biologistuderende) Lauréline i april 2017, fortalte hun mig, hvordan initiativet var opstået: ”Det hele begyndte i februar 2016. Vi var et par venner, der besluttede os for at tage til Châtelet [i det centrale Paris] for at sætte klistermærker på sexistiske reklamer. Det var så stor en succes, at vi besluttede os for at gøre det igen. Hver uge kom der flere og flere folk med, så vi endte med at stifte en Facebook-gruppe og lave en åben invitation.”

Siden da har konceptet spredt sig udover Frankrig, og i dag kan 27 byer bryster sig at have underafdelinger af brigaden. Den eksisterer også udenfor landets grænser i Belgien, Schweitz og Canada.

Den 28. marts kunne brigaden fejrer en stor sejr. Parisrådet – som styrer byen – skrev under på en kontrakt med medie- og reklamegiganten JC Decaux, under hvilken brugen af ”sexistisk og diskriminerende reklamemateriale” er bandlyst. Det er første gang noget sådan er sket i Paris’ historie, mens lignende tiltag har fundet sted i London og Genève.

Lauréline var tilstede foran rådhuset den dag, hvor hun demonstrerede sammen med en anden feministgruppe kaldet Les effronté-e-s. De havde medbragt printede kopier af en kontroversiel Yves Saint Laurent-reklame, der tidligere på måneden havde hængt over hele byen (og senere blev bandlyst) for at minde politikerne om, hvor nedværdigende en reklamekampagne kan være overfor kvinder.

I Parisrådets pressemeddelelse udtrykker Hélène Bidard, der er borgmester for kønsligestilling, menneskerettigheder og kampen mod diskrimination, glæde og et håb om, at det nye tiltag en dag kan ophæves til lov: ”[Reklamerne] er med til at styrke sexismen og banalisere visse former for overgreb, som folk lider under på daglig basis.”

I dag arbejder brigaden sammen med andre grupper for at beslutte, hvilke kriterier reklamerne skal vurderes ud fra.

”Når reklamefirmaerne seksualiserer kvinders kroppe for at sælge et produkt, så påvirker det os alle,” siger Lauréline. ”Vi fik bare nok af at se den her stereotype fremstilling i det offentlige rum.”