Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada
En 19-årig kvinde fra Toronto har åbenbart arbejdet som plastikkirurg fra sin egen kælder, men nu er hun blevet anholdt. “Dr. Kitty,” der går under det borgerlige navn Jingyi Wang, blev arresteret fredag d. 13. (sikke et sammentræf) og er anklaget for grov vold, efter en operation, som hun foretog, førte til en alvorlig infektion, og det var nødvendigt at lave et korrigerende indgreb.
Videos by VICE
Ifølge the National Post har Wang ikke modtaget nogen officiel undervisning i de kirurgiske indgreb, hun kastede sig ud i. Hun har faktisk ikke engang gennemført gymnasiet. Hun blev arresteret, da politiet ransagede den kælderklinik, hun havde indrettet under et privat hjem.
Wang havde reklameret for sin forretning ved hjælp af flyers, som hun tilbage i april delte ud på en lokal restaurant i det nordlige Toronto. Politiet fortæller, at reklamen var udstyret med en QR-kode, man kunne scanne med sin smartphone for at få mere information.
En af de procedurer Wang, efter sigende kunne hjælpe med, var at gøre ansigtet tyndere. Den kvinde, som har indberettet klagen, der førte til anholdelsen af Wang, har i stedet modtaget en operation, der skulle “udfylde” hendes ansigt. Offerets navn er endnu ikke offentligt, men politiet kan fortælle, at hun er “omtrent samme alder” som Wang.
“Hvem ved, hvor mange andre steder, hun har reklameret?” siger talsmand for Toronto politi, Allyson Douglas-Cook til Toronto Star. “Det hele er gjort meget diskret, så det er sandsynligt, at der findes flere. Der er stor sandsynlighed for, at andre personer har ønsket at reagere på reklamen og har henvendt sig til den anklagede for at få hjælp.”
Mere
fra VICE
-
Photo: Getty Images -
Screenshot: SloClap -
The TIE Fighter stand with an Echo Dot in it – Credit: Amazon -
Julian Gunther/Getty Images