Mød den 25-årige, der skal drive Københavns nye koncertsted og natklub, Hotel Cecil

Om to dage åbner Hotel Cecil. Et nyt spillested i København, lokaliseret i Jazzhouse’ gamle lokaler i Indre By. Men det er nu ikke så meget arven efter Jazzhouse’ 26-år lange virke, der bekymrer den nye spillestedsleder, Katrine Vadstrup Harder. Hun er mere optaget af bygningens oprindelige historie.

“Jeg har sådan en lille bog, som handler om, dengang de stiftede Kvindernes Bygning,” Katrine Vadstrup Harder hiver en mellemting mellem en pamflet og en bog op af sin taske. Der er en gul mælkebøtte på forsiden, og titlen er Historien om Kvindernes bygning 1896–1936–1986. Bogen er ikke er lang, til gengæld er den detaljemættet og bærer tydeligt præg af, at forfatterne ikke har været bekymrede for at kede deres læsere med nørdede detaljer om bestyrelsesarbejdet og diverse former for fundraising anno 1903. Katrine Vadstrup Harder indrømmer da også, at hun muligvis har skimmet sig gennem enkelte passager. Men historien om, hvordan Emma Gad og andre progressive kvinder i 40 år kæmpede for at få en bygning, der med Takt og Tone-forfatterens egne ord skulle være ”et nyt og blivende Centrum for den kvindelige Virken,” kender Katrine Vadstrup Harder.

Videos by VICE

“De brugte 40 år på at samle ind til den her bygning, fordi de gerne ville have et sted som tilgodeså kvinder, der gerne ville være professionelle. Jeg har set billeder, hvor der sidder en masse kvinder til fejring nede i det, som dengang hed gildesalen, men som i dag er koncertsal, mens mændene står i køkkenet. Den del af husets historie, synes jeg bare er virkelig fed.”

Da Kvindernes Bygning slog dørene op i 1936, var den det fysiske udtryk for den organiserede kvindesag. I stueetagen lå butikker drevet af kvinder. Her er der nu garderobe og bar. På 1. og 2. sal lå kontorer for diverse kvindeorganisationer, og på 4. og 5. sal lå damehotellet, Hotel Cecil, som spillestedet har taget navn efter.

“Der var 40 værelser, som både fungerede som hotel og som et sted, kvinder kunne leje sig ind, hvis de var i bekneb og havde brug for et sted at bo i lidt længere tid,” forklarer Katrine Vadstrup Harder.

I baglokalet, hvor vi sidder, står kassevis af nyankommne lakridsshots, lyden af boremaskiner og rystepudsere fletter sig ind og ud af hinanden, og her dufter af frisk maling og savsmuld. Det er her, Katrine Vadstrup Harder sidder og svarer på mails, når hun ikke går med en pensel i hånden. Hun er ansat til at stå for den daglige drift af spillestedet. Det vil sige, at det er hende, der skal sørge for, at der bliver solgt billetter til koncerterne, og som skal sikre, at de bands, der er booket, går på scenen, men det er også hende, der har ansvar for, at der bliver gjort rent og er lys i lamperne.

25-årige Katrine Vadstrup Harder er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor hun har læst Music Management. En projektlederuddannelse, hun selv betegner som ”en slags CBS-uddannelse, der har fokus på musik.” Hun spillede selv guitar, fra hun gik i 6. klasse og frem til 3.g, men stoppede i erkendelse af manglende talent og selvdisciplin. “Musik har altid været en stor interesse, men jeg kan helt klart mærke, at jeg i den her planlægningsrolle får kanaliseret interessen over i noget, som jeg rent faktisk er god til.”

Gennem de sidste tre år har Katrine Vadstrup Harder arbejdet med booking og koncerthåndtering på festivalerne SPOT og STRØM. Alligevel var hun i tvivl, om hun turde søge stillingen som daglig leder af Hotel Cecil, da hun læste jobopslaget. “På papiret lød det som en rolle, der skulle varetages af en, som er ældre end mig, og som havde prøvet det her tusind gange før,” siger Katrine Vadstrup Harder. ”Og så er der jo altid det der med, om man anser sig selv for at være dygtigere, end man egentlig er, og for at kunne mere, end man egentlig kan. Men man bliver jo nødt til at prøve det af – nogen skal jo have jobbet.”

Så hun søgte. Om ikke andet, kunne det være, at de kunne bruge hende i en anden stilling.

“Men så ringede de sgu. Og jeg kom til samtale, og det var bare mega hyggeligt, for det er nogle virkelig gode herrer, som har startet det her sted. Så ringede de dagen efter og spurgte, om jeg ville have jobbet, og så blev jeg jo fuldstændig ‘whhooow, ja! Det vil jeg gerne’.”

De sidste par måneder er blevet brugt på at bringe lokalerne i Kvindernes Bygning tilbage til deres originale 30’er-stil. Væggene er blevet malet i den oprindelige mørkegrønne farve, art deco-inspirerede messinglamper er hængt op, og kurvede træpaneler er blevet gravet fri af maling. Når Hotel Cecil åbner for offentligheden på torsdag, kommer det både til at fungere som spillested og som en almindelig bar. Efter sommer er planen, at der også skal være natklub.

Når man spørger Katrine Vadstrup Harder, hvad det er for et sted, hun ser for sig, når hun forestiller sig Hotel Cecil to år ude i fremtiden, lyder svaret: ”Et sted, som kan rumme så mange som muligt, og hvor alle musikere gerne vil ned og spille. Et sted, som folk har lyst til at tage hen, også når de bare skal hænge ud med deres venner og drikke en øl. Et godt sted at være i Indre København. Det kan godt være, at det lyder lidt fluffy.”

Rent bookingmæssigt har Hotel Cecil ”en anti-profil”, som Katrine Vadstrup Harder siger. Det betyder, at der både er indie, rock, heavy og jazz på programmet, hvilket i sig selv ikke gør spillestedet unikt. Det, som ifølge Katrine Vadstrup Harder kommer til at adskille Hotel Cecil fra andre spillesteder, er, at baren kommer til at holde åbent både før og efter koncerterne.

”Det bliver en forlængelse af hele kulturoplevelsen, fordi man ikke bliver fejet ud, så snart den sidste klapsalve har lydt. Man kan nå at fordøje oplevelsen, inden man skal hjem. Det er noget, jeg selv savner rigtig meget ved andre spillesteder.”

For tiden går Katrine Vadstrup Harder og leger med tanken om at sætte en hængekøje op i baglokalet. Både fordi hun alligevel altid er der, og fordi der er meget musik på programmet, hun gerne selv vil høre. Men det er endnu et par dage ude i fremtiden, og der er vigtigere ting i sigte end søvn.

”Den første milepæl var at få hængt lamper op. Den anden er at drikke en stor fadøl.”