Mød folkene, der mener, at cigaretter er sunde

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Australien

I en Facebook-video fra sidste år sidder en fyr ved navn Joey Rocha i sin rodede stue og fortæller om, at rygning slet ikke forårsager kræft. ”Tobak er godt for dig,” siger han, mens et spædbarn rumsterer i en stol bag ham. ”Det kan godt være, at det er det modsatte af alt, hvad du har hørt – men ligesom med alt andet, så lyver de.”

I den tre minutter lange video, der på nuværende tidspunkt er set færre end 1.000 gange, påstår Rocha, at nikotin er præstationsfremmende, og at det i virkeligheden er cigaretfiltre, der er kræftfremkaldende. Det er en vanvittig påstand, som han bakker op med papirtynde beviser, men for Joey – der også vlogger om, at jorden er flad – passer det meget godt på hans profil. Han er del af en konspiratorisk subkultur, som blandt andet tror på, at tobakkens skadelige virkning er overvurderet og måske endda opdigtet.

Bøger, artikler, blogs, selv en konference fra 2009 viser, hvor populær og stærk bevægelsen har vokset sig. Kendte personer i offentligheden som Mcafee-antivirus-softwareudvikleren John Mcafee og den britiske Brexit-fortaler Nigel Farage har tidligere udtrykt skepsis over for tobaks sammenhæng med diverse sygdomme. Tobaksforsvarerne henviser også ofte til den britiske læge Ian Dunbar, som har udgivet to bøger og lavet flere YouTube-videoer om, hvordan ”rygning bør være tilladt overalt, men den totalitære kulturs fordomme – der svarer til racisme – forbyder det.”

Siden 50’erne har man vidst, at tobaksrygning er farligt. Den britiske epidemiolog Richard Doll udgav dengang de første undersøgelsesresultater, som påviste en sammenhæng mellem tobaksrygning og lungekræft. Siden da har utallige lignende undersøgelser igen og igen konkluderet, at menneskets lunger ikke kan tåle at inhalere røg. Og selv om der altid har været skeptikere, så har de typisk arbejdet for tobaksindustrien – de var ikke ganske almindelige mennesker som Joey Rocha, der ikke har noget at vinde ved at tage det standpunkt.

Den teori, folk som Joey abonnerer på, er mere nuanceret end bare at konkludere, at ”tobak er godt”. I stedet påstår man, at tobaks skadelige virkning er blæst ud af proportion, mens de gavnlige aspekter undervurderes – og det, der er interessant, er, at argumentet ikke er helt uden gang på jord.

I 2003 påviste en omfattende undersøgelse fra Californien, at sammenhængen mellem passiv rygning og udviklingen af sygdomme ikke er så sikker som tidligere antaget. Andre undersøgelser har konkluderet, at tobak og nikotin også kan have gavnlige bivirkninger. En metaanalyse fra 2015 konkluderer, at rygeres risiko for at udvikle Parkinsons er marginalt mindre end ikke-rygeres.

Det er dog vigtigt at understrege, at ingen af de undersøgelser konkluderer, at de marginale, sundhedsmæssige fordele ved rygning på nogen måde opvejer de negative, sundhedsskadelige konsekvenser. Men ifølge 32-årige Richard White, som har skrevet bogen Smoke Screens: The Truth Behind Tobacco, så demonstrerer undersøgelsernes resultater bare, hvordan sagen er blevet politiseret. ”Det her er ikke en konspirationsteori,” skriver han via Facebook Messenger. ”Man skal ikke grave ret længe, før man finder ud af, at det handler om politisk indblanding.”

I konspirationsteoriernes verden stikker Richard ud. Han er rolig, fattet og lader til at behandle emnet objektivt, når han bakker sine påstande op med videnskabelige artikler og undersøgelser. Men på den anden side er han ikke videnskabsmand, men derimod en almindelig fyr, som arbejder med marketing. Han fortæller, at han besluttede sig for at skrive bogen i forbindelse med sin bedstemors kræftdiagnose, der fik ham til at researche emnet. Overraskende nok er han selv holdt op med at ryge, siden han skrev den. Men selv om Richard tager afstanden fra betegnelsen konspirationsteoretiker – han er ikke pro-rygning, men bare ”motiveret af en jagt på sandheden” – mener han ikke, vi har fået svar på alle spørgsmålene.

“Ordet ‘årsag’ er meget endegyldigt,” siger han. ”Jeg tror, man kan se effekten af rygning. Man genkender rygerhoste… Der er kendetegn, men det betyder ikke nødvendigvis, at det forårsager sygdom.”

Richard påstår, at lægerne har et indbygget bias, når de behandler rygere, og at mus og rotter, som er genetisk disponerede for at udvikle kræft, bruges til at bevise det ønskede resultat. Hvorfor? Fordi, ifølge Richard, at lobbyistgrupper fra medicinalindustrien har stor indflydelse på det videnskabelige samfund.

“Det, der er vigtigt for mig, er selvfølgelig sandheden, men også integritet. Det er vigtigt, at vi kan stole på det videnskabelige samfund, at vi kan stole på dem, der finansierer sektoren. Der skal være transparens,” siger Richard.

Ikke overraskende mødes Richards skepsis kun med hovedrysten fra læger som Stephen Hecht. ”Cigaretter passer på alle de kriterier, vi har for noget, der forårsager sygdom,” fortæller han over telefonen. ”Der er adskillige kræftfremkaldende stoffer i cigaretrøg. Vi ved fra mange, mange undersøgelser, at de stoffer forårsager mutationer i DNA, som vi oplever i de gener, der sættes i forbindelse med udvikling af kræft.”

Stephen er professor i kræftbehandling ved University of Minnesotas Department of Laboratory Medicine and Pathology. Han forklarer, at selv om måske kun 20 procent af rygere udvikler kræft, kan vi ikke ignorere det faktum, at rygeres risiko for at udvikle kræft er 20 gange større end ikke-rygeres. Han fortæller også, at selv om visse undersøgelser har påpeget gråzoner, betyder det ikke, at de har modbevist noget.

”Effekten er overvældende negative,” siger han. ”Vi er ikke engang tæt på en anden konklusion. Lad være med at falde for det. Rygning har udelukkende negative konsekvenser.”

Negative konsekvenser, men ikke med 100 procents sikkerhed fatale – og det er netop den mangel på absolut sikkerhed, der er kernen i hele pro-rygningbevægelsen. Når antirygningkampagner med voldsomme billeder bruges som hjemmel til at hæve priserne på tobak og indskærpe reglerne for salg, er hver ryger, som ikke får kræft, et argument for tvivlen. Det er den grundtanke, vi ser igen og igen blandt folk, der deler og kommenterer på konspiratoriske pro-rygning-videoer.

”Jeg tror ikke, tobak i sig selv er skadeligt… men jeg ved også, at tobaksfabrikanterne putter vanedannende ingredienser i deres produkter,” siger Olga Glišić, en 55-årig kvinde fra Serbien, som har røget i 38 år.

Olgas konklusion, forklarer hun, er baseret på noget så enkelt som personlig erfaring. Hele hendes familie og omgangskreds er rygere. Men ingen af dem er syge. Selv hendes søn er ved godt helbred, selv om Olga røg under hele graviditeten. Det er et vidnesbyrd, der fungerer som vand på møllen for dem, der tvivler på eksperternes vurdering. I en kommentar, der ikke som sådan har noget med emnet at gøre, nævner Olga, at hun ikke bryder sig om at være sammen med ikke-rygere, fordi de er bedrevidende: ”Ikke-rygere er så aggressive, og det gider jeg ikke høre på i min alder, der er ikke nogen, som skal fortælle mig, hvad der er rigtigt og forkert.”

Opfattelsen af, at personlige erfaringer og følelser er mere troværdige end ekspertudsagn, lader til at være en hjørnesten i pro-ryger-samfundets filosofi, hvad også gælder mange andre konspirationsteoretiske grupper. Taget i betragtning at vi lever i post-sandhedens æra, hvor alle holdninger er gyldige, er det måske ikke så overraskende, at der også er folk, der forsvarer rygning, selv om det er giftigt for kroppen. Det er i virkeligheden dybt tragisk. For ligesom med klimaforandringer, immigration og vaccination står millioner af liv på spil.