Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Ines Marzat (eller Ines Alpha, som hun også hedder) er makeupartist, men ikke bare en hvilken som helst slags makeupartist. Hun er nemlig fremtidens makeupartist, der bruger CGI-software for at skabe de mest trippede makeup-effekter, du nogensinde har set. Forestil dig øjenskygge lavet af safirer, lipliner af lilla stalaktitter eller lyserøde mutantfigurer, der svømmer henover dit ansigt.
Videos by VICE
Ines Alpha, som er født i Paris, har studeret kunst og management med henblik på mode- og designindustrien, før hun bevægede sig over i reklamebranchen, hvor hun første gang stødte på 3D-design og CGI-software. I dag bruger Ines Alpha sine evner til at skabe besynderlige og vidunderlige digitale elementer på menneskeansigter – det hele sker i skønhedens navn. Her deler hun sin historie.
Jeg begyndte at gå med makeup, da jeg var omkring de 13. Jeg begyndte med en holografisk neglelak, som jeg blev helt besat af. Så begyndte jeg at eksperimentere med khôl inde i øjet, men det hadede min mor. Hun syntes, det fik mig til at se deprimeret ud. Da jeg var 14, var min drøm at blive fotograf. Jeg kan huske, at jeg malede halvdelen af min bedste vens ansigt med sølvfarve. Jeg gik efter et futuristisk look – meget typisk for den periode i starten af 00’erne… Jeg var godt tilfreds med resultatet. Jeg gik aldrig så langt med det selv. Jeg var ret genert.
Jeg har aldrig været vild med at gå med meget makeup, fordi jeg altid har syntes, det får mig til at se gammel ud. Jeg kan kun lide at bruge det på en kreativ og fantasifuld måde. Jeg har aldrig brugt makeup for at gemme mine skønhedsfejl eller for at se smukkere ud. Det har altid bare været for sjov.
Jeg blev først selvsikker nok til at udforske mine kreative ideer, da jeg blev 20 – der var ingen firmaer eller internetbaserede makeupartister, som viste, hvordan man gjorde før da. I dag har jeg langt flere rollemodeller, end jeg havde, da jeg var teenager takket være YouTube. Da jeg var ung, købte mine forældre altid de her helt sindssyge modemagasiner til mig som for eksempel Fruits fra Japan. Alle modellerne var sminket, så de lignede animekarakterer fra punkede computerspil skabt af modedesignere. Jeg kunne aldrig helt relatere til traditionelle modeller, som man ser i mainstream modeblade som Vogue, Elle eller Vanity Fair – deres profiler, attitude og udseende var alt for regelret og uopnåelig, som jeg så det.
Da jeg var yngre, følte jeg mig aldrig smuk, men jeg følte mig heller aldrig decideret grim. Ligesom så mange andre piger på den alder mistænkte jeg altid drengene for at forelske sig i mine venner og aldrig i mig. Jeg havde også en del problemer med, hvordan jeg så ud. Tynde læber, små bryster, store æblekinder. Det ændrede sig, da jeg blev ældre. I dag er jeg langt mere selvsikker, selv om jeg stadig har det svært med visse ting ved min krop. Jeg sammenligner tit mig selv med alle de smukke og sexede piger, jeg ser på Instagram. Sammenlignet med dem føler jeg mig som en lille trold, men det er også en del af min charme.
Jeg tror, de fleste bliver mere selvsikre med alderen. Det tager tid at eksperimentere, forsøge sig med forskellige ting, tage til fester iført vild makeup, gå rundt med det til daglig og finde ud af, at der ikke sker noget ved det. Man prøver sine grænser af og finder ud af, hvad man lavet af. Over årene har jeg opdaget nye slags kunstnere, dragqueens, club-kids, som alle prøver grænserne af og udfordrer skønhedsnormerne, som vi bliver tvangsfodret med i modebladene.
En af de ting, jeg især kan lide at eksperimentere med, er 3D-makeup, som jeg laver med CGI-software. Det begyndte jeg med, da jeg arbejdede som artdirector i reklamebranchen, hvor vi specialiserede os i luksus- og skønhedsprodukter. Jeg vidste, jeg skulle være kunstner, men kunne ikke helt finde mit udtryk. Med tiden begyndte jeg at eksperimentere med 3D-design i forbindelse med billedmateriale til kunder. Da jeg havde været ved det samme firma i syv år, besluttede jeg mig for at prøve noget andet og dedikerede min tid til at arbejde med det, jeg elsker, som viste sig at være digitaliserede elementer på ansigter. Jeg begyndte med at tilføje elementerne til billeder, som var taget af fotografer, hvis arbejde jeg beundrede, og postede dem online under #3Dmake-up.
3D-makeup er min vision for fremtiden og skønhed. I dagens og morgendagens samfund bliver folk mere og mere interesseret i at udtrykke sig selv gennem transformation – fra filtre på sociale medier til avanceret makeup og plastikkirurgi. Mit arbejde ligger i forlængelse af den fascination. Jeg kender ikke andre, som arbejder med det samme som jeg. Jeg kender nogle kunstnere, som laver filtre til Snapchat og andre, som eksperimenterer med 3D-facetracking eller surrealistisk makeup udformet som Photoshop-kollager. Den tredimensionelle transformation er ikke forbeholdt den digitale verden. Flere og flere kunstnere bruger deres egne ansigter og skaber illusioner med ting, som de udsmykker deres ansigter med. Her tænker jeg især på Hungry, Lylelox, Tiggy Thorn, Sylwana Zybura og James Merry, som har lavet Björks masker. Der er også makeupartister som Mimles, som designer ansigtshallucinationer.
Jeg håber virkelig, vi en dag bliver i stand til at udsmykke os med 3D-makeup uden at bruge et kamera. Måske ved hjælp af en form for hologramteknologi. I sidste ende handler 3D-makeup for mig om at have det sjovt, og det er også det, skønhed handler om. Det er måde at drømme på og stadigvæk være sig selv.”
Følgende har bidraget til ovenstående billeder og video:
Agency Monument Agency Paris, 3D-kunstner Ines Alpha, creative director Antoine Coucoureux, art director Cassie Daugneau, video editor Laurent Ferry, Photographer Patrick Parchet, motion designer Tom Menville, sound engineer Mickael Bacher, makeupartist Lisa Mchlik og model Ioni Guraliuc @ Metropolitan Management.
