Denne artikel er oprindeligt udgivet af TONIC
Det er en udbredt holdning, at det er mere naturligt at være monogam for kvinder end for mænd. Mange abonnerer på fortællingen om, at vores køn er indrettet forskelligt, så kvinder har udviklet sig til at være monogame, mens mænd er mere promiskuøse.
Videos by VICE
Der er bare et lille problem med den tankegang – det passer slet ikke. I hvert fald, hvis man spørger forfatter Wednesday Martin, der i sin nye bog, UNTRUE: Why Nearly Everything We Believe About Women, Lust, and Infidelity is Wrong and How the New Science Can Set Us Free , fortæller en helt anden historie. Bogen er baseret på den nyeste forskning og en række interviews med eksperter i seksualitet. Gennem bogen udfordrer hun os til at tænke anderledes på kvinder og sex. Hun får rettet op på en række misforståelser om især kvindelig seksualitet – herunder hvornår og hvorfor kvinder er utro.
Jeg talte med hende om, hvad der har inspireret hende til at skrive bogen, og om det mest overraskende, hun lærte undervejs.
UNTRUE handler hovedsageligt om utroskab blandt kvinder. Hvorfor har du skrevet en bog om det emne?
Jeg var selv katastrofalt dårlig til at være monogam, da jeg var i 20’erne. Selv om jeg var lykkeligt gift, kunne jeg ikke lade være med at tænke: Kommer monogami til at fungere for mig og min mand for altid? Hvordan håndterer andre par det? Hvilken evolutionær proces ligger bag vores behov for at danne par? Hvordan har kvindelig seksualitet udviklet sig, og hvad kan det fortælle mig om de ting, jeg er i tvivl om nu? Så der var et personligt aspekt i bogen. Jeg har også altid været tiltrukket af de kvinder, som vores kultur elsker at hade. Især den utro kvinde, som “lokker” mænd i fordærv.
Hvor udbredt er utroskab blandt kvinder? Og hvordan er det tal i forhold til mænd?
Tallene svinger temmelig meget, alt efter hvordan spørgsmålet bliver stillet, og hvor trygge kvinderne er ved at åbne op. Det er formentlig, fordi der stadig er nogle skæve fordomme om kvindelig utroskab. Der er en dobbeltmoralsk overbevisning om, at det er mere “naturligt” for mænd at være utro, og derfor har kvinderne en tilbøjelighed til at lyve om utroskab og beskrive deres seksuelle præferencer, så de passer til samfundets normer.
Nogle kilder siger, at 13 procent af alle amerikanske kvinder har været sammen med en anden end den deres partner. Og i den anden ende er der undersøgelser, der siger, at helt op til 50 procent af alle kvinder har indrømmet, at de har haft samleje med en anden end deres mand, mens de har været gift. Jeg blev overrasket, da jeg fandt ud af, at blandt unge mennesker i 20’erne ligger kvinderne højere end mændene, når det gælder utroskab. I adskillige undersøgelser er statistikken for mandlig og kvindelig utroskab meget tættere på hinanden, end vi tror.
I din bog peger du på, at mange af vores forklaringer på, hvorfor kvinder er utro, er direkte forkerte. En af de fordomme er, at mens mænd er utro for at få sex, gør kvinder det for at få en følelsesmæssig forbindelse til et andet menneske. Hvad er sandheden?
Vi har bildt os selv ind, at kvinder træder ved siden af, fordi de har behov for følelsesmæssig intimitet. Men forskning fra adskillige eksperter – blandt andre Alicia Walker – peger på, at mange kvinder er utro af samme årsager som mænd: De vil have god sex. De kvinder, jeg har talt med til sexfester, ledte i hvert fald helt sikkert ikke efter følelsesmæssig nærhed. De sagde: “Jeg er her for at have uforpligtende sex.” Vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, når vi snakker om kvindelig seksualitet, ligesom vi er nødt til at blive ved med at lære mere om det.
Eksperter har derudover forklaret mig, at det er svært for mange at beskrive deres egen motivation. Kvinder, som får at vide, at kvinder generelt er utro for at få en følelsesmæssig forbindelse til et andet menneske, har en tendens til at fortælle, at de søgte følelsesmæssige forbindelser, når de selv var utro. På samme måde vil mænd, som får at vide, at mandlig utroskab handler om seksuel eventyrlyst sige, at de søgte seksuelle eventyr. Og som eksperter i utroskab forklarer, vil man opdage, at mænd og kvinders motivation ligner hinanden mere, end vi tidligere har troet.
Hvilke andre udbredte fordomme om kvindelig utroskab er forkerte?
Der er en forestilling om, at kvinder ikke træder ved siden af, hvis de lever i et lykkeligt forhold. Men i en af undersøgelserne beskriver over en tredjedel af de kvinder, der har været utro, deres ægteskab som “lykkeligt” eller “meget lykkeligt.” Vi tror, at kvinder naturligt har behov for hygge og hjemlighed for at trives seksuelt. Men Cynthia Graham og hendes kollegaer fandt ud af, at dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterede manglende sexlyst i et parforhold efter et år. I stedet for at gå ud fra, at det skyldes, at “kvinder ikke er lige så glade for sex,” overvejer mange eksperter nu muligheden for, at kvinder har behov for afveksling, nye impulser og seksuelle eventyr i ligeså høj grad som mænd – måske endda højere. Og når de ikke får det, lukker de ned seksuelt.
Psykolog Marta Meana beskriver det meget præcist: “Længerevarende parforhold går særlig hårdt udover kvindelig lyst.” Vi er så sikre på, at mænd har en naturlig impuls til at “strejfe omkring” og derfor hurtigere bliver trætte af monogami end kvinder. Men det er især kvinder, der lider under institutionaliseringen af kønsroller, og det hjemlige, der dulmer deres lyst.
Nogle antropologer har antydet, at utroskab er mere “naturligt” for kvinder, eller at monogami er nemmere for kvinder end det er for mænd. Hvad siger du til det?
Der er ikke noget, der hedder naturlighed, når vi snakker sex. Og vi har ikke udviklet os til at foretrække en bestemt type sex. Vi har udviklet os som enormt fleksible seksuelle og sociale væsener. Det er en af grundene til, at homo sapiens stadig findes.
Da Darwin opdagede, at hunner hos mange arter var mere reserverede, tilbageholdende og kræsne – seksuelt set – mens mændene var mere konkurrencebetonede og liderlige, gav han os en forskruet opfattelse af vores egen opførsel. Takket være hovedsageligt kvindelige primatologer, antroprologer og sexforskere ved vi dag, at når konteksten er rigtig, er kvindelig seksualitet selvsikker, eventyrlysten og promiskuøs.
Den store antropolog Sarah Hrdy forklarer, at i evigheder og på tværs af arter – altså også blandt mennesker – har den bedste mor under bestemte miljømæssige forhold været promiskuøs. Sådan kunne hun bedst gardere sig mod mandlig ufrugtbarhed og øge sandsynligheden for, at hun fik en sund graviditet og sunde unger, og samtidig skabe et bredere netværk ved at have to eller tre mænd, der alle troede, at ungerne kunne være deres.
I dag er der visse kulturer, blandt andet Bari-folket i Sydameria, som tror på, at en baby er skabt af sæd fra flere forskellige mænd, og kvinder, som er monogame, bliver betragtet som nærige og dårlige mødre. Blandt Himba-folket i Namibia kan Brooke Scelza fortælle os, at kvindelig utroskab gavner både kvinderne selv og deres afkom. Det samme gælder også hos Pimbwe i Tanzania. Når vi ser på kvinders seksuelle opførsel på tværs af kulturer, bliver vi nødt til at sætte spørgsmålstegn ved mange af de trygge overbevisninger, vi har, om hvad og hvem kvinder er.
Var der noget, der virkelig overraskede dig, da du skrev den her bog?
“Hotwifing” var helt nyt for mig. Jeg lærte om det, da en person skrev til mig og spurgte, om jeg var en hotwife (begreb for gifte kvinder, der med deres mænds accept har sex med andre mænd, red.). Derefter tog jeg kontakt til eksperterne David Ley og Mireille Miller-Young, som begge har skrevet rigtig meget om den her subkultur og om swinging generelt. De fortalte også om mændenes rolle, hvor nogle kalder sig “hanrejer” arrangerer deres koners utroskab. Ley skriver om, at de her hanrejer udfordrer den gængse fortælling om, at mænd skal kontrollere deres koner – både seksuelt og generelt. Det lærte jeg virkelig meget af, og det er en af mine yndlingskapitler i UNTRUE.
Selv om der findes rigtig mange kilder, der udfordrer den konventionelle “viden” om kvinder og sex, bliver folk ved med at gentage de her misforståelser. Hvorfor sker det, og hvad kan vi gøre ved det?
Vores fordomme forvrider, hvordan vi ser tingene, og begrænser, hvad vi er i stand til at se. Der sker et skift indenfor samfundsvidenskaben, hvor vi begynder at forstå, at vores seksualitet foregår i krydsfeltet mellem biologi og kontekst. Når først vi har internaliseret, at kvindelig seksualitet sker i mødet mellem klitoris og kultur, kan vi bedre forklare den store variation og gå væk fra fra forestillingen om, at kvindelig seksualitet “naturligt” er på en bestemt måde. Det, tror jeg, vil frigøre mange – både kvinder, mænd og dem, der ikke definerer sig som nogle af delene, så de kan fortælle deres egen historie.
