Billeder af Europas vildeste lastbiler og deres ejere

FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Billeder af Europas vildeste lastbiler og deres ejere

Truckstar er den største lastbil-festival i Europa. Se de vilde, farverige maskiner, som pudses og plejes i dagevis.

Jeg ankom torsdag - jeg har kørt hele vejen fra Storbrittanien. Jeg har næsten ikke sovet. Det eneste, jeg har lavet, er at pudse og polere, også nedenunder. Man ved aldrig, hvor dommerne kigger.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Holland.

I sidste weekend samledes omkring 50.000 mennesker på den hollandske racerbane TT Circuit i Assen til 36. udgave af den største og voldsomste køretøjs-event i Europa: Truckstar Festival.

Læs også: Reportage fra et traktortræk i Buske

Fotograf Sander van der Bij regnede med at møde det typiske truckmesse-publikum - ekstremt højlydte og stive mænd, der kun går op i druk og lige så højlydte horn og motorer.
I stedet fandt han en dejlig samling begejstrede amatører og seriøse professionelle. Lastbiler og erhvervstransport er trods alt en alvorlig sag.

Annoncering

Sander gik hele banen rundt, hvor 2200 lastbiler var udstillet. Han tog billeder af de smukkeste eksemplarer sammen med deres stolte ejere og bad dem sætte et par ord på, hvad deres elskede køretøj betyder for dem.

Du kan se mere af Sander van der Bijs arbejde på hans hjemmeside.

Flere hestekræfter fra VICE:

Jeg havde virkelig ikke regnet med det, men traktortræk går lige i blodet

En erfaren blaffer fortæller, hvordan du tomler om kap med DSB - og vinder

Ensomhed, hjemve og mørke tanker: Langturschauffører fortæller om det rå liv på landevejen

"Hele mit liv kredser om lastbilen. Jeg arrangerer endda bryllupper i den et par gange om året. Hvis altså der er nogen, der har lyst."

"Jeg har vundet seksten trofæer, men ikke med denne lastbil. Jeg solgte for nylig min anden lastbil for næsten 200.000 kroner, så det er ikke så ringe. Slet ikke dårligt."

"Jeg har poleret hende siden kl. 7 i morges, men det begyndte at regne, så jeg måtte begynde forfra."

"Hele denne række af lastbiler skal deltage i en decibelkonkurrence. Vi skal køre banen rundt, og forbi en maskine, der måler støj. Jeg tror, jeg har en god chance for at vinde."

"Jeg har ventet på dette øjeblik i ti år. Det er virkelig fedt at være her, blandt alle de smukke lastbiler.”

"Min kabine er dekoreret med våben fra 'The Expendables'. Jeg har forsøgt at komme i kontakt med Sylvester Stallone i tre år nu, så jeg kan vise ham lastbilen. Indtil videre har han ikke svaret."

"Jeg kører lastbil året rundt. Jeg besøger omkring 25 festivaler om året, og jeg kan leve af de priser, jeg vinder."

"Jeg er kommet her i 30 år med den lastbil dér, den til venstre med flammerne. Men for at være ærlig er jeg mest kommet for naturen. Jeg elsker at cykle en tur rundt i parkerne.”

"Jeg er kommet her siden 2004 for at promovere mit firma. Truckstar er stort og godt lavet, og der er god stemning. Det er godt for forretningen."

"Jeg kører i lastbilen hver dag i mit arbejde. Jeg har kørt den, siden jeg var 18, og det er 18 år siden. Jeg kommer her hvert år og viser den frem. Jeg har kørt over to millioner kilometer i den."

"Det er første gang, jeg deltager i konkurrencen. Jeg har taget hele familien med. Det er rigtig sjovt, men det er også sidste gang for mig. Jeg har pudset lastbilen siden i onsdags."

"Jeg har lånt træstammerne. Jeg kommer hvert år for at vise, hvordan man læssede træ i gamle dage. Længere nede af vejen viser de, hvordan man læsser i dag, og det er omkring seks gange hurtigere.”

"Vores eneste opgave er at tage de smadrede vogne til skrothandleren, efter de er blevet smadret af anhænger-væddeløbet. Men vi hygger os med lidt øl og karaoke."

"Jeg har arbejdet på hende i fire år. Jeg blev færdig i sidste uge, lige i tide til festivalen. Jeg har bygget den med to gutter, helt fra bunden. Det har været sjovt, men nu vil jeg gerne sælge den."

"Jeg har haft nogle problemer i dag - jeg måtte tackle noget lækage. Jeg bliver nødt til at få gjort noget ved det nu, for jeg skal snart ud på banen."