Fangeflugt, rå vold og frivillig isolation - bag murene i Vridsløselille Statsfængsel

Peter Grønlunds nye bog tegner et portræt af Danmarks mest berømte fængsel, hvor du får tæsk og bliver gældsat af de andre indsatte.

|
29 november 2015, 11:12pm

Vridsløselille Statsfængsel lever ikke helt op til det hyggelige ry, det har fået i kraft af 'Olsen Banden' filmene. Alle billeder af Claus Visby Andersen.

Forfatteren Peter Grønlund har skrevet bøger om nogle af Danmarks mest lukkede miljøer. Han har hængt ud med graffitimalere, hooligans og mordere. I sin seneste bog, Fængselsliv - Vridsløselille Statsfængsel i ord og billeder, har han skrevet et portræt af Danmarks nok mest berømte og berygtede fængsel. Vridsløselille har været et fængsel siden 1859, men er sat til at lukke næste år. I bogen forsøger Peter Grønlund at tegne fængslets historie fra den nu afskaffede tvungne isolation til fangeflugten i 1995, hvor en stjålen gummiged bragede gennem murene og lavede et 13 meter langt hul.

VICE: Hvordan fik du idéen til at skrive en bog om Vridsløselille?
Peter Grønlund: Fængslet lukker snart. Det er gammelt og slidt, men der er nogle gode historier derudefra. I gamle dage mente man, at fangerne skulle sidde isoleret 24 timer i døgnet. Hvis man skulle til lægen eller noget i den retning, så fik man maske på. Idéen var, at man skulle være totalt isoleret som kriminel. Så fik man chancen for at få styr på alt det med Gud og komme ud af fængslet som et bedre menneske. I stedet var der så en hel masse, der blev sindssyge. Den slags historier ville jeg gerne fortælle.

Gangsteren Lonne (tv.) sammen med Peter Grønlund.

Hvordan startede du så?
Jeg gik bare i gang. Jeg har talt med tidligere og nuværende indsatte og ansatte, med justitsministre og med folk, der ved noget om indespærring.

Er der stor forskel på, hvad de indsatte og de ansatte fortæller?
De indsatte får jo deres frihed taget fra dem, og de ansatte er der for at sørge for, at de ikke stikker af. Nogle har det fint med de ansatte, mens andre hader dem. Mange af de ansatte, der var der under fangeflugten, griner af det i dag. Der er lidt en drengerøvsstemning mellem de to grupper. I hvertfald den ene vej fra de ansatte til de indsatte. Men Vridsløselille har også en helt speciel stemning. Tonen mellem de to grupper er helt anderledes end i andre fængsler. Officielt er det de ansatte, der bestemmer. Klokken 21 skal fangerne i seng og den slags. Men uofficielt, der bestemmer de stærke fanger totalt.

Maskerne blev brugt fra 1859 frem til omkring 1930. De sidste par år var det dog frivilligt, om de indsatte ville bruge dem.

Hvad mener du med, at der er en speciel stemning?
Det er det, der bliver kaldt Vridsløse-ånden. For nyligt snakkede jeg med en gruppe Bandidos-rockere derude, og de fortalte, at forskellen er, at de ansatte spørger om helt almindelige ting: hvordan går det med huset derhjemme, hvordan har familien det og så videre. De to grupper snakker om hverdagsting på en måde, som man ikke ser i andre fængsler. Derfor vil de kriminelle også gerne afsone i Vridsløselille. Det er et stykke Danmarkshistorie, der forsvinder næste år. Hverken de indsatte eller de ansatte tror på, at den særlige ånd kan overleve, når fængslet lukker. Man skal ikke tage fejl, det er ingen børnehave derude. Men skal man afsone 10-20 år, så vil man helst sidde i Vridsløse.

Læs også: Ting du bør vide, hvis du skal i fængsel i Danmark

Nå, men fik du så nogle gode historier ud af de indsatte?
Jeg fik historien om gummigedsflugten derudefra. Der var en indsat, som besluttede sig for at flygte. Derfor planlagde han, at en af hans venner uden for murene skulle skyde en stålwire ind gennem tremmerne på en celle i tredje sals højde. Så ville den indsatte save tremmerne over og svæve 30 meter hen over muren i en hjemmelavet kasse. De fleste af de andre indsatte grinte af ham, men han fandt 5-6 stykker, der var klar på idéen. Da dagen kom, blev wiren skudt ind, men da de skulle afsted knækkede en af karabinerne. Så blev hovedmanden så rasende, at han tænkte, at hvis ikke han kunne komme afsted på den måde, så ville han lave den mest spektakulære flugt nogensinde. Så han fik fat på en mand, der kunne køre en gummiged ind i ringmuren, hvilket så lykkedes 3-4 måneder senere. Der var ingen i verden, der nogensinde havde set noget lignende.

Hjemmelavede knive konfiskeret inden for det sidste år.

Du siger, at det er et hårdt miljø. Kan du være mere præcis?
Hvis man er pædofil eller voldtægtsforbryder eller på andre måder har gjort kvinder eller børn fortræd, så bliver du straffet derinde.

På hvilken måde?
Tæsk. Lemlæstelse. Sådan noget. De forsøgte jo at slå Peter Lundin ihjel derinde. De gennemtævede ham med vægtstænger. Men de fleste sager hører man jo aldrig om. Den eneste chance, man har som voldtægtsforbryder eller pædofil, er at gå i frivillig isolation og så sidde på otte kvadratmeter 23 timer i døgnet. Skulle det ske, at nogen i en afdeling har det okay med en person, der er dømt for voldtægt, så får de stærke fanger i afdelingen problemer med de andre afdelinger. Og så er de i farezonen. Der er kontant afregning. Også hvis du er to meter høj og kæmpestor, så kommer de bare seks mand. Selv fængselsbetjentene er ikke vildt hurtige til at nå frem, hvis der er en pædofil, der bliver overfaldet.

Hvordan klarer man sig igennem sådan et ophold?
Som ny på en afdeling bliver du bedømt på kriminalitet og på styrke. Hvis du kommer ind på en ny afdeling og ikke kender nogen, så bliver du udnyttet. Ofte vil der komme en person hen og give dig hånden. Inde i hånden er der en pose med narko, og du kan ikke bare sige, at du ikke vil have den. Så skal du betale 1000 kroner dagen efter. Og dagen efter er det så 2000 kroner.

Billedet stammer fra en celle, hvor "en indsat gik amok over udsigten til at blive udvist fra Danmark efter endt dom," fortæller Peter Grønlund.

Hvad fanden gør man så?
Ja, det er jo problemet. Hvis man betaler, så ender man i bunden af hierarkiet. Hvis man ikke gør, så får man en ordenligt omgang tæsk. Det bedste, man kan gøre, er at prøve at tæve personen. Men hvordan gør man lige det, hvis han er kæmpestor og meget bedre til at slås end dig? Der er noget respekt for, at man ikke bare lægger sig ned. Så hvis du kan kampsport eller er lidt heldig, så har du måske en chance. Du kommer nok til at tabe et slagsmål alligevel, men det er vigtigt ikke at tabe for hurtigt - det er også et tegn på svaghed.

Få VICE direkte i din inbox

Shit, det lyder hårdt.
Ja. Hvis du går til vagterne, så er du en stikker, og det kommer dit rygte sig aldrig over. Du kan også gå i frivillig isolation, men så bliver du ikke anset for at være en rigtig mand, og så havner du nederst i hierarkiet. Og så overtager dine venner eller familie gælden. Hvis du betaler, så ved de, at her er der en cash cow - den skal bare malkes. Det er virkelig hardcore.

Hvad ville du selv gøre?
Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men jeg har da tænkt over det. Det er nogle sindssyge typer, der sidder derude. De er to meter høje og ligeså brede, har arme så store som træstammer og sidder måske inde for drab eller afstumpet vold. Så man kan ikke tæve dem. Jeg ved det sgu ikke. Det er svært at sætte sig ind i, hvad du ville gøre, hvis der stod fire kæmpestore jern foran dig, der havde tænkt sig at gennemsmadre dig. Siger du det til vagterne, så er du færdig. Går du i frivillig isolation, så er du også færdig. Tager du kampen op, så får du så mange tæsk. Og der er jo ikke nogen garanti for, at det stopper. Hvis det var nemt at give dig tæsk, så får du flere tæsk i fremtiden. Jeg ved det sgu ikke.

Læs mere om bogen her.

Mere fra VICE:

Bag om Wickr - de danske internet-pusheres foretrukne app

Vi talte med manden, der lever af at afsløre utroskab

Mød homo-graffitimaleren, der dekorerer København med røvhuller og regnbueflag

Mere VICE
VICE kanaler