FYI.

This story is over 5 years old.

Motherboard

Vi fandt en playliste med nogle af de første ulovlige MP3-filer, der florerede på internettet

En hyldest til 20-års dagen for piratkopieret musik på internettet.
16.8.16
Foto via Flickr-brugeren Rubbermaid Products

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard

Alle kan huske første sang, de downloadede ulovligt. Min var da jeg downloadede Avril Lavignes skelsættende, pseudo-ængstelige teenagehymne "Complicated." Jeg brugte KaZaA og det tog en hel dag. Men har du nogensinde spekuleret over, hvad de oprindelige pirater - dem der rippede deres CD'er og distribuerede dem online - egentlig lyttede til? Nu behøver du ikke længere ligge vågen om natten og spekulere over, hvad svaret er på det her utroligt vigtige spørgsmål - for vi har sammensat en YouTube-playliste. Den består af alle de numre, der findes på en udgivelse fra 1996 fra det originale pirat-crew Compress 'Da Audio, eller CDA - blandt andet hvad mange mener, er den første sang, der nogensinde blev rippet som MP3-fil: Metallicas Until It Sleeps - ripped for præcis 20 år siden i 1996. Listen blev tweetet af Mikko Hypponen, der er chief research officer hos sikkerhedsselskabet F-Secure.

Annoncering

On this date 20 years ago: The first known MP3 rip of a song ('Until it sleeps' by Metallica) is released. — Mikko Hypponen (@mikko)August 10, 2016

Dengang blev det ægte internetpirateri udført af pseudonyme ripper-grupper, der udgav deres "produkt" under de vilkårlige piratgrupper, de tilfældigvis tilhørte på det tidspunkt. Der var CDA, men der var også Digital Audio Crew og Rabid Neurosis for bare at nævne et par stykker. Det skal siges, at der er dem, der mener, at det første MP3-rip blev udført af den forholdsvist ukendte gruppe Digital Music Audio - en gruppe som en førstehåndsberetning hævder, var aktiv allerede i 1995.

Men hvad lyttede de her gutter (fordi de har næsten med sikkerhed været gutter) til? Nok i virkeligheden præcis det, man ville forvente.

Der er en hel del Soundgarden og Rage Against the Machine. Men der er også et par numre iblandt, som jeg personligt er helt nede med. Weird Al Yankovics klassiker Amish Paradise og Culture Beats summende tech-house banger Mr. Vain.

Lyt selv her:

Læs mere fra VICE om internettets barndom og andet tech- og musiknyt:

Jeg prøvede at downloade MP3-filer fra de hjemmesider, jeg brugte som teenager

Hvem har ansvaret for den atombase på Grønland, der dukker op, når indlandsisen smelter?

PÅ NOISEY: Har du brug for at høre musik, mens du laver vigtige ting? Soundtracket fra 'Stranger Things' er nu på internettet