Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada
Black Mirror er det ypperste eksempel på serier, hvor "græsset altid er grønnere på den anden side". Det kan godt være, du har det dårligt, men serien vil vise dig en endnu værre virkelighed. Den tager alt den teknologi, du holder så meget af, og giver det en tur i skruetvingen, så alt det gode bliver klemt ud, og du til sidst står tilbage på en bondegård med et strå i mundvigen og et stort skæg.
Det er det, Charlie Brookers ‘Black Mirror’ gør så utrolig godt. Den tager vores afhængighed af moderne teknologi og kyler den lige i hovedet på os - sammen med et skud katastrofal, dystopisk nihilisme. Jeg har nu set sæson fire, og jeg kan roligt sige, at det ikke har ændret sig, men derfor er det også vigtigt, at man ved, hvordan man skal se den nye sæson. Du vil ikke bare se hele sæsonen i en stor mundfuld. Den har så mange forskellige genrer og stemningsskift, og det hele er i øst og vest, så det er godt at vide, hvordan du skal navigere i det. Find en balance, så du stadig kan tænk, og undgår, at du kyler den ud af vinduet, når du ikke kan lade være med at kigge på din telefon.
Episode 1: USS Callister
Billede fra Netflix
Det her er en ret simpel parodi på Star Trek, og det gør den meget spiselig. Men det er ikke et afsnit, du bare glemmer. For i modsætning til nogle tidligere afsnit er der et helt koncept omkring virtual reality, og der er en morale, vi kan tage med os, selvom den kommer fra en meget kliché rumkulisse. Jesse Plemons (Friday Night Lights, Breaking Bad) er en fuldstændig perfekt Captain Kirk, men det er kun en af de mange grunde til, at du skal se afsnittet. Se det her først, som en slags blød start på alt det vanvittige, der sker senere.
Episode 3: Crocodile
Billede fra Netflix
Det, der får folk til at tro på en god løgn, er, at det lyder troværdigt. Men forestil dig, hvis alt den tvivl, der er inde i dit hovedet, alle de alternative virkeligheder og falske sætninger, ikke var der. Det er den virkelighed, som vi ser i Crocodile. Der er tale om elektronik, der kan læse vores tanker og projicere det op på et display. Hvor langt vil vi gå for at holde på en hemmelighed, hvis vi ikke længere kan? Rimelig langt viser det sig… Sørg for at have en drink ved hånden til den her.
Episode 4: Hang the DJ
Billede fra Netflix
Her får vi lige lov til at trække vejret efter Crocodile. Konceptet er ret simpelt. Forestil dig en verden, hvor vi følger vores Tinder-matches - helt bogstaveligt. Altså hvor det står i loven, at vi skal. Vi bliver matchet, indtil vi finder den perfekte partner. Hang the DJ er en klassisk hyldest til kærlighed i de sociale mediers tidsalder. Det er mere eller mindre den eneste kærlighedshistorie i den nye sæson af Black Mirror, så nyd den.
Episode 5: Metalhead
Billede fra Netflix
Det er stort set ligesom Terminator. Hvis altså Terminator var en metalhund uden nogen fortidshistorie. Sammenlignet med nogle af de andre emner i den her sæson, er den ikke så slem, fordi temaet stadig ligger meget langt ude i fremtiden. Det er den mindst troværdige historie. Men i forhold til spænding er det en af de vildeste især på grund af de ting, vi ikke får at vide. Vi er så vant til teknologi uden ansigter, som ikke udtrykker følelser. Men forestil dig din største frygt formet som noget, vi burde elske. Noget som der er flere af end os, og som vil slå os ihjel. Hvordan ville det se ud? Hvordan ville det lyde? Føles? Metalhead er så tæt vi kommer på et svar, og afsnittet er så Black Mirror, som det kan blive. Og hvis du er filmnørd, er det også det afsnit, der er flottest filmet.
Episode 2: Arkangel
Billede fra Netflix
Stort set alle kan identificere med den her. Hvis du har haft en forælder eller en søskende, der elskede dig - elskede dig så meget, at du kan mærke den overvældende vægt af deres kærlighed på dine skuldre - så er det her afsnittet. Ligesom mange andre afsnit bruger Archangel et stykke teknologi til at udforske moderskab og overbeskyttelse. Forældre får allerede indopereret sporingschips i deres børn og kæledyr, men her er der tale om en ekstra grad af overvågning. Det er en farlig flirt med de moralske grænser for privatliv. Her er ingen dræberrobotter og den slags, men der er rigeligt at tænke over og meget at spørge sine forældre om.
Episode 6: Black Museum
Billede fra Netflix
Den her burde få dig ned på jorden ingen. Det er et rigtig typisk Black Mirror-afsnit inde i et Black Mirror-afsnit-afsnit. Tag Tales From the Crypt, og forestil dig den med med større fokus på teknologi, og så har du “Black Museum.” Historien handler om en pige, der er inde på et kriminalitetsmuseum, og en kurator begynder at fortælle hende en masse skræmmehistorier omkring den teknologi, som montrene er fyldt med. Jeg synes, det var det mindst interessante afsnit, fordi det føltes lidt som en, "du må ikke tage stoffer"-agtig løftet pegefinger, bare med en iPhone i stedet for en kanyle. Det er et godt afsnit, men nemt at glemme igen.