Jeg testede, om Carlsbergs nye miljøvenlige sixpack kan holde til en bytur
Den nye 'snap-pack' bliver testet. Alle billeder af Amanda Hjernø
fredagsbrandert

Jeg testede, om Carlsbergs nye miljøvenlige sixpack kan holde til en bytur

Den nye 'snap-pack' sparer 76% plastik og skåner miljøet, men kan øllene holde sammen, når man skal på en våd aften gennem byen?
6.9.18

Min verden er styrtet i grus. Den kulturinstitution, der i mere end et årti har været centrum i mit univers weekend efter weekend, ligner ikke længere sig selv. Det, jeg troede, var en af det danske samfunds mest uforanderlige byggesten har vist sig at være præcis lige så stabil som et spaltet atom. Sixpacken, som vi kender den, er ikke længere.

Carlsberg har ved en stort anlagt pressebegivenhed i København dræbt sixpackens nuværende form i bæredygtighedens og miljøbevidsthedens navn til stor applaus fra de mange fremmødte journalister fra hele verden.

Annoncering

Løsningen er en 'snap-pack'. Ikke din dyrt indkøbte kasket fra Supreme, men en ny slags sixpack, der har været under udvikling de seneste tre år, og som skal fjerne 76% sixpackens plastik.

Væk er nemlig indpakningen omkring dine seks øl og det lille plastiknet med huller, der samler dem sammen. Tilbage er kun et plastikhåndtag fastgjort på begge sider af de to midterste dåser i den hellige ‘to gange tre’-enighed. Men hvordan pokker hænger resten af dåserne så fast, tænker du? Det gør de med en slags tyggegummiagtig klæbemateriale, der minder om det der magasinklister, der ofte blev brugt i Anders And-blade til at fastgøre et stykke legetøj, pap eller andet godt. Det kunne være en grønspættebog, for eksempel.

Fremover vil dåserne være knyttet via en klump klister.

Ifølge Carlsberg vil det nye initiativ spare miljøet for 26 millioner stykker sixpack-indpakningsplastik, der sælges årligt alene i Danmark, og på globalt plan kan det beløbe sig til 1200 tons plastik om året. Og det er jo gode nyheder for vores børn, børnebørn og alverdens dyr. Men hvad kommer det til at betyde for mig? Nærmere bestemt, hvad vil det plastikreducerende alternativ betyde for mine fremtidige branderter og byture? Jeg satte mig for at finde ud af det.

Snap-packen kommer først i handlen herhjemme til januar, men jeg har fået fingrene i et par eksemplarer designet til det norske marked. Jeg starter med at smide to snap-packs á seks gange 0,5 liter ned i min sorte Fjällräven, og så drøner jeg fra Carlsberg ned ad Istedgade og hen ad Nørre Voldgade med godterne i tasken. Da jeg er blevet påduttet et embargo, må jeg ikke køre med dåserne på styret ude i offentligheden, som jeg plejer.

Jeg passerer noget vejarbejde, op til flere bump og brostensbelagte passager på min vej. Standser brat op ved et lyskryds og er ved at ramme en turist i et fodgængerfelt. Det minder om en hvilken som helst fredag aften på vej i byen.

Da jeg ankommer til kontoret i Indre By har øllene umiddelbart klaret den 15 minutter lange cykeltur med bravour. Jeg hiver den første snap-pack op af tasken og sætter den i køleskabet. Den klarer testen fint. Jeg lukker køleskabet, åbner det igen og griber ind efter en af hjørnebajerne. Den er slet ikke så let at brække af, som jeg havde troet, men med hjælp fra min anden hånd går det.

En fordel ved den nye emballage er, at du i fremtiden slipper for at støde på bunker af tom sixpack-indpakning i køleskabet. Det må være det mest irriterende, der kan ske, når man drikker øl. Fra nu af vil ingen være i tvivl, når den sidste øl til festen er blevet drukket.

Jeg lader snap-packen stå i køleskabet og går i gang med endnu en transporttest. I en baggård langt fra nysgerrige blikke er det på tide, at vi stresser snap-packen og leger crash test dummies med den. Jeg fisker en anden snap-pack frem fra min taske, og pludselig vælger to af dåserne umotiveret at bryde med de andre fire. Jeg hænger de fire dåser, der stadig sidder sammen, på styret, og da jeg ser, at der stadig hænger to klatter klister fast på en af de løsrevne dåser, fastgør jeg den til mit cykelstel, som var den en cykelrytters drikkedunk.

Jeg sadler op og kører en lille runde i baggården, og til min store overraskelse fungerer det faktisk overraskende godt. Dåserne ryger i hvert fald ikke af, før jeg udsætter øllene for endnu en test: Jeg bumper voldsomt forhjulet op og ned på asfalten, og selvom drikkedunken ikke klarer rystelserne, så hænger de fire dåser på styret godt fast.

Næste test: Jeg har gået mange ture gennem byen med en sixpack i min ene hånd, og særligt når humøret bliver lidt festligt, kan man godt få lidt store armbevægelser. Så jeg svinger snap-packen frem og tilbage og kaster mine arme i luften for at teste, om den slags bevægelser vil få øllene til at flyve gennem luften. Præcis som når danske roligans tager til til fodbold.

Det gør det ikke. Den holder, selv da jeg går all in og kaster mine arme op i luften for at simulere, at jeg allerede har en hel snap-pack i blodet og lige har mødt en gammel ven i Kødbyen: Æææææææææææeeeeeeeeeeeyyyyyy!

Da jeg rastløst begynder at dreje håndleddet febrilsk frem og tilbage, bukker klisteranordningern under, og jeg står tilbage med en to-pack. Snap!

Den miljøvenlige indpakning er effektiv, men altså ikke helt idiotsikker. Måske fungerer klistret bedre med de noget lettere 33 centiliters dåser, vi normalt forbinder med sixpacks herhjemme. Det finder vi ud af til januar.

Under alle omstændigheder er et par bulede bajere en lille pris at betale, for at Nemo, Dory og alle de andre kan gå en lidt lysere fremtid i møde.