Bare rolig: Hvis du ikke er oppe at køre over Fraads endnu, kan du stadig nå det. Du kan endda nå det med en intakt følelse af at være en af de første til at opdage den nye rap-duo, som alle mennesker kommer til at snakke om lige om lidt. Over de næste måneder skal de to københavnere spille koncerter på Ideal Bar, i Tivoli og på Roskilde Festival.Lad os starte med det helt basale: Duoen består af produceren David Engelbrecht (23) og rapperen Papa Erotic (22). De er del af kollektivet Citadel, der også omfatter grupperne Blikfang (som David Engelbrecht også er med i), Hingst og Krystalsøn. Siden de begyndte at lave musik sammen for et par år siden, har Fraads udgivet ep'en 1000 Knive samt singlerne "ADHD" og "Heroppe". Og hvad er det så, du får, når du dykker ned i drengenes spirende bagkatalog?
Musikalsk er det sange, der ikke rigtigt falder ind i nogen af de kasser, folk gerne vil inddele dansk hiphop i for tiden. David Engelbrechts musikalske baggrund som pianist skinner igennem i hans eksperimenterende produktioner, der er blide og hårdtslående, udfordrende og fængende, og man kan være sikker på at få mere end bare et klassisk hiphop-beat, der looper gennem hele tracket. Papa Erotics tekster blotter den 22-årige rappers følelsesspektrum gennem en blanding af maleriske metaforer og mindeværdige punchlines – legesyg lyrik spækket med udtryk, der lyder underligt velkendte, selv om ingen nogensinde har brugt dem før. Hans lyse stemme og emfatiske udtale minder på en måde om en blanding mellem Lord Siva og Hans Philip, men hans pittoreske sprog og konstante vekslen mellem sang, rap og følelsesmæssige udbrud gør ham til en fascinerende kunstner i sin egen ret.Visuelt har Fraads et stilsikkert, modigt udtryk. Man kan argumentere for, at den håndholdte "ADHD"-video var en af 2017s bedste danske musikvideoer, og "Heroppe"-videoen brød med konventionerne for, hvad de fleste folk tør gøre i rapvideoer ("Der er ingen tvivl om, at det ser ud, som om vi er blevet jizzet i hovedet i "Heroppe"-videoen," siger Papa Erotic grinende til Noisey).Og skal du stadig bruge flere grunde til at hoppe på Fraads-toget, er der deres koncerter. Glem improviserede hiphopshows, hvor det eneste, du hører fra rapperen, er adlibs over et fuldt backing track.
Annoncering
"Vi skal lave noget, der står helt skarpt i sit live-udtryk – man skal ikke blive sin egen hypeman," fortæller David Engelbrecht til Noisey.Som opvarmning til sommerens koncerter har Fraads i dag udgivet deres nye single, "Farlig Danser". Tracket er det tætteste, duoen nogensinde har været på en festsang, pakket med citerbare linjer (// Jeg har en tunge som en guillotine / jeg har en lunge fuld af medicin //) over et livligt, bouncy beat.Gør dig klar til at omtale dig selv som en "farlig danser" med et "sexet hjerte", hør det infektiøse nummer herunder, og scroll videre for at læse, hvad drengene havde at fortælle, da vi mødte dem til en snak om det nye nummer og den store sommer, de har i vente.Noisey: Hej Fraads. Hvordan ser hverdagen ud i Fraads lige nu?
David: Jeg er begyndt at have en klar rutine. Jeg står op klokken 9, laver en skide stærk kop kaffe, og så arbejder jeg på computeren derhjemme til klokken 16. Så tager vi i øveren, hvor vi er ret mange i øjeblikket. Så der er fuld work på. Det er fedt.
Papa Erotic: Vi tager to-tre numre ad gangen, øver dem igennem live, til vi kan dem, og så prøver vi at fylde på med intro og outro og sådan noget. Umiddelbart er det en ret flydende øverstil lige nu, men vi arbejder hen imod at få det gyldne overblik.Optur. Hvad var arbejdsprocessen bag "Farlig Danser"?
Papa Erotic: Jeg ville gerne lave en sang om 'diablodanseren'. En djævelsk danser, som ikke er til at holde fast på inde på klubben. Du kan ikke holde styr på ham, men du er nødt til at blive revet med af det spektakel, han har gang i. Vi ville gerne lave noget, der var barberet for al høflighed, hvor virkeligheden ikke eksisterede længere. Hvor man kan komme ned gennem loftet og op af gulvet. Vi har lavet mange kærlighedssange, men der var en stor del af os, vi ikke havde forklaret; den vildskab, jeg har inden i mig.

Havde I linjen // Jeg er en farlig danser / jeg har et sexet hjerte // på forhånd?
David: Det har været en tematik, fordi Frederik syntes, det var et fedt billede på at danse, komme ud af sin krop og være væk. Jeg ved ikke, hvor sexet hjerte kommer fra, men det er en del af teksten, der er fed for mig, fordi jeg ikke helt ved, hvad det betyder.
Papa Erotic: Det kan jeg godt forstå, men da jeg skrev, at jeg havde et sexet hjerte, følte jeg, at det var fucking det, jeg havde. Samtidig er det lidt det, sangen arbejder imod; at jeg ikke helt har styr på, hvad jeg selv har gang i, men jeg har en idé om, at mit hjerte er naughty.Okay, men hvad dækker 'sexet hjerte' over?
Papa Erotic: Det dækker over at bruge sin kærlighed og sin udstråling fra hjertet til også at være et bæst og være fræk. Det er ikke noget, der kommer af ens udseende eller væremåde, men det kommer helt indefra. At man er en fræk en. [drengene griner højt]
Papa Erotic: Jeg er heller ikke helt sikker, men det eneste, jeg vidste, da jeg skrev det, var, at det passede.
David: Der er da også noget fedt over, at det sætter et spørgsmålstegn ved sig selv, fordi det bryder med alle de klicheer, der er omkring et hjerte og kærlighed. Det, synes jeg, er grineren. Uden at forstå det helt. Og det er catchy – også efter jeg har hørt det 300 gange.Der er flere sprogligt sjove passager i sangen. Hvad er jeres yndlingslinjer?
Papa Erotic: Måske er det i omkvædet: // Borer hul igennem gulvet / falder ned igennem loftet //. I sig selv er det ikke en crazy linje, men den er vigtig for sangen. Det der med, at man er over det hele, og der ikke er noget virkeligt længere.
David: Den skaber et sindssygt, uvirkeligt rum. Det er sindssygt at bore hul i gulvet og komme ned igennem loftet. Jeg kommer til at tænkte på et Escher-maleri, eller noget i den stil. Det er fedt, at man kan forestille sig det.
Papa Erotic: Det var vigtigt for mig at få fat i, for hvis jeg for eksempel har været på Bakken, kan jeg aldrig huske, at jeg har hængt ud med nogen.Hvem er den allerfarligste danser, I kender?
Papa Erotic: Jeg siger BlocBoy JB.
David: Han er den allerfarligste danser i gamet. Da jeg hørte "Prod By Bloc", stoppede jeg den hele tiden, fordi det var så vildt.
Papa Erotic: Ham, der har det sådan her, er den sygeste!
David: Den er for vild. Jeg ville være ked af det, hvis jeg ikke havde haft et liv, hvor jeg havde set den video.Hvad er det, folk kan forvente af de her sommershows?
Papa Erotic: De kan forvente et større band. Vi er fire på scenen. Der kommer til at være bas og en drumpad-fyr ud over mig og David.
David: Der kommer stadig til at være backing track og ting, der virker fra hiphop-usb-stilen. Og så kommer der til at være mere live impro-agtig eksperimentering med lyd og stemning. Det arbejder vi med lige i øjeblikket og øver rigtig meget.
Papa Erotic: Det skal være større, men ikke bare være track på track.
David: Det er en rigtig fucking vigtig proces lige nu.Tak for det, gutter.