Annoncering
ondskab

Folk fortæller om de ondeste ting, de gjorde i gymnasiet

De gode gamle dage. Hvor vi var ligeglade med alle omkring os.

af VICE Staff
03 april 2018, 11:01pm

Foto: Paramount/YouTube 

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Gymnasietiden falder sammen med en periode med virkelig fucked aktivitet i teenagehjernen. Det er en periode, hvor der er skruet op for akavetheden. Det parres med en hensynsløs impulsivitet, og det presser mange af os til at sparke til dem, der ligger ned. Det er trist, men det er også et underligt udbredt fænomen.

For at forstå, hvor almindeligt det egentlig er, bad vi folk fortælle deres mest hårrejsende historier.

Emma
Jeg startede et rygte om, at en pige med anoreksi på vores årgang havde lagt en kæmpe lort på toilettet. Den blev kaldt "monster-lorten", og jeg fortalte folk, at hun havde gjort det, fordi anorektiske mennesker spiser så meget frugt. En dag overhørte hun mig sige det til nogle seje piger. Jeg blev så ked af det. Jeg skrev en mail til hende, hvor jeg sagde, at hun måtte finde på det værste rygte om mig , og så skulle jeg nok indrømme, at det var rigtigt. Hendes svar var bare: "Det er okay, vi er stadig venner." Det var den mest triste mail i verden.

Jake
Jeg fyldte en af de andres vandflaske med hurtigtvirkende, flydende afføringsmiddel. Vi så ham ikke den næste uge.

Ben

To af mine venner og jeg opfandt en realistisk drømmepige (i den forstand, at hun kunne lide System of a Down, og ikke bare "metal") til en af vores venner, og tilføjede ham på MSN. Det stak helt af, da vores ven blev forelsket i hende, så vi blev nødt til at finde på en historie om, at hun skulle flytte til udlandet, og at hendes far ikke ville lade hende bruge MSN længere. Vi endte med at fortælle ham det hele, da vi var fulde.

Karen
Vi havde en udvekslingsstudent fra Sydamerika på vores skole, og jeg meldte mig frivilligt til at være vært (jeg er enebarn). Da hun havde været sammen med os i et par dage, begyndte jeg at fortælle hende, at hendes mor hadede hende, og at det var derfor, hun blev sendt væk hjemmefra. Hun græd og bad om at blive flyttet til et andet hus. Så begyndte jeg at gøre det i skolen, indtil hun til sidst tog hjem til Sydamerika - før tid.

Anna
En af mine veninder og jeg ringede til en herpes-telefonlinje og bestilte en masse infopakker til de piger i vores klasse, som vi syntes, var nogle "ludere". Vi var ikke særlig gamle, så det var egentlig bare de piger, der gik med lipgloss.

Ursula
Jeg fulgte min ven til dyrlægen med hendes hamster, men fortalte hende, at hamsteren nok ville dø (selvom den havde det fint), bare for at se, hvordan hun ville reagere. Hun græd i dagevis.

Sarah
Mine venner og jeg plejede at lave telefonfis med alle mulige menneskers fastnet. Engang fik vi nogens telefonsvarer, og det lød som et par, der var rigtig forelskede. Lad os kalde dem Jane og David. Jeg lod som om, jeg havde haft en affære med David og lagde en langtrukken besked om, hvor meget vores tid sammen havde betydet. Jeg efterlod min venindes telefonnummer. De blev ved med at ringe, og vi tog den aldrig. Til sidst meldte de det til politiet, fordi de var tæt på at blive skilt, og manden ville bevise, at det ikke var rigtigt. Mine venner og jeg måtte tage på politistationen sammen med vores fædre og sige undskyld.

Jeff
Jeg gik på en kostskole, hvor der var en rigtig mobbe-kultur. Det gik værst udover de yngre drenge, og jeg har flere gange "observeret", når de blev udsat for et bestemt trick. Det gik ud på at tage en dreng, som ikke er så høj og sætte ham på en pæl, som bliver kørt gennem hans bukser og underbukser. Når først han er låst fast på den måde, bliver han efterladt. Den eneste måde, han kan slippe fri, er ved at tage sine underbukser af og løbe derfra med røven bar.

Adrianna
Jeg kom på et udvekslingsophold i Frankrig i syv uger sammen med fem venner. Vi kendte ingen i Frankrig udover hinanden. En af pigerne havde forsøgt at få folk til at lade være med at stille op som elevrådsformand, så jeg besluttede mig for at få hævn over hende: Jeg sørgede for, at ingen i gruppen måtte tale med hende resten af turen. Isolationen var forfærdelig. Hun fik sine egne hotelværelser, vi inviterede hende ikke, når vi tog ud at spise, og vi undgik endda øjenkontakt.

Dave
Mig og en af mine venner havde sneget os ind i vores ven Wills hus, og da ingen kiggede, listede vi os ind og tændt for det voldsommeste porno, vi kunne finde på hans computer. Jeg kan huske, at vi valgte en sindssyg fisting-video, som mere eller mindre var en mand, der tæskede en røv med sin knytnæve. Hans mor kom ind for at høre, hvad det var for noget larm. Min ven udbrød: "Det er ikke mig! Jeg ser ikke porno!" Derefter var der en del gråd, mens Will længere nede ad gangen forsøgte at forklare, at han ikke havde noget med det at gøre. Vi fik ikke lov til at komme hjem til ham igen.

Layla
Jeg fortalte min yndlingslærers søn, at han ikke kunne leve op til sin mor, og aldrig ville blive til noget.

Sara
Jeg var et kæmpe røvhul overfor min bror, da jeg var barn, og han var altid så sød ved mig. En dag sad han og hæftede nogle papirer sammen i stuen, og jeg så hans sko stå ude i gangen. Uden rigtigt at tænke over det, smed jeg et par hæfteklammer ned i hver sko. Jeg forestille mig, at han ville tage skoene på og hyle som en gris, og det ville være skide sjovt. Men han tog dem bare på uden et ord og gik ud af døren næste morgen. Så dagen efter gjorde jeg det samme. Dengang gav det totalt mening at blive ved med at gøre det, indtil jeg fik den sjove reaktion, som jeg håbede på.

ugerne gik, og en dag overhørte jeg ham tale med min mor. Han havde problemer med knæ og hofter på grund af en kronisk smerte i fødderne, og det gik ham virkelig på, for han var meget dygtig til sport. Det så ud til, at skaden ville ødelægge hele hans sæson, og han ville miste sin position som anfører. Jeg afbrød og sagde: "Der er ikke noget galt med dine fødder, jeg har bare smidt hæfteklammer i dine sko hver dag i ugevis." De var stiktossede begge to. Jeg kan huske, at min mor råbte: "Hvorfor ville du gøre det? Hvilken motivation kunne du dog have?" Jeg stirrede bare tilbage på hende og måtte erkende, at der ikke var nogen grund overhovedet.

Vicky
Jeg sendte min ven en række anonyme dødstrusler skrevet med blækket fra en ødelagt rød kuglepen, så det lignede blod. Jeg aner ikke, hvad der fik mig til at gøre det. Jeg er normalt ikke sociopat.

Mo
Jeg flyttede skole, og blev venner med en af pigerne, som pludselig begyndte at være rigtig ond mod mig. Jeg var ikke vant til ikke at være den populære, så jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere det. Jeg endte med at skrive alle de hemmeligheder, hun havde fortalt mig, ned som en slags dagbogscitat, (hvem hun hadede, hvilke drenge hun godt kunne lide og den slags) og hængte sedlen op på skolens opslagstavle, som om hun var afsender. Hun græd ret meget.

Anne
Jeg gik på en skole, der lå lige ud til skoven. Når vi havde friluftsliv, plejede vi at fange de yngste elever og tape dem fast til træerne.