Annoncering
Noisey nyt

Undskyld, men BROCKHAMPTONs "Billy Star"-film vil knuse dig følelsesmæssigt

Tag med Kevin Abstract gennem hans tragiske teenage-forstadsfantasi.

af Lauren O'Neill
13 december 2017, 11:40am

Foto viaYouTube

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Jeg havde ikke forventet at blive rørt til tårer ved mit skrivebord her til morgen, men her er vi.

BROCKHAMPTON, der skal til at udgive Saturation III, deres tredje album i år – og sidste nogensinde – har udgivet kortfilmen Billy Star. Den byder på ny musik, er instrueret af crewets de-facto anfører Kevin Abstract og vil efterlade dit hjerte som sønderknust hakkekød.

Til at starte med viser Billy Star Kevin Abstract bringe BROCKHAMPTON sammen gennem musikken på hans store soloprojekt, American Boyfriend: A Suburban Love Story. Han genskaber den verden, han etablerede i sine musikvideoer for numrene "Empty" og "Runner", på en endnu mere troværdig måde, og i løbet af 20 minutter konstruerer han en rig og behændigt fortalt historie om en queer romance i teenageforstæderne, der bliver understøttet af glidende skud af palmetræer og pastelfarvede solnedgange som kulisse. Det er, som hvis John Hughes lavede et Generation Y-drama om forbudt kærlighed og smed Aden Instagram-filteret på det – det vil sige sødt, rørende, sørgeligt og virkelig, virkelig flot. Du kan se hele lortet herover.

Og for øvrigt...

*** BONUSRUNDE!!!! ****

Fordi de er de mest hårdtarbejdende folk i musikbranchen, har BROCKHAMPTON og smidt en ny sang og musikvideo, "BOOGIE". Den er højenergisk, hektisk og funky, og i den erklærer Kevin Abstract ganske rigtigt, at BROCKHAMPTON er "det bedste boyband siden One Direction." Se den herunder, og tænk på alle de ting, du ikke har fået gjort i år, mens BROCKHAMPTON har lavet tre fucking album: