FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Journalisterne bag Louis C.K.-afsløringen: Vi er bare budbringerne

Vi har talt med Cara Buckley og Melena Ryzik om, hvad deres arbejde betyder, og hvordan en fremtid, hvor kvinders historier bliver hørt, kan se ud.
Fotos: Cara Buckley og Melena Ryzik. 

Denne artikel er oprindeligt udgivet Broadly USA

Cara Buckley er kulturjournalist for The New York Times, hvor hun dækker Hollywood-industriens prisuddelinger og alt, hvad der udspiller sig omkring dem. Melena Ryzik er freelance-kulturjournalist for Times og skriver om film, tv, teater, musik og kunst.

I november var Buckley og Ryzik – sammen med deres kollega Jodi Kantor – de første til at afsløre omfattende sexchikaneanklager mod komikeren Louis C.K. Fem kvinder stod frem med historier om, hvordan komikeren havde bedt dem se på eller lytte til ham, mens han onanerede. I tiden efter har C.K. indrømmet og taget ansvar for sine handlinger i et åbent brev. Efterfølgende har distributionsselskabet Orchard droppet hans seneste film, og FX, HBO og Netfix har alle taget afstand fra og afbrudt samarbejder med ham.

Annoncering

Broadly har talt med Buckley og Ryzik om deres arbejde med efterforskningen af anklagerne mod Louis C.K., nødvendigheden af undersøgende journalistik og vigtigheden i at præsentere kvinders og andre underrepræsenterede gruppers historier for offentligheden.

BROADLY: Hvad er I mest stolte over at have udrettet i 2017?
Cara Buckley: Et klart højdepunkt var arbejdet med Louis C.K.-historien. Det var nogle meget intense uger med en helt masse detektivarbejde – vi var ude at stemme dørklokker, opstøve kilder, stikke små beskeder ind under døren ved store villaer i Beverly Hills og på besøg på comedy-klubber. Men mit personlige højdepunkt var at arbejde sammen med Melena og Jodi Kantor om historien. Det var en fælles indsats, og jeg lærte en masse af processen, hvilket er ret stort, når man har været i branchen i 17 år. Ellers er jeg også stolt over at have skrevet portrætter af Charlize Theron og Angelina Jolie og en artikel om dokumentarfilm, der undersøgte strukturel racisme og udfordrede mainstream-perspektivet på racespørgsmål.

Melena Ryzik: Jeg har været på barsel en stor del af året, men næsten lige efter jeg kom tilbage, begyndte jeg at arbejde på en undersøgende artikel om Fyre Fest sammen med mine kolleger Joe Coscarelli og Ben Sisario. Det, der hurtigt var blevet en joke på internettet, var først og fremmest en økonomisk katastrofe og en sag, hvor mange hårdtarbejdende mennesker på Bahamas var blevet snydt for deres penge. Jeg er stolt over, at jeg havde mulighed for at vise, hvordan det her Insta-paradis af en våd millennial-drøm havde nogle meget kedelige og virkelige konsekvenser.

Annoncering

Louis C.K.-dækningen var et led i en artikelserie i New York Times, hvor vi så nærmere på beskyldninger om sexchikane mod en række mænd, herunder Harvey Weinstein, Bill O’Reilly og folk i Silicon Valley. Jeg er utroligt stolt over, at New York Times satte penge og tid af til at arbejde på de her sager gennem hele året. Og så mener jeg også ligesom Cara, at når man arbejder sammen med gode kolleger, bliver svære historier lettere at takle.

Et personligt højdepunkt for mig var at interviewe Jane Goodall, der i en alder af 83 stadigvæk er pissesej og en stor inspiration. Hun gav mig en chimpansekrammer! (Det minder meget om en almindelig krammer!)

Sammen med Jodi Kantor var I de første til at afdække Louis C.K.-historien. Hvordan var jeres arbejdsproces, og hvad følte I, da den var færdig?
Buckley: Der var tre kvinder, som opsøgte os med deres historier, men for at gøre vores arbejde ordentligt måtte vi have deres fortællinger bekræftet uafhængigt, så vi kunne bruge dem sammen med de to andre kvinder i artiklen. Det betød, at vi var ude og indsamle en masse bevismateriale – emails og Facebook-beskeder mellem kvinderne og Louis C.K. – og vi kontaktede også folk, som kvinderne tidligere havde talt med om hændelserne, for at bekræfte deres udsagn. Timerne op til, at avisen kom på gaden, var rigtigt svære. Vi havde præsenteret Louis C.K. og hans folk for anklagerne, og vi var ikke sikre på, om vi fik noget svar, eller hvad det svar i givet fald ville være.

Annoncering

Ryzik: Det var helt sikkert en lang proces, og som Cara også siger, så krævede det, at vi holdt tungen lige i munden. Det var ikke en let historie at skrive om. Det er nogle svære minder at bede folk rode op i, og det, at de her kvinder stolede på os med deres historier, var ikke noget, vi tog let på. Det er både et ansvar og et privilegium at have deres tillid. Jeg håber, at historien har hjulpet dem og andre i samme situation med at komme videre.

For mange ofre og aktivister lader 2017 til at have været et skelsættende år (i forhold til opmærksomheden på og samtalen om sexovergreb og chikane). Hvordan føles det at have været spydspids i den udvikling med jeres arbejde?
Buckley: Vi er bare budbringerne. Dem, der fortjener hyldest, er de modige kvinder, som har stået frem og delt deres historier.

Ryzik: Lige præcis. Det er kvinderne selv, der fører an her. Men det har selvfølgelig været helt fantastisk at se, at vores arbejde har haft konkrete resultater. Vi har modtaget breve fra mænd, der skriver om, hvordan de ikke anede, at det her var så stort et problem, som det er. Det er inspirerende at se folk stå sammen i solidaritet, og jeg tror, det er utroligt vigtigt, at kvinder og mænd, der har været udsat for overgreb, bliver hørt i offentligheden, og at de ved, de ikke er alene.

Og så håber jeg, det minder folk om, hvor utroligt vigtigt det er med kritisk, undersøgende journalistik. Journalistikkens hovedopgave er at stille magthaverne til ansvar for deres gerninger.

Buckley: Jeg skriver om Oscar-uddelingerne, og i år er det altoverskyggende tema afsløringerne om Harvey Weinstein, der gennem årtier har haft stor indflydelse på prisuddelingen. Alle journalister, der dækker Oscar-uddelingerne i år, er spændte på at se, hvordan industrien vil håndtere skandalerne. Jeg tænker også over, hvordan vi kommer til at se tilbage på det her i fremtiden. Det er utroligt, men der er faktisk kun gået to måneder. Det er en skelsættende begivenhed, og det er næsten ikke til at fatte, at kvinders historier nu bliver hørt, og de magtfulde mænd stilles til ansvar.

Ryzik: Jeg er spændt på at se, hvilke forandringer det nye fokus på kvinders – og andre underrepræsenterede gruppers – erfaringer kan barsle. Jeg håber, vi ser nogle nye og positive historier komme ud af det.