Vi bad folk vise os deres afskyelige første tatovering
tatoveringer

Vi bad folk vise os deres afskyelige første tatovering

”Jeg besluttede mig for at få lavet noget, som jeg ville have resten af livet, så jeg fik en fisse.”
15 december 2017, 10:00am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Holland

Man får tit en chance til her i livet, men ikke når det gælder den første tatovering. Når først du har den, er det dét. Du var ung, nervøs og sandsynligvis fuld. Du vidste, at du ville have en tatovering, men ikke af hvad – og nu skal du bære rundt på resultatet resten af dit liv. Det kan være, du ændrer det til noget andet senere eller bare får lavet nogle federe tatoveringer – men den første bliver stadig med dig. Hvis du er uheldig, er du brændemærket med skam for altid.

Jeg bad forskellige mennesker vise mig deres frygtelige første tatoveringer og hørte nogle sørgelige historier om fulde tatovører, for gammel blæk og grimt tegnede kønsorganer.

Merlijn, 19 år

VICE: Hey Merlijn. Fortæl mig, hvad det er, der foregår rundt om din brystvorte.
Merlijn: Min første tatovering var inspireret af David Bowie og mit gamle kælenavn ”Thunder Tits”. Nogle af mine venner spillede i et band, og de havde en sang om en superhelt ved navn Thunder Tits, som skød lyn ud af brystvorterne. De bad mig om at være hende på scenen under en koncert, og så blev det mit kælenavn.

Et par måneder senere besluttede jeg mig for at få tatoveret Bowies ikoniske lyn på brystet, hvor min brystvorte var i stedet for hans øje. En af mine kollegaer lavede den med en maskine, vi havde lånt. Betalingen var to sixpacks og en flaske vodka.

Hvordan gik det?
Vi mødtes hjemme hos ham, der ejede udstyret, men vi kom dårligt fra start, da det viste sig, at den røde blæk var blevet for gammel. Så jeg blev nødt til at vente på, at fyren tog ud i byen for at hente noget andet, og det tog tre timer. I mellemtiden blev jeg mere og mere nervøs og begyndte at drikke den vodka, jeg havde købt.

Da vi endelig gik i gang, fandt jeg hurtigt ud af, at det design var alt for ambitiøst – jeg kunne slet ikke holde smerten ud. Så vi stoppede halvvejs. Det er halvandet år siden, og jeg bliver ved med at udskyde resten.

Fortryder du det?
Det ved jeg ikke. Bagefter fandt jeg ud af, at lynet kun var den tredje tatovering, min kollega nogensinde havde lavet. Han havde heller ikke sovet aftenen før, åbenbart.

Har du lært noget af oplevelsen?
Ikke rigtigt. En af mine venner har senere lavet en tandbørste på min læg med håndprik – men jeg har været hos en rigtig tatovør, som har fikset den lidt.

Megan, 24 år

VICE: Hej Megan. Av!
Megan: Ja, jeg ved det godt. Det ligner, at en tre-årig er gået amok med en kuglepen på mine ribben, gør det ikke?

Hvad skete der?
Jeg arbejder på en bar i Laos, og mine kollegaer og jeg ville have barens logo som tatovering. Vi trak lod for at se, hvem der skulle gøre det først, og jeg tabte. Tatoveringer er ulovlige i Laos, så vi blev nødt til at gøre det på en snusket bar. Jeg var nervøs fra start til slut, så tatovøren gav mig en masse whisky og nogle shots, så jeg kunne slappe af. Da vi gik i gang, var jeg allerede fuld og lagde ikke mærke til, at tatovøren også var ret fuld. Da mine venner så resultatet, fik de alle sammen kolde fødder. Så nu er jeg den eneste, der har den her grimme tatovering.

Blev du ikke sur på dem?
Nej, ikke rigtig – jeg ville sikkert have gjort det samme. Jeg fortrød det lige i starten, men nu synes jeg faktisk, det er ret sjovt. Det kan godt være, jeg får den rettet på et tidspunkt, men det er jo også et godt minde fra Laos.

Manon, 28 år

VICE: Hey Manon. Hvem er Henk?
Manon: Det er min ekskærestes navn, med den grimmeste skrifttype der findes.

Fortæl mere.
Jeg var 18 og på ferie med mine venner. Jeg havde været kærester med Henk i fire måneder, og jeg savnede ham frygtelig meget. Jeg ringede til ham hver dag og græd hele tiden. Jeg ved godt, det lyder meget ynkeligt, men jeg var kun 18. Der var en tatovør nede på stranden, hvor lange køer af 18-årige ventede på at få lavet deres første tatovering. Jeg var en af dem, og jeg var selvfølgelig overbevist om, at han var mit livs kærlighed. Ingen af mine venner prøvede at stoppe mig.

Fortryder du det?
Vi havde et skønt forhold i næsten fire år, og da vi slog op, var vi stadig venner. Jeg bliver ikke helt vildt ked af det, når jeg ser tatoveringen, men jeg fortryder det lidt – man kan ikke komme udenom, at der står ”Henk” på min fod. Det er heldigt, at jeg er hollænder, og det kun er solskin tre dage om året her, så for det meste ser folk den ikke.

Du har en tatovering mere, har du ikke?
Ærlig talt, så fortryder jeg den mere. Det er et grimt tegnet fredstegn på mit venstre håndled. Den vil jeg hellere af med, for den kan jeg ikke rigtig skjule.

Vil du ikke hellere dække den til med noget andet?
Nej, for så ender jeg bare med at fortryde det, jeg får lavet oven på. Jeg kender mig selv.

Jonna, 21 år

VICE: Hej Jonna! Hvordan skete det der?
Jonna: Da jeg var 19 og læste til grafiker, havde vi en opgave, hvor vi skulle lave et vægmaleri til et teater i Groningen i det nordlige Holland. Vi projicerede en skitse op på væggen og på et tidspunkt, da jeg stod foran væggen, var noget af skitsen projiceret op på min ryg. En af mine venner lagde mærke til det lille hus og tegnede det op med kuglepen. Senere foreslog hun, at jeg fik det tusset rigtigt.

Hvad sagde de hos tatovøren, da de så det?
De grinede af mig. Først troede de ikke på, at jeg ville have det lavet, så de insisterede på, at jeg betalte på forhånd for at bevise, at det ikke var en joke. Jeg blev lidt irriteret på dem og begyndte på en diskussion, om hvorvidt kunst altid skal være æstetisk behageligt at se på.

Så du fortryder den ikke?
Nej, jeg er stadig glad for den. Hvorfor skal tatoveringer kun være pæne? Jeg startede faktisk en Instagram for min tatovering, fordi mine kunstneriske venner – og nogle gange fremmede til fester – godt kan lide at tegne andre ting rundt om.

Nicole, 16 år

VICE: Hej Nicole! Hvad foregår der her?
Nicole: For omkring et år siden var der en tatovør, som lavede en konkurrence på Facebook, hvor man kunne vinde en tatovering for kun 200 kroner. En af mine venner vandt, men jeg spurgte tatovøren, om jeg måtte komme med og få en til den samme pris, og det var han cool med.

Hvad skete der så?
Fyren arbejder normalt i et tatovørstudie, men til de her tatoveringer var det hjemme hos ham. Han spurgte ikke om ID – han gik nok ud fra, at jeg var lidt ældre. Mine veninde startede, og hendes tatovering så fin ud, så jeg stolede på ham. Men da han var halvvejs sagde han: ”Ups, jeg har vist fucket lidt op.” Han prøvede at fikse det ved at ændre bogstaverne og gøre symbolet lidt tykkere.

Var du glad for den?
Da jeg kom hjem, syntes jeg, det så okay ud – men der var nogle fejl, som det underlige, svævende ’i’. Det er lidt nederen, men en dag får jeg det rettet.

Martijn, 19 år

VICE: Hej Martijn. Hvad er det der på din læg?
Martijn: Jeg var til fest hjemme hos nogen, og en af de andre havde sin maskine med. Jeg tænkte bare: ”Gratis tatovering? Helt sikkert!” Jeg ville gerne have noget, som jeg ville have lyst til resten af livet, så jeg besluttede mig for en fisse.

Hvem har tegnet den?
Jeg fandt et stykke papir og bad alle forsøge at tegne en. Det eneste, jeg sagde, var, at jeg ville have skamlæberne så store som muligt. I sidste ende skulle jeg vælge mellem min egen tegning og min veninde Lisas. Efter at have konsulteret mine søstre via sms, valgte jeg Lisas design.

Fortyder du det?
Nej, for jeg har altid vidst, at det er en virkelig dum tatovering. Jeg kan grine af den, og det er det vigtigste. De fleste kan godt først se, det er en fisse, når jeg fortæller det. Og hvis jeg nogensinde fortryder den, kan jeg altid lave den om til en slags insekt eller sådan noget.