Vi bad folk fortælle om deres værste Distortion-minder
Foto: Casper Aguila Christoffersen

FYI.

This story is over 5 years old.

De Værste Ting Nogensinde

Vi bad folk fortælle om deres værste Distortion-minder

Brusebad i pis, forsvundne venner og masser af tæsk af fremmede tabere. Så er det tid til gadefest igen!

Ahh, første weekend i juni. Tid til at samle flere hundredetusinde mennesker i Københavns gader til uhæmmet fest flere dage i træk med masser af alkohol, musik og andre spændende stimulanser. Det er en begivenhed spækket med så mange muligheder for uventede og ubehagelige situationer, at man seriøst ikke kan tælle til det. Derfor kan man også altid forvente et sjovt/overraskende/chokerende svar, hvis man hører sine venner om den allerværste oplevelse til den hedenske fællespsykose af en festival, der bliver kaldt Distortion.

Annoncering

Prøv det – lige nu. Spørg folk i nærheden af dig, hvad deres mest nedtur Distortion-minde er. Vi lover dig, at du nok skal blive underholdt, hvis du som minimum har én person med erfaring fra festivalen i nærheden. Og fordi der ikke findes noget bedre end at grine af sin egen og (især) andres gamle ulykke, har vi bedt nogle folk om at dele deres værste minder. Så kan du jo læse det, mens du gør dig klar til at rave ud i 30 graders varme på de ekstremt klemte, pis-lugtende københavnske gader igen.

På munden på shawarma-bar

Under Distortion i Indre By i 2011 fik jeg indirekte på munden, da jeg stod i køen til en overfyldt shawarma-bar sammen med nogle forstads-Brianer, der havde det stramt over at vente, mens deres speedbrandert peakede. Pludselig opstod der slagsmål mellem dem, og før jeg vidste af det, havde jeg fået en albue lige i fjæset, men de der voldsparate steroidebrød ænsede mig ikke og tæskede bare løs på alt og alle, så blodet og creme fraiche-dressingen sprøjtede. Næste sekund var de ude af døren og en del af gadefesten igen, og tilbage stod folk med deres blodtud og spurgte sig selv, hvad der lige skete. Jeg ville gerne kunne sige, at vi var nogle stykker, der gik sammen om at smadre dem tilbage til Taastrup, men alt var kaos, og sekundet efter var de som sagt væk. (Men reelt gentager mit værste Distortion-minde sig år efter år, når jeg fra mit vindue til Istedgade skal kigge på de samme taberagtige forstadstyper, der belejrer min bydel og minder mig om, hvorfor jeg ikke bor på Vestegnen.) –Lars, 34 år

Annoncering

Dødsangst og brusebad i pis

I 2011 blev der stadig holdt gadefest i Pisserenden i Indre By, men desværre udviklede de snævre gader sig til en risiko for publikum, især da Trentemøller (på højden af sin popularitet) skulle spille. Stemningen i folkemassen var alt for drysset og slet ikke omsorgsfuld nok, så det var svært ikke at frygte for, at nogen kunne komme alvorligt til skade – især fordi det ikke rigtigt var til at komme væk fra mængden, når først man var kommet ind. Undervejs var der selvfølgelig også folk, der ikke kunne komme på toilettet, så der blev kylet i hvert fald ét fadølskrus med pis ud over folk. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, men dødsangst og brusebad i pis er to ting, jeg helst vil undgå til koncerter. Selv under Distortion. –Lasse, 29 år

En fødselsdagsflad af et cokehoved

Jeg havde fødselsdag under Distortion for seks-syv år siden og valgte at holde det på græsset foran Skt. Hans Kirken på Nørrebro. Vejret var ikke med os, så det var lidt køligt, og det afholdt en del af mine venner fra at komme, så der var ikke helt så stor fest, som jeg havde håbet på. Måske var det derfor, eller måske var det min manglende stopklods, men jeg drak igennem fra starten, så allerede efter få timer var jeg sejlende. En scene i nærheden pumpede alt for høj grime ud på den måde, hvor man kun kan høre basfrekvenserne og får en følelse af, at kraniet vibrerer. Efter en tur i hækken, hvor jeg pissede på min sko og fik surt opstød af Fernet Branca, vraltede jeg tilbage til mine venner. Men pludselig blev jeg hamret ned fra siden. En fyr med vilde coke-øjne red forbi på sin vens skuldre og hujede begejstret over, at han ramte mig. Jeg kunne ikke se noget i et par sekunder - jeg har aldrig fået så hård en lussing i mit liv. Jeg tog hjem kort tid efter, fordi flere af mine venner alligevel var gået. Jeg gik kold før 12. Tillykke med fødselsdagen til mig. –Kristian, 32 år

Annoncering

Jeg brændte næsten Nørrebro ned

Jeg var ved at brænde Blågårds Plads ned for nogle år siden til en fest, jeg havde organiseret der. Vi havde en masse af de der papirlanterner, der svæver op i luften, når man tænder et lys indeni dem. Dem gav vi til alle. Men så sad nogle af dem fast i træerne. Jeg stod bare og kiggede på lamperne, der brændte oppe i træerne. Alle træerne er placeret ved siden af hinanden, så jeg tænkte: "Det her, det er ikke godt." Men midt i min panik gik ilden stille og roligt ud. Så vi festede videre. –Aaron, 27 år

Ufrivillig fodmassage på mdma

Jeg er til Distortion. Vi står på Sankt Hans Torv på den der Jäger-bus. Klip til, at jeg er til en fest, som jeg tror, er i en af mine venners lejlighed. Så tager min veninde og jeg en masse mdma ude på toilettet, og jeg var i forvejen meget fuld, så derfra er det lidt blurred, men jeg er ret sikker på, at jeg ligger i et senge-agtigt møbel. Vi har begge to bare tæer, og der ligger nogle mennesker ovenpå os, så vi kan ikke bevæge os. Så er der pludselig en rigtig grov makker, der begynder at give os fodmassage. Ufrivillig fodmassage. Det virker, som om det varede i ret lang tid, men det kunne også sagtens bare have stået på i et minut eller sådan noget. –Dana, 30 år

Min egyptiske veninde blev væk

Jeg har engang mistet en meget uskyldig egyptisk udvekslingsstuderende ude på Distortion Ø. Hun havde nogle af sine første oplevelser med at drikke her i Danmark, og jeg var bange for, at hun skulle falde i havnen. Jeg kan ikke rigtig huske, hvor længe hun var væk – en lille time, måske – men det føltes som lang tid. Da jeg fandt hende igen, havde hun mødt nogle dudes, og alt var godt. Lene Munk, 27 år

Stumkoncert med Bikstok

Det mest tåkrummende, jeg nogensinde er blevet udsat for til Københavns største pisgilde, var til en koncert med Bikstok på propfyldte Litauens Plads sidste år. En essentiel komponent af at være til live-koncert er, at man kan høre den musik, der bliver spillet. Det var ikke desværre ikke tilfældet under stakkels Bikstoks koncert, der på grund af tidspunkt og decibelbegrænsninger i stedet blev til en ufrivillig stumkoncert, hvor den danske dancehall trio mimede 00’er-hits til lyden af det cider-snaldrede publikum, der skrålede: "SKRU OPPPP!" –Alfred, 26 år