Nostalgitrip

Oi! Det danske 80'er-punkblad Partisan viser, hvor svag ungdommen er i dag

Magasinet interviewede Black Flag, gav gode råd til at kæmpe mod politiet og fandt sig i det hele taget ikke i en skid.

af Clara Krohn
08 maj 2018, 12:49pm

Et udvalg af Partisan-forsider fra 1982 til 1984. Alle billeder af Hedda Rysstad. 

Oooh trofaste læsere. Denne gang er Partisan på gaden med et oplag på 900 eksemplarer. Tro det eller ej. Vores foreløbige målsætning er at udkomme i 5000 eksemplarer hver måned, Ikke for pengene skyld dem bruger vi alligevel paa vaaben. Men fordi vi ønsker at komme ud fra vores revolutionaere gheto og få et stort publikum i tale. // Tru dit bibliotek til at abonnere paa Partisan. Mordbrand, voldtægt og der er vaerre// Efter lang tids kamp har vi fået et ungdomshus på Jagtvej. Vi opfordrer folk til at deltage i husets aktiviteter. Det er det eneste sted vi har// VI ER IKKE KOMMET HER FOR AT STRØ MANNA!!!!!!!!!!!

Sådan står lederen skrevet med gotisk maskinskrift i det niende nummer af undergrundsmagasinet med sloganet: Venstrefløjens største succes siden BOPA.

End direkte opfordring.

Selvom Partisan især fokuserede på den danske punkscene og for eksempel kunne oplyse, at Aalborg punkbandet ‘SHIT’ skiftede navn til ‘WARDANCE’, at der til en punkkoncert i Vejle blev uddelt gummisko ved indgangen, og at Steen fra ‘Zero Point’ ledte efter en ny ’trummis’, efter Lange Loui og Thomas forlod gruppen, blev der også skelet meget til den amerikanske punkscene.

Dead Kennedys og Black Flags hyppige tilstedeværelse på Partisans sider vidner om, at de amerikanske punkbands var for punkerne, hvad Wham! Og Duran Duran var for den øvrige ungdom i 80’erne. For øvrigt beskrives halvdelen af alle nye bands som "tydeligt inspirerede af Joy Division."

Men selv om Dead Kennedys musikalsk var hævet over alle andre, afholdt det ikke Partisans udsendte til Dead Kennedys-koncert i Salten fra at brokke sig over billetprisen på "den uhørt høje sum af 105 kroner." Deres musik kan anmelderen ikke sætte en finger på, men Dead Kennedys' fremtræden var desværre under al kritik. "Deres succes er åbenbart steget dem til hovedet, så det ligner, at de lider at flere anfald af storhedsvanvid." Alligevel slutter anmelderen med at udnævne koncerten til årets – hvis ikke Danmarks – bedste nogensinde.

Men det, der virkelig giver koncertreportagen dybde, er, at Partisan fra en pålidelig kilde har hørt, at Lars fra CITY-X, der var opvarmning for Dead Kennedys, havde hentet bandet, da de kom med toget fra Tyskland, og Lars herefter blev tilbudt at tage med bandet på hotel, hvor "kraftige udskejelser fandt sted. Senere tog de samlet til privatfest, hvor udskejelserne fortsatte i samme stygge stil."

Artiklerne, anmeldelserne og interviewene i Partisan er alle skrevet i en intern stil, hvor journalisten i stedet for at tage læseren i hånden går ud fra, at læseren ved alt om punk og naturligvis kender til artiklens kontekst. I et interview med amerikanske Black Flag lyder andet spørgsmål i interviewet: "Relaterer det ikke til anarki?" Så er vi i gang.

Og senere i interviewet: "Har I problemer med politiet i USA?" Det har Black Flag selvfølgelig. Og i øvrigt er de så punk, at de ikke vil kaldes punk. "Enhver betegnelse, heavy metal, punk, this and that…. Det er bullshit," siger Black Flags ikoniske forsanger, Henry Rollins.

Koncert- og pladeanmeldelserne var ikke undtaget, når det kom til skribenternes spydige stil, og der er flere eksempler på sætningskonstruktioner, der ville gøre Thomas Treo misundelig. Eller måske har Treo’en faktisk læst Partisan som ung og derigennem fundet sit rette kald.

Anmelderen på Nosferatu Festival, hvor blandt andet Nick Caves band Birthday Party også spillede, var ikke lige begejstret for alle artisterne på plakaten.

Black Easter beskrives som "kedeligt og ordinært hardcore, der på ingen måde fangede publikums interesse. De eneste, der fik folk til at reagere, var da de i starten gav sig til at heile."

Drift var "velklingende, men numrene var for lange og blev hurtigt kedelige, men det kan blive meget bedre, måske endda helt gode."

Warshore "fungerede godt rent spillemæssigt, men var en pinsel at se og især høre på."

Og endelig var der Tom Cats. "Et elendig rockabillig band. Lørdagens bad trip. Ad! Hvor var det altså dårligt."

Partisan startede som punkmagasin med nyheder og anmeldelser fra den danske punkscene, men hurtigt begyndte politik og oprør også at fylde i det klippe-klistrede layout.

I afsnit nummer 12 fra 1983 beskriver bladet sin vision sådan:

I erkendelse af at OPRØRET kun gennem fornyelse, har vi besluttet gradvist at udvide vore emneområde. Vi skriver ikke 1976, 1979… men 1983, og vi ønsker ikke at forbløde i i minder om tiden, der var før. Vi Skal videre, lægge nye dimensioner og udtryk til oprøret. Levende døde har vi nok af.

Stadig vil PARTISAN være SKRIFTET, the one and only, der har fingeren på pulsen. Stadig vil hardcorepunken være nerven i vores spalter, og stadig vil vi dække alt om denne genre og være dens talerør.

Redaktør Per Michaelsen og hans hold af punkskribenter var vrede. Rigtig vrede. På en sådan måde som jeg kun kan forestille mig, at man kunne være i starten af 80’erne, hvor Partisan udkom og kunne købes for 3-5 kroner. De var vrede på (svine)systemet, vrede på USA, vrede på policen og ikke mindst vrede på deres rival, (smuds)bladet, Staccato, og deres redaktør, der konsekvent tiltales 'Svindler Madsen', og gennem adskillige magasiner endte på Partisans idiotliste.

Stakkels Keld og Hilda.

Men som det også fremgår af idiotlisten, var der én ting, der var mere idiotisk end Svindler Madsen, og det var Ronald Reagan. Schlütter prydede også listen ofte, og i det hele taget var Partisan ikke vilde med svinesystemet. Men Partisan sad ikke bare med hænderne i skødet og brændte inde med vreden. Nej, de gjorde sgu noget ved sagerne.

På bagsiden af blad nummer 7 annonceres månedens aktion: ”Fredag d.13 august kastede militante unge svineblod mod Israels ambassade på Østerbro i protest mod Israels terrorisering af Libanon. Den 26. august er der igen gang i den… Vi mødes på Frue Plads kl.17.00 og går derefter til israels ambassade. Det skal blive helt Wildwest!”

Nederst på bagsiden står der også hvilke områder, man skal undgå, hvis man ikke vil løbe ind i No Brains.

Heldigvis har de også lavet en guide til, hvad man skal gøre, når det (forhåbentligt) bliver helt 'wildwest'. Læg specielt mærke til, at du skal huske din en meter lange 'slå-i-røv-kæp', når du skal til demo.

Her er en ekstra håndfuld af Partisans fremragende illustrationer og reklamer, som vi ikke vil snyde jer for:

En "Reklame" på bagsiden af Partisan. Enten havde Coca-Cola det helt vildt, eller også havde Partisan det helt vildt med at udstille Coca-Cola. Uanset hvad: "Coke adds life to every party – even a communist one!"
En Illustration fra Partisan, der tyder på, at det ikke var alle "punkere", der var lige hardcore.
Dead Kennedys ligger forudsigeligt i toppen af 'hardcore top 20' med sangen, der bærer den smukke titel: "Plastic Surgery Disaster". I månedens Hardcore Valg anbefaler danske punkmusikere deres favoritter.