Nu kan du se gratis, dansk fairtrade porno på nettet
Stillbillede fra Boy Oh Boy.
Feminisme

Nu kan du se gratis, dansk fairtrade porno på nettet

Der er ægte orgasmer og intet fast manus, når det danske pornoproduktionsselskab Bedside Productions indspiller. I dag offentliggører de deres to første film, som du lige nu kan se gratis.
28.9.18

Fra i dag af kan du se dansk produceret, etisk forsvarlig porno på nettet. Tilbage i marts fulgte vi optagelserne til pornofilmen Boy Oh Boy, som det dengang nystartede danske pornoproduktionsselskab Bedside Productions stod bag. Dengang kunne du læse om pisk, olivenolie, falske cum shots og ægte orgasmer, og nu kan du endelig se resultatet af anstrengelserne. Bedside Productions har nemlig netop offentliggjort deres første to film, og du kan se dem helt gratis på deres nye hjemmeside.

Annoncering

Hvis du mod alt forventning ikke allerede har klikket dig videre og nu sidder og ser porno, kan vi fortælle, at kvinderne bag filmene er de to veninder, Anne Sofie Steen Sverdrup og Caroline Due. Det er dem, der har skabt Bedside Productions, og det er også dem, der er hovedrolleindehavere i Boy Oh Boy, hvor de spiller to liderlige lædderbøsser. Og hvis du synes, det lyder mærkeligt, at to kvinder spiller hovedrollerne i en bøssepornofilm, er du måske heller ikke helt i målgruppen for filmen.

”Vi henvender os til folk, der er nysgerrige på deres egen seksualitet og gerne vil udforske den, og som gerne vil være med til at bryde rammerne for, hvad porno og seksualitet kan. Og hvad krop og køn kan,” siger Caroline Due, da jeg taler med hende i forbindelse med lanceringen af deres nye hjemmeside.

Ud over Boy Oh Boy ligger der også en anden pornofilm tilgængelig på hjemmesiden, nemlig Yoni Love, som handler om en kvindes fantasi om at få yoni-massage.

Det er planen, at hjemmesiden skal være et "pornounivers", som løbende opdateres med nye film, men at man også hele tiden vil kunne møde andre kreative formater. Udover filmene ligger der allerede et digt og et udvalg af de dildoer, som bliver brugt i filmene. De er i øvrigt lavet af Oline Marie Andersen, som vi tidligere har skrevet om her.

Den form for porno, som Caroline Due og Anne Sofie Steen Sverdrup laver, falder ind under den kategori, der af nogle betegnes som fairtrade porno. Man kan også kalde den feministisk porno eller etisk porno, men hverken Caroline Due og Anne Sofie Steen Sverdrup går særlig meget op i at sætte mærkat på deres produkt. Alligevel er det tydeligt at se, at filmene ikke ligner den porno, du kan opstøve ved en hurtig Google-søgning.

Et andet punkt, som Bedside Production gør meget ud af, er at sikre de medvirkendes samtykke, men ikke bare det, ideen er faktisk, at de medvirkende rent faktisk skal have en ægte seksuel oplevelse på settet.

”Castingen af skuespillerne sker meget tidligt i processen, så de kan være med til at planlægge filmen og bestemme, hvad der skal ske. Det er en meget dynamisk måde at finde ud af, hvad filmen skal handle om, som også giver plads til improvisation. Ligesom når man har sex til dagligt, kan det være svært at vide, hvad man egentlig har lyst til, når det kommer til stykket, derfor skal der være plads til, at man siger: ’Hov, det der har jeg faktisk ikke lyst til lige nu, kan vi gøre det her i stedet.’ Det føler vi, er en god måde at gøre det på,” siger Caroline Due og forklarer, hvordan de helt konkret gik til filmen Yoni Love. ”Hende, der spiller hovedrollen, var med undervejs i hele processen, og vi havde løbende samtaler om, hvad hun godt kan lide, og hvordan hun selv plejer at onanere, for at sørge for at det hele passer til hende, hendes krop og seksualitet. Så det blev en personlig oplevelse for hende.”

Lige nu er videoerne gratis tilgængelige, men det er ikke planen, at de skal blive ved med at være det, så hvis du er nærig (og liderlig), så er nu et godt tidspunkt at se dem på.