Hvis øjne er vinduer til sjælen, så må vinduer være sjælens øjne i storbyen. Og lige nu kan du få et unikt indblik i københavnersjælen, hvis du går en tur forbi Rådhuspladsen i København, hvor vinduerne i Dagmarhus er udsmykket med fotografen Marie Halds værker. Installationen er blevet døbt 'Citizens of Copenhagen' og består af 33 portrætter af forskellige københavnere i sprudlende farver, som den 31-årige fotograf har skabt i samarbejde med lyskunstneren Jakob Kvist.
De digitale vinduesportrætter er projiceret over det kommende CitizenM-hotels 150 vinduer ved Rådhuspladsen og kan opleves frem til 26. november. Her kan du blandt andet se en ung, tyggegummityggende kvinde med røde plastiklæber, der dækker brystvorterne, en skaldet, skægget bodybuilder dækket af tatoveringer og to unge dansere i kitschede disco-outfits. Marie Hald har vundet et hav af priser for sit arbejde, senest årets pressefoto 2018 for portrættet af fedmeaktivisten Helene Thyrsted, og hun ønsker i sine billeder at bringe beskueren helt tæt på emnet – fra sexarbejderen i provinsen til unge anorektiske piger i Polen.
Vi har talt med Marie Hald om den nye udstilling, om diversitet i bybilledet og om freestyle discodans.
VICE: Hej, Marie. Hvordan opstod det her projekt?
Marie Hald: CitzenM har lavet samme projekt i New York med en lokal kunstner, hvor de byggede et street art-museum i selve hotellet. De ville hyre en kunstner til at dekorere facaden i København, inden de åbner. Jeg har lavet udstillingen i samarbejde med Jakob Kvist, som har lavet selve lysshowet. Jeg fik frie tøjler til at vælge de portrætter, der skulle med. Konceptet handlede om at fremvise en masse mennesker fra København som et portræt af byen.
Hvordan har du udvalgt modeller?
Jeg har prøvet at skabe så meget diversitet, som jeg kunne – forskellige hudfarver, kropstyper, aldre og køn. Jeg har tidligere fotograferet en kropsaktivist, Helene – en tyk kvinde, som ligger i badekar – der også var oppe mange steder i byen. Jeg havde virkelig en positiv oplevelse, med den respons, jeg fik på det billede, fordi det viser noget, man ikke er vant til at se ude i byrummet. Jeg vil vildt gerne være med til at gøre forskellige kroppe og mennesker mere synlige i bybilledet og modebilledet, så alle føler sig inkluderede.
Det her projekt var en unik mulighed for at gøre det igen. Det er mennesker, som jeg synes, er spændende, mennesker, som har nogle gode historier. Jeg har også folk med, som jeg møder i mit lokalområde, blandt andre Erikkajah, som altid går tur med sine to hunde.
Sker det tit, du ser personer, du gerne vil arbejde med på gaden?
Faktisk sker det ret tit, ja. Jeg gør ikke altid noget ved det, fordi jeg arbejder på så mange forskellige projekter. Men det her var jo en oplagt mulighed for at inkludere nogle af de folk, der fascinerer mig: Alle mennesker har jo en historie, hvis man tager sig tid til at høre den.
Jeg bor på Nørrebro omkring Sankt Hans Torv. Siden jeg flyttede hertil, har jeg set ERIKKAJAH [som optræder i installationen] og har altid syntes, hun ser virkelig nice ud. Det er en virkelig fed gave, at man kan have en grund til at gå hen og snakke med mennesker på den måde.
Har du et yndlingsportræt?
Disco freestyle-pigerne er nok mit yndlingsbillede. Der er et eller andet helt kitsch og weird ved den form for dans og børn, som klæder sig ud som voksne. Jeg har lige arbejdet med unge og druk, og jeg er meget interesseret i det punkt i livet, hvor man endnu ikke er voksen, men på vej ind i en voksen verden. Det, synes jeg, er ret interessant.
Jeg fik pigerne til at posere, og de er jo meget vante med at få taget billeder, hvor de skal smile helt ekstremt meget. Det har sådan en Little Miss Sunshine vibe, jeg er helt vild med. Og så elsker jeg at arbejde i det rum mellem barn og voksen – der sker så meget interessant der.
Det lyder, som om du har godt kendskab til den verden?
Det har jeg også. Jeg har selv danset disco freestyle. Som barn var jeg faktisk jysk mester.
Se flere af Marie Halds portrætter her og på forsiden af Dagmar Bio, hvor de hænger indtil 26. november.
