FYI.

This story is over 5 years old.

Noisey nyt

Glem alle andre nyheder, du har læst i dag: Manden indeni Left Shark er endelig stået frem

Det viser sig, at hele internettets ukoordinerede favorithaj var en danser ved navn Brian Gaw.
Lauren O'Neill
London, GB

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Nogle folk er født til storhed, men ikke altid den slags storhed, de måske regner med. Det er tilfældet for en mand ved navn Brian Gaw. Da han begyndte som backingdanser for Katy Perry for nogle år siden, anede han ikke, at han skulle til at blive en superstjerne, men det er først i dag, vi har lært hans sande identitet at kende.

Sagen er nemlig den, at Brian Gaw er Left Shark.

Annoncering

Myten, legenden, Left Shark. Første gang verden stiftede bekendtskab med Hajen Til Venstre var under Katy Perrys halvlegsshow til Super Bowl i 2015, hvor hans uortodokse dansetrin imponerede hele internettet. Lad os lige se dem igen.

Gud velsigne dig, Left Shark.

Nu har manden, der var skjult i det enorme kostume, endelig afsløret sin sande identitet i et interview med den amerikanske radiostation NPR. Brian Gaw, der efter fem år i Perrys dansetrup i dag arbejder som hårstylist (selv om han fortsat skriver ”Left Shark” på sit cv), fortæller, at hans underlige dansetrin var helt planlagte:

Koreografien er planlagt. Men der findes også freestyle-koreografi, hvor man ligesom får lov til at lege lidt med figuren og danse rundt… Jeg var så iført et to meter højt hajkostume. Det er svært at gøre sejt. Så hvilke muligheder har jeg? Jeg lader, som om jeg er en anden figur.

Hajen til venstre var altså et stykke gennemtænkt performancekunst, som ingen af os fattede, og det giver klokkeklar mening. Den bedste kunst er den, der rammer hjertet, men som man ikke kan forstå på et intellektuelt plan. Det er den kategori, Left Shark ligger i. Gaw beskriver Left Shark som en ”karakter”, med NPR’s ord, en ”underdog”, og det er måske derfor, han gik rent ind hos seere over hele verden. Der er gået tre år, men der er stadig en lille smule Left Shark i os alle. #TakBrian.