Annoncering
Alkohol

Unge muslimer fortæller om første gang, de drak sig fulde

”Jeg brækkede mig i kaskader ud over hans kærestes bluse. Man kunne se, at jeg havde spist kylling.”

af Mahmood Fazal
10 juli 2017, 8:27am

Ilustración: Ben Thomson


Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

For de fleste vesterlændinge markerer den første brandert en slags milepæl i livet. Men for mig og de fleste andre unge muslimer er det stadig tabubelagt – men dog ikke utænkeligt. For lige meget hvor meget de selvretfærdige nægter det, så har størstedelen af de muslimer, jeg er vokset op med, snydt sig til en tår eller to, før de blev "gode muslimer".

Faktisk tilbragte jeg det meste af min ungdom i Australien med at feste med andre muslimer. Det er ikke til at sige, om vores drikkeri primært hang sammen med, at vi var tiltrukket af den forbudne frugt, eller om det var gruppepres eller bare rendyrket hedonisme. Det er nok forskelligt, men jeg vil ikke dømme nogen. Alligevel er jeg nysgerrig nok til at søge svar, så jeg tog fat i nogle af dem, som kom på afveje fra troens sti og spurgte, hvorfor de drak, og hvordan det føltes – både undervejs og bagefter.

Moey (afghaner) 29 år, tømrer

Første gang, jeg drak, var, da mine ældre fætre tog mig med i byen på min 16-års fødselsdag. Min far gav mig lov til at tage ud, og vi hang ud på en parkeringsplads over for en KFC. Jeg drak en Corona. Jeg kan huske, at jeg var ved at skide i bukserne inden den første tår. Jeg havde det som om hele verden ville falde sammen under mig. Jeg tog en tår, og det smagte af lort. De sagde, jeg skulle putte lidt citron i for smagens skyld. Det smagte stadig forfærdeligt.

Alligevel blev jeg ved med at bunde. Da jeg havde drukket fire, gik vi over gaden for at komme hen til et diskotek, og jeg måtte koncentrere mig helt vildt for at gå lige. Jeg havde det, som om mine ben ikke kunne bære min krop. Jeg havde bare lyst til at lægge mig ned, men jeg prøvede samtidig at spille smart over for de ældre drenge. De sneg mig ind ad bagdøren, og da vi kom ind, introducerede min fætter Hakim mig for sin kæreste. Jeg synes, hun var den lækreste pige i hele verden med sit blonde hår og stramme top. Hun snakkede til mig, som om jeg var en lille dreng, men jeg var ligeglad, så længe alle på klubben så, at jeg snakkede med hende. Jeg ved ikke, hvorfor jeg opførte mig, som om hun var min kæreste.

Hakim spurgte, om jeg havde lyst til at tage nogle shots. Jeg opførte mig stadig som en tumpe foran hans kæreste, så hvorfor ikke? Shots var 100 gange værre end øl. Jeg tror måske, det var tequila. Lige meget hvad det var, så røg det op igen, i en kaskade, ud over hans kærestes bluse. Der var små stykker kylling i brækket og alle grinede. Undtagen hende. Jeg gik derfra med bræk ud over min splinternye trøje. Vi blev nødt til at smutte forbi min fætters vens hus på vej tilbage, så jeg kunne få noget andet tøj på. De smed mig bare hurtigt af derhjemme, så de kunne smutte tilbage til klubben.

Jeg kan huske, at jeg synes, jeg var klam, da jeg stod og så mig selv i spejlet. Jeg havde gjort mig selv til grin. Efter den oplevelse lod min far mig ikke være ude efter midnat indtil jeg var 21. Jeg bad fem gange om dagen i et par år, fordi jeg skammede mig så meget. Jeg havde ikke lyst til at drikke igen, nogensinde. Selvom jeg siden har fået et shot med gutterne af og til.

Abz (iraker) 26, slagter

Første gang, jeg drak, var efter fodbold. Vi tog hjem til min egyptiske ven, og alle drengene syntes, vi skulle drikke et par drinks og hoppe i hans jacuzzi. Jeg synes, det var pinligt at indrømme, at jeg ikke drak af religiøse årsager. Så jeg bukkede under for presset og bundede et par drinks, der smagte af saftevand. Jeg blev lidt småstiv. Da vi kravlede i jacuzzien, begyndte vi at tage shots. Drengene overtalte mig til at ringe til den lækreste pige på vores skole, men hun afviste mig. Jeg prøvede at redde den ved at sige, at jeg synes, hendes bedste ven var lækrere. Det var så sørgeligt. Det var fucking pinligt. Hun afviste mig og lagde på foran hele fodboldholdet, så jeg blev bare ved med at drikke.

Af en eller anden grund havde jeg slet ikke tænkt på, at jeg var nødt til at tage hjem på et tidspunkt. Jeg havde ikke lyst til, at det nogensinde skulle slutte, for jeg var så glad. Så ramte realiteterne. En efter en gik alle hjem, og pludselig var det også min tur. Jeg kan huske, at jeg rablede løs om mine forældre og religion. Alle stod omkring mig som om de støttede mig, men næste dag fandt jeg ud af, at de var ligeglade.

Nåh, men da jeg kom hjem, snøvlede jeg og stank åbenbart af sprut, for min søster, der sad ved siden af mig, rejste sig og satte sig et andet sted. Så bad min far stille og roligt alle om at gå ovenpå. Klokken var ikke mere end halv ni om aftenen. Der var ingen i huset, der gik så tidligt i seng, så jeg vidste, at jeg kunne forvente en kæmpe skideballe. Den eneste udvej var at tackle det som en rigtig kujon. Så da min far kom ned ad trappen begyndte jeg at græde. Sådan virkelig hulke. Jeg sagde, at jeg var deprimeret og ikke anede, hvor jeg var på vej hen i mit liv, og at alle hadede mig. Jeg tror faktisk, at jeg oprigtigt talt var ked af det med pigen, der afviste mig, så det var egentlig okay at være så fuld.

Noorzia (libaneser) 24, kurator

Første gang, jeg drak, var da min veninde Sarah lige have fået kørekort. Vi kørte en tur, og fordi hun lige var blevet 18, købte hun fire breezere, inden vi tog hjem til hende. Hendes mor var vildt sej og lavede endda en lille tallerken med forskellige oste. Vi satte en film på og knappede op. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var ligesom gift – lige så snart jeg tog den første tår, ville jeg blive suget direkte ned i helvede. Men da jeg tog den første tår, smagte det godt. Det var virkelig sødt. Jeg kan huske, at jeg følte, at jeg endelig havde kontrollen. Der skete ikke noget, og ingen kom til skade.

Vi havde en virkelig god aften, hvor vi skrev til forskellige drenge og snakkede om alt muligt lort. Jeg følte mig ansvarlig og lidt mere voksen. Jeg vidste godt, at jeg gjorde noget, jeg ikke måtte, og det fik mig til at tænke meget over min religion. Det gjorde mig ret ked af det, at mine forældre ikke vil lade mig opleve alle de forskellige ting, verden kan tilbyde, fordi de er vokset op i en kultur, der har overbevist dem om, at så sker der frygtelige ting, når man dør. Fuck hvad der sker, når man dør. Hvis man er et godt, moralsk menneske skal det nok gå.

Hassan (tyrker) 22, mekaniker

Jeg tog faktisk speed, længe før jeg smagte alkohol. Hele mit liv har min far snakket om, hvor meget han hader druk, så det var mejslet ind i mit hoved. Så når alle de andre var på druk, stod jeg ude på toilettet og tog baner. Det havde en ret underlig effekt, for jeg blev super opmærksom og kunne bare stå og observere de her spritstive mennesker. Jeg tror også, jeg har snakket som et vandfald. En aften havde jeg et kæmpe skænderi med min kæreste, vi slog op, og min pusher var ikke hjemme. Så jeg købte en flaske Johnny Walker og sad i min bil uden for huset og bundede hele flasken. Det brændte i halsen, men jeg ville bare smadre mig selv. Da jeg var halvvejs, kan jeg huske, at jeg tænkte over, hvad fanden jeg havde gang i. Jeg kunne slet ikke forstå, at folk drak den slags for sjov. Jeg blev virkelig fuld og knækkede mig inde i bilen.

Næste dag vågnede jeg i min seng med tømmermænd fra helvede. Jeg takkede Gud for, at jeg var kommet hjem i seng, uden noget gik galt. Men så kom min mor grædende ind på mit værelse. Jeg troede, at nogen var død. Jeg var åbenbart faldet om i baghaven. De fandt min pung og min telefon ude ved bilen, hvor døren stod på vid gab. Det hele var kaos. De var nødt til at vække min far midt om natten, så de kunne bære mig i seng. Jeg havde det, som om jeg havde forrådt hele min familie. Min far talte ikke til mig i et år eller sådan noget. Jeg sårede ham virkelig. Han siger stadig grimme ting eller sender mig onde øjne, når der er nogen, der nævner alkohol. Det er vist bedst bare at holde sig til speed.

Tagged:
Religion
Islam
fest
druk