Kære VICE-fans,
Gennem de sidste par år har vi lavet tusindvis af videoer og dokumentarfilm til jer om de emner, som I synes er vigtigst, mærkeligst eller bare sjovest.
I dag er vi stolte over at kunne vise jer vores seneste initiativ – VICELAND – en 24-timers TV-kanal med mange hundreder timers nyt indhold. Vi har skudt og redigeret i månedsvis, og vi glæder os til at kunne indvie jer i vores vision for, hvordan fjernsyn burde være. De nye programmer er fantastiske. Da vi begyndte at producere dem i samarbejde med alle vores venner i den evigt voksende VICE-familie, var vi endnu ikke sikre på, hvordan det hele skulle blive til en TV-kanal i sidste ende. Men da vi så produktet, gik det op for os, at vi havde fat i noget virkelig specielt.
Spike Jonze har arbejdet sammen med os om den nye kanal, og han sagde det i virkeligheden bedst: "Det føles som om, at de fleste kanaler bare består af en samling programmer. Vi ville have, at VICELAND skulle være anderledes, at alt på kanalen havde en grund til at være der og gav udtryk for stærke holdninger. Vores formål med kanalen er ikke så anderledes fra vores formål som virksomhed: Vi prøver at forstå den verden vi lever i ved at producere indslag om ting, vi er nysgerrige over, ikke forstår, eller som vi synes er sjove."
Vi har uploadet en trailer, der giver jer en forsmag på VICELAND. Se den og lad os vide, hvad I tænker. Vi vil sindssygt gerne høre fra jer.
Kærlig hilsen,
VICE