Derfor giver jeg ikke blowjobs

Jeg sutter ikke pik. Sådan er det. Ganske simpelt.

|
23 juli 2015, 11:01am

Photo via WikiMedia Commons

Jeg sutter ikke pik. Sådan er det. Ganske simpelt. Jeg ved, det er en udtalelse, der sikkert vil pisse tonsvis af mænd og endda visse kvinder af. Alle jer, der ser blowjobs som en obligatorisk del af enhver persons seksuelle repertoire. Det har jeg fuld forståelse for. Men sagen er den, at jeg fucking hader det. Jeg har aldrig nydt at proppe en penis i munden.

Før jeg bliver hængt ud af Carl-Mar Møller, vil jeg dog gøre det klart, at jeg bestemt ikke hader penisser. Jeg synes hverken, at de er grimme eller ulækre. En standardpenis har et ret praktisk og elegant design, som jeg er stor beundrer af. Så meget som jeg elsker min vagina og alle dens finesser, bliver jeg faktisk helt jaloux, når jeg tænker på pikkens problemfri natur.

Hvis du prøvede at snakke med en penis om daglig udflåd, menstruation og pH-balance, ville penissen hurtigt forstumme. Mest fordi den er en penis, og penisser ikke kan snakke, men også fordi, den ikke skal leve med alt det her. Den skal ikke engang tørres efter urinering. Klap dig selv på skulderen, penis. Det eneste, jeg siger, er, at jeg afskyr tanken om at stoppe en i munden, og tvinge min mund til at tage del i de opgaver, som min hånd eller vagina lige så fint kunne udføre i stedet.

Det eneste, det har lykkedes en mand at give mig via penetration, er kønsvorter.

Jeg har på nuværende tidspunkt en mand i mit liv, som jeg ikke rigtig dater, men som kommer på besøg cirka en gang om ugen og slikker min fisse. Den eneste ting, jeg giver ham til gengæld, er et skulderklap for at have gjort et godt stykke arbejde. Nogle vil måske mene, at dette er en underlig ordning, men jeg foretrækker at se det som meget tæt på den perfekte aftale. Det var på vores anden date, at jeg for første gang tilbød ham muligheden for at sutte på min klitoris. Efter at have takket ham for at køre mig hjem, spurgte jeg ganske enkelt, "Vil du med op til mig og slikke min fisse?" Hans svar var et entusiastisk 'ja!', og så gik det løs. Jeg sad på hans ansigt, indtil jeg kom, og så sendte jeg ham hjem. Dette har været vores ordning i lidt over to måneder nu. Hvis du undrer dig over, hvorfor vi ikke har sex, kan jeg oplyse, at det skyldes en pagt, jeg har indgået med mig selv om ikke at have sex uden at være i parforhold. Ham fyren her er helt klart gavmild, men bortset fra det er kemien der ikke rigtigt, når det for eksempel kommer til at holde en samtale kørende.

Siden vi indledte denne ordning, har jeg besluttet mig for aldrig igen at sutte en pik. Jeg har samtidig besluttet mig for at boykotte alle former for romantiske relationer med mænd, der ikke vil gå ned på mig. Selvom han har login til både Netflix og HBO Nordic, vil jeg stadig samle de kræfter, der skal til for at gøre det forbi, hvis han nægter at stikke tungen derned. Er det selvisk af mig? Sikkert. Men jeg er ligeglad. Jeg føler derimod, at det er en egoisme, jeg har gjort mig fortjent til. Den kommer fra mange års seksuelle erfaringer med mænd, der sjældent slikkede mig. Når de så endelig gjorde, var de alle (med undtagelse af to eller tre) for dovne til at blive ved i lang nok tid, til at jeg faktisk kunne nå at komme.

Problemet lader til at være, at for mange heteroseksuelle mænd går rundt med den opfattelse, at kvinder kun kan komme ved penetration. Det eneste, det har lykkedes en mand at give mig via penetration, er kønsvorter. Jeg har aldrig kunnet komme af penetration alene, og jeg er blandt flertallet: mellem 50 og 75 procent af kvinder har behov for stimulering af klitoris for at opnå orgasme. En meget lille del af kvinder er heldige nok til at have deres klitoris placeret tæt nok på deres vagina til, at de kan opnå orgasme ved samleje. Desværre er min klitoris - på trods af at den befinder sig i samme region som min vagina - for langt væk til, at jeg kan komme uden oralsex. Tænk på min klitoris som Alaska, og min vagina som Rusland. (Hvis du har brug for en mindre kold og tyrannisk sammenligning, så udskift Alaska og Rusland med Nord- og Sydkorea.)

Jeg er fuldstændig klar over, at jeg principielt burde kunne stimulere mig selv, mens jeg bliver kneppet. Men jeg har aldrig rigtigt kunne få det til at fungere i praksis. For at jeg kan få en orgasme, har jeg brug for at kunne koncentrere mig. Jeg er nødt til at give min klitoris min fulde opmærksomhed, hvis den skal levere det resultat, jeg gerne vil have. Dette koncentrationsniveau er svært at holde, sideløbende med at en fyr pumper ind og ud af mig, mens han retorisk spørger mig, om jeg kan li' det.

Men altså, jeg ved godt, at jeg også bærer noget af skylden for de år, hvor jeg blev nægtet oralsex. Jeg var en anden person dengang. Jeg bad aldrig om det, jeg gerne ville have, fordi jeg var bange for, at det ville få mig til at fremstå mindre tiltrækkende. Mange kvinder føler, at det er vigtigere at opfylde mandens ønsker frem for vores egne. Du ved, for at 'holde på ham'. Selv de mest enerådige, uafhængige, progressive kvinder bliver ofre for denne tankegang. Det er endelig lykkedes mig at sætte mine egne behov øverst, når det kommer til sex, og jeg ved nu, at jeg ikke alene kan gøre krav på, hvad jeg har lyst til, men også nægte at gøre det, jeg ikke har lyst til: blowjobs.