Laura Jørgensen, 18 år fra Helsinge. Lå i kø fra torsdag aften klokken 19. Nummer 17 i køen.
Merle Setkov, 15 år fra Rødovre. Nummer 8 i køen.
“Jeg så på facebook, at der allerede var folk der lå i kø, så jeg aflyste alle mine planer og tog direkte herhen." – Sascha Bentsen, 18 år fra Valby. Lå i kø fra torsdag klokken 14. Er nummer 16 i køen.
“Vi håber virkelig at han laver en “One Less Lonely Girl”, hvor han tager en af os med op på scenen, eller at han sætter sig ned til publikum under 'Purpose' og holder nogen i hånden og rigtig connecter med publikum.” – Josephine Klemmen 14 år, Lea Joensen, Isa Walsh og Fine Freiesleben, 15 år. Lå i kø fra fredag klokken 9. Er alle tre nummer 33 i køen.
"Vi havde oprindeligt bestilt togbillet og fly til lørdag, men så opdagede vi at folk allerede lå i kø, og så pakkede vi vores ting. I farten fik vi ikke noget telt med, så vi sov et par timer i læ fra de andre telte omkring os og gik så på McDonalds for at få varmen. Sådan noget har vi jo ikke på Bornholm." – Mette Vesløs og Liv Mortensen, begge 18 år fra Bornholm. Lå i kø fra torsdag klokken 20. Nummer 20 og 21 i køen.
“Mine veninder og jeg ligger i kø for at få et armbånd, og så tager vi hjem igen, men vi skal lige forbi Justin Biebers pop-up shop (i butikken Storm, red.) og shoppe inden vi smutter." – Jaquelin Hollsten, 18 år og fra Malmø i Sverige. Lå i kø fra fredag klokken 6 om morgenen. Er nummer 28 i køen – var på toilettet, da fansene fik skrevet nummer på hånden.
“Jeg glæder mig til at se koncerten fra en ny vinkel. Jeg har allerede har set to andre koncerter fra hans turne i Berlin og Paris. Jeg har i alt været til otte Justin Bieber-koncerter. Jeg gør det i stedet for at tage på ferie.” – Lærke O'Neill, 20 år fra Silkeborg. Lå i kø fra onsdag klokken 11. Er nummer 12 i køen.
“Vi tog fra Sverige klokken 3 i går nat. Vi vil gerne helt op foran for at være helt tæt på Justin Bieber og for at sikre os, at han er helt ægte.” – Lovisa Carlsén og Anna Lindvall, begge 18 år fra Lund i Sverige. Lå i kø fra fredag klokken 05.30. Er nummer 26 og 27 i køen.
“Vi er fire veninder fra ridning der har lagt os i kø. Mig og min bedste veninde har sovet i et børnetelt, så det var vildt koldt, og det blæste meget. Men vi kommer nok igen i morgen, for vi er bange for at gå glip af noget – fx en lydprøve eller noget andet.” – Céline Meyer, 18 år fra Næstved. Lå i kø fra torsdag klokken 20. Nummer 17 – oprindelig nummer 18, men der var sket en fejl i køen.