Sådan foregår det, når Oslos racismekontrollører går undercover i nattelivet

Vi snakkede med chefen for det norske kontrolkorps, der skal afsløre racisme i nattelivet.

|
11 februar 2016, 11:50am

Billede via Flickr-brugeren Lisa Picard.

Københavns radikale integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, vil gerne udstyre byen med et kontrolkorps bestående af kommunale undercover-agenter, som skal registrere og bekæmpe diskrimination i nattelivet. Tanken er, at unge med indvandrerbaggrund skal bevæge sig rundt på byens barer og diskoteker for at teste, om de bliver afvist i døren alene på baggrund af deres etnicitet. Og sker det, skal det have konsekvenser for beværtningerne.

Forslaget er et led i en større handleplan mod diskrimination, og i 2016 har kommunen afsat 4,9 mio. til indsatsen. Punktet med nattelivskontrollører er dog i første omgang blevet stemt ned af de borgerlige partier, som ikke mener, at det er kommunens opgave at afsløre nattelivets skyggesider. Men den 22. februar skal der stemmes om tiltaget i en revideret form.

I mellemtiden kan politikerne skele til vores norske broderfolk, der siden 2010 har haft en lignende ordning i landets hovedstad. Således sender Oslo Kommune mørklødede personer rundt i nattelivet for at tjekke, om dørmændene diskriminerer personer, der ikke lever op til det gængse nordiske udseende. Sidste år blev 19 steder kontrolleret, og i to tilfælde vendte kontrollørerne hjem med dokumentation for, at de var blevet forskelsbehandlet alene på baggrund af deres hudfarve. Straffen er en midlertidig inddragelse af alkoholbevillingen, hvilket de facto betyder, at stedet må lukke ned imens.

Det foregår således, at to grupper med 2-5 i hver stiller sig i entreen til en natklub. Grupperne lader som om, de ikke kender hinanden, og den eneste synlige forskel på dem er, at den ene gruppe består af udelukkende hvide mennesker, mens den anden gruppe består af ikke-etnisk norske personer. De to kontrolgrupper er klædt nogenlunde ens, og kønssammensætningen af grupperne er også ens.

I alt er der siden 2010 blevet foretaget 278 kontroller, og 12 gange er det lykkedes at få en norsk beværtning i racismenettet. Gunnhild Haugen, chef for Næringsetaten i Oslo, der står for kontrollerne, er ikke i tvivl om, at de virker. Vi tog en snak med hende for at blive klogere på, hvordan det foregår.

VICE: Hvorfor foretager I kontrollerne?
Gunnhild Haugen: Vi gør det, fordi der har været en del tips og mange, som har følt sig diskrimineret i Oslos natteliv. Men der er meget store mørketal på det område, så det var også for at finde ud af omfanget af problemet. Det er ekstremt svært for dem, som bliver udsat for diskrimination at dokumentere det. Det er op til den enkelte at melde det, og så bevise, at det rent faktisk var på grund af hudfarve, at man blev diskrimineret. Og det er virkelig, virkelig svært. Vi mener derfor, at det er samfundets ansvar at afdække det her.

Hvordan finder I de mennesker, som udfører kontrollerne?
Til diskrimineringskontrollerne (den af grupperne, som ikke er etnisk norsk, red.) rekrutterer vi folk fra studentermiljøer og andre organisationer. Sådan sikrer vi os, at vi får kontrollører, som ikke kan genkendes. Til kontrolgruppen med etnisk norsk udseende bruger vi kontrollører, som er ansat i kommunen.

Hvordan oplærer I kontrollørerne?
De får oplæring af os, og vi forklarer dem, hvordan man gør – hvad de må, og hvad de ikke må. Det er primært vores egne ansatte, som oplærer dem, vi hyrer ind til kontrollerne. De må ikke have udadreagerende adfærd og må absolut ikke fremprovokere noget. Det siger sig selv.

Hvordan vælger I, hvilket tøj de skal have på? Ser de total ens ud – samme skjorte, samme bukser, samme sko, samme frisure?
De ser helt ens ud – selvfølgelig med variationer i tøjet, men inden for rimelighedens grænser. De skal være klædt sådan, at beværtningerne ikke senere kan komme og sige, at gruppe 2 ikke kom ind, fordi de var meget anderledes klædt. Så stiller de sig i kø efter hinanden, og så ser vi, om begge grupper kommer ind på diskoteket.

Hvordan dokumenterer I det?
Vi filmer det ikke, og vi optager det heller ikke. Metoden går jo ud på, at vores to grupper ser totalt ens ud – bortset fra hudfarve. Så den eneste begrundelse for ikke at lukke den ene gruppe ind, kan kun være deres etnicitet. Vi foretager kontrollen, skriver en rapport, og forelægger den så for diskoteket, som så kommer med deres kommentarer. Vi har jurister, som kigger det hele igennem, inden vi konkluderer noget som helst.

Hvordan reagerer ejerne af natklubberne, når de bliver konfronteret med jeres afsløring?
Der er aldrig nogen, som har erkendt at have diskrimineret på grund af race. Så siger de eksempelvis, at de ikke fulgte dresscoden, at der var gæsteliste eller at det er en privat fest. Problemet for dem er selvfølgelig, at vores etnisk norske gruppe kom ind uden at være på gæstelisten eller være inviteret til privatfesten. Og det har de sjældent en god forklaring på.

Hvad er det værste eksempel på nattelivsracisme, du har oplevet?
Jeg tror, de værste, racistiske oplevelser på diskotekerne er dem, vi ikke ser. Der er mennesker, som oplever det her på egen krop, og jeg tror, at de værste tilfælde er dem, som sker, når vi ikke er til stede. Men vi prøver at afsløre diskriminerende diskoteker så godt, vi kan.

I har foretaget 278 kontroller og fundet 12 tilfælde af diskrimination. Det er jo ikke vildt mange eksempler. Er det dét værd i forhold til de udgifter, I har til kontrollerne?
Jeg synes, 12 er mange. Det er rigtig nok, at det koster nogle penge at holde Oslos natteliv i ørerne. Men det er det værd. Den samfundsmæssige indtægt af kontrollerne mere end opvejer udgifterne.

Har Københavns Kommune kontaktet jer for at høre om jeres erfaringer?
Ja. Københavns Kommune har vist stor interesse for, hvordan vi udfører kontrollerne, og hvilke resultater vi er kommet frem til.

Læs mere fra VICE:

Derfor er Danmark ikke et foregangsland for transpersoner

Ting 'Hvad skal vi ha'til aften idag?' kan lære os om livet

Sådan er livet på endestationen for Danmarks uønskede asylansøgere