FYI.

This story is over 5 years old.

sundhed

​Derfor er intelligente mennesker mere dovne end deres dumme venner

Desto mere kognitivt aktive folk er, desto højere sandsynlighed er der for, at de bruger deres dage på at leve henslængt uden at dyrke motion.
4.9.16
Foto: Flickr via

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Ifølge en ny undersøgelse fra Journal of Health Psychology har folk, der foretrækker ikke at bruge tid på at tænke, større tendens til at være fysisk aktive, end dem, der er glade for at dyrke hjernegymnastik.

Forskerne sporede 60 studerendes fysiske aktivitet efter at have inddelt dem i to grupper: Dem med et højt behov for kognition (high need for cognition eller 'NFC') – og så dem med et lavere behov. Undersøgelsens forfattere karakteriserer NFC som "en tendens til at engagere sig i og nyde kognitive anstrengelser."

Læs også: Danske LGBTQ-personer fortæller om de dummeste ting, de bliver spurgt om

Eksempelvis har folk, der godt kan lide at bryde deres hjerne med gåder, puslespil eller andre hjernevridere en høj NFC, forklarer Todd McElroy, der er professor ved Florida Gulf Coast University og en af forfatterne bag undersøgelsen. Dem der i stedet foretrækker mere ensidige opgaver, der ikke stimulerer kognitionen, har en lav NFC, udtaler han til Broadly.

I en uge blev forsøgspersonerne udstyret med en Fitbit-agtigt anordning, der målte deres fysiske bevægelser hver 30. sekund. I løbet af forsøgsperioden blev der indsamlet omkring 20.000 datapunkter fra hver person, siger McElroy. Da de sammenlignede de to gruppers aktivitetsniveau – eller mangel derpå – opdagede forskerne en markant forskel: Gruppen med den lave NFC bevægede sig betydeligt mere hver dag end gruppen med den høje NFC. Der var dog ikke så stor forskel på aktivitetsniveauet hos de to grupper i weekenden.

Annoncering

Efter at have læst undersøgelsen ville det være nemt at finde på gamle stereotyper som 'den dumme atlet' og 'kloge-åge', der altid har næsen begravet i en bog. Men forholdet mellem kognition og fysisk aktivitet er mere indviklet end som så. Som Independent påpeger, er behovet for kognitiv aktivitet ikke synonymt med intelligens: "Folk med lavere IQ kan for eksempel godt leve et tænksomt liv og en god, kognitiv udfordring. På samme måde er der mange mennesker med en høj IQ, der ikke er lige så glade for at udfordre deres hjerner."

McElroy siger, at motivation også har indflydelse på folks fysiske aktiviteter. Det kan for eksempel godt være, at folk bruger længere tid på fysisk aktivitet for at undgå at skulle tackle en hård, mental udfordring. McElroy fortæller, at han personligt ofte kan finde på at foretage fysiske, huslige gøremål eller gå en tur, når han for eksempel sidder over for en stor bunke opgaver, der skal rettes, eller arbejder på en udfordrende statistikmodel.

Derudover går en af undersøgelsens største pointer på at få aflivet den negative oplevelse af at chille. "Bare fordi du virker doven, eller opføre dig på en måde, som folk ville klassificere som dovenskab," siger han, "kan det faktisk sagtens være, at du i virkeligheden er i gang med noget tankeaktivitet på et højere plan."

Selvfølgelig er intelligente og tænksomme mennesker ofte udmærket klar over sundhedsfarerne ved at leve et inaktivt liv. "De er bevidste om det," siger McElroy, "men hvis du er meget optaget af tanketunge aktiviteter, bevæger du dig som regel ikke."

Annoncering

McElroy fortæller, at der igangsat en opfølgende undersøgelse, der kommer til at gå mere i dybden med, hvad folk faktisk laver, når de bevæger sig eller ikke bevæger sig.

Læs mere fra VICE og Broadly:

Din frygtelige, smertefulde menstruation er en vild, kreativ kraft

De videnskabelige og personlige fordele ved ikke at onanere

Sådan fik jeg et job på South Park ved at tage røven på min ven