Nu kan du streame Joey Bada$$’s ’1999’ for første gang nogensinde

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Joey Bada$$ tog verden med storm tilbage i 2012, da den ekstraordinært begavede, 17-årige rapper lancerede sin debut, der på fremragende vis fangede essensen af 90’er-rap, mens den samtidigt behandlede samtidens store emner. Mixtapet 1999 katapulterede Joey, hans nu afdøde ven Capital STEEZ og resten af deres Pro Era-crew mod stjernerne og har blandt andet betydet, at rapperen, som i dag er 23, anses for at være del af den gamle rap-garde, der varetager old-school hiphoppens arv. I dag har Joey for første gang nogensinde gjort båndet tilgængeligt via streamingplatforme.

Videos by VICE

Sammen med den gode nyhed fulgte annonceringen af årets STEEZ Day Festival, den fjerde af sin slags, der afholdes til ære for den afdøde rapper. Lineuppet ved årets endagsfestival byder blandt andet på Pro Era, Flatbush Zombies, The Underachievers, Mick Jenkins og Jay Critch. Man kan også finde 1999 på vinyl hos ProEra.com. Tjek mixtapet ud i sin fulde længde herunder.