Nyt studie siger, at selv små mængder alkohol er seriøst skadeligt

De fleste danskere er vokset med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at kvinder uden bekymring kan drikke syv genstande om ugen, mens mænd frit kan bælle 14 øl uden at skulle bekymre sig om andet end morgendagens tømmermænd.

Der er sågar lavet utallige mere eller mindre troværdige studier, der har fået en hel generation af 90’er-forældre til med blå tænder og spritter-ånde at forsikre deres børn om, at rødvin altså er super sundt.

Et af de mere troværdige af slagsen fastslog i 2014, at en til to genstande om dagen faktisk er godt for hjertet. Nice, tænker du sikkert, mens du triumferende forestiller dig smagen af den første fredagsøl, der venter få timer forude.

Men glæd dig ikke for tidligt. For i denne uge kom så studiet, som ingen havde glædet sig til: Et stort hold af internationale forskere offentliggjorde resultaterne af et gigantisk forskningsprojekt i tidsskriftet The Lancet. Det er bygget på data fra mere end 600.000 mennesker fordelt på 29 lande, og konklusionen er klar: Alkohol er ikke godt for noget som helst, alt over syv genstande om ugen er decideret skadeligt, og det kan forkorte dit liv med op til fem år, hvis du drikker mere. Uanset om du er mand eller kvinde.

Men hvad med det der med, at alkohol er godt for hjertet? Ja, det er også en myte. Studiet fastslår nemlig, at selvom alkohol i små mængder faktisk ser ud til at have en forebyggende effekt på blodpropper i hjertet, har det en negativ effekt på alle andre hjerte-kar-sygdomme, som eksempelvis blodpropper i hjernen, hjertesvigt, forhøjet blodtryk og hjertekramper.

Studiet fastslår desuden, at din levetid – hjerte-kar-sygdom eller ej – vil blive forkortet (godt nok kun med seks måneder), hvis du drikker bare otte genstande ugentligt frem for syv. Og er du er en af dem, der giver den rigtig gas og snildt kan ramme 30 genstande på en almindelig uge, kan du se frem til et liv, der er fem år kortere, end det burde være.

Tager man et kig på gennemsnitsdanskeren, er vi nok nogle stykker, der med fordel kunne overveje at se lidt indad: Den gennemsnitlige dansker kværner nemlig i følge Danmarks Statistik 10 genstande om ugen, mens der i 2016 blev solgt 354 millioner liter øl, 151 millioner liter vin, 20 millioner liter spiritus og seks millioner liter alkoholsodavand.

Og studiet har da også fået danske forskere godt op at køre. Se nu bare Børge Nordestgaard, der til daglig er professor på Københavns Universitet, og som har leveret data til den danske del af undersøgelsen. I Politiken siger han blandt andet, at studiet er “så overbevisende”, at Sundhedstyrelsen “bør revidere” deres anbefalinger på området.

Men Sundhedsstyrelsen er naturligvis iskolde overfor ny forskning og ekspertertyper, der vil have dem til at opdatere deres retningslinjer. Som sektionsleder fra Sundhedsstyrelsen Niels Sandø tørt svarer DR’s journalist, da han prøver at få ham forholde sig til de nye resultater:

“Jeg vil opfordre den enkelte borger til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, for der kommer hele tiden nye studier med nye resultater.”

Selvom det godt kan virke lidt absurd, at Sundhedsstyrelsen på baggrund af otte år gammel forskning krampagtigt holder fast på rigtigheden af de retningslinjer, de vedtog dengang, er der et eller andet appellerende i udsagnet. Som et lille håb, man egentlig ikke tror på, men som er rart at have.

Men man kan selvfølgelig også være fuldstændig ligeglad. Eller måske endda glad. I hvert fald hvis man har det som den amerikanske komiker Denis Leary, der tilbage i halvfemserne glædede sig over, at rygning potentielt set kunne komme til at koste ham ti år af livet. For som han siger:

“Det er jo de ti værste år, er det ik? Det er dem til sidst. Det er de skide år i rullestol, i dialyse og med voksenbleer. I kan beholde de år! Vi vil ikke have dem, ok?”