Derfor er Cocio verdens bedste kakaomælk

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i oktober 2014.

Vi danskere er blevet kendt rundt omkring i verden for at leve i et nordisk nirvana, og når vi hylder vores egne evner inden for gastronomi, grøn omstilling og evnen til at slutte øverst i internationale lykkeindeks, smager det ofte lidt af ananas i egen juice.

Men skal vi nu alligevel ikke også prale lidt med, at vi er velsignet med verdens vel nok bedste kakaomælk: en kold og velrystet Cocio, serveret i glasflaske med det umiskendelige røde og gule retro-logo. Den er læskende, rig på chokolade, og dens fløjlsagtige konsistens efterlader en ubærlig trang til at tage endnu en tår. Selv Eva Mendes promoverer skamløst Cocioens vidunderlige smag.

Og det er en universel trang. Når jeg har kokke og venner på besøg fra udlandet, kaster de det brune stads i sig som var det flydende guld.

Men en Cocio indeholder hverken ædelmetaller eller tilsætningsstoffer. Den består af tre ting - mælk, sukker og kakao. Det er så vanvittigt simpelt, at der må være en alkymist indblandet i tilblivelsesprocessen.

"Hemmeligheden, hvis du vil kalde den det, ligger i måden vi producerer Cocio på," fortæller Cocios marketing direktør Mikael Horsbøll. "I modsætning til de fleste andre slags kakaomælk, koger vi Cocio i cirka 30 minutter, efter den er kommet på flaske, for at sikre at sukkeret karamelliserer. Det giver kakaoen dens helt unikke smag og karakter."

Flaskerne får derefter lov til at 'modne' i fem dage for at give smagen lov til at manifestere sig. "Smagen har brug for lidt tid til at sætte sig," forklarer Horsbøll. "Karamelliseringen kan nemlig bevirke, at drikken smager en smule brændt, en bivirkning som efter lidt tid aftager helt."

I dag er Cocio ejet af mejerigiganten Arla, men den bliver stadig produceret i Esbjerg, hvor firmaet blev grundlagt i 1951. Cocios stifter, Anker Pallesen, brugte uger på at finpudse opskriften hjemme i sit køkken, mens hans kone fandt den helt rette platform til at sælge deres nye produkt: pølsevognen.

Hvor obskurt det end må lyde i uindviede ører, anser vi i Danmark Cocioen for at akkompagnere en hotter på samme måde som champagne hører sig til, når der er kaviar på menuen. Det er blevet en del af vores kulinariske kulturarv. Traditionen bunder i, at de første pølsevogne, der skød op rundt omkring i landet i 1920erne, var underlagt meget strikse regler for salget af sodavand. Derfor vendte man blikket mod kakaomælken, en pølse pairing der har lindret danske tømmermænd lige siden.

Kakaomælken optager selvfølgelig også en helt særlig plads i vores bizarre pølse-lingo. Spørg efter en "congobajer" og du får en Cocio – et udtryk der i virkeligheden knytter sig til Cocios tidligere rival (Congo-kakaoen med den dannebrogsviftende og smilende tiger som logo), som Cocio opkøbte tilbage i 1989.

Andre mærker har forsøgt sig, men Cocio sidder stadig solidt på den danske kakao-trone. Da vi en tidlig eftermiddag besøgte pølsevognen på Islands Brygge, stod Cocio for 35 af de 50 drikkevarer, pølsemanden havde langet over disken den dag. "De er stadig meget populære," sagde Lars Ottosen. "De fleste foretrækker dog at drikke den på glas frem for på dåse. Der er absolut ingen smagsforskel, men folket vil have den klassiske version."

Et mærkat i pølsevognens vindue informerede om, at Cocioen også serveres varm. Ottosen tog den sidste dåse Cocio ud af køleskabet og stillede den på brødristeren. Glasflaskerne kan sprænge, når de bliver varmet op, så dåsen er det sikreste valg til den lune Cocio. "Når det er vinter, og man har brug for at komme i læ for sne og slud, så vil du helt sikkert gerne have din Cocio serveret varm," sagde Ottosen. "Og hvis du kommer her en fredag, kan du også få dig en lumumba (varm kakao med et skvæt af brandy)."

Kvinden ved siden af mig i pølsevognen bestilte en hotdog med det hele – sennep, ketchup, remoulade, rå og ristede løg og syltede agurker – og var sikker i sin sag.

"Cocio er verdens bedste kakaomælk," fortalte hun. "Det er bare sådan det er. Som barn fik jeg altid mine hotdogs med ketchup og ristede løg – og med en Cocio ved siden af. Altid."