FYI.

This story is over 5 years old.

Fødevaresikkerhed

Vi snakkede med forskeren der siger at fem sekunders-reglen er noget pjat

Ny undersøgelse fra Rutger University i USA viser, at fugt, overfladen og kontaktens længde alt sammen spiller ind.
14.9.16
Photo via Flickr user Johnath

Nogle regler er ikke til at lave om på. Andre er mere tvivlsomme og bygger mest af alt på selvjustits. Det er den sidste slags regler, som de færreste af os regner for at holde vand — men som de fleste af os følger alligevel, ofte i følgeskab med et indforstået nik. Og regel nummer ét er "fem sekunders-reglen". Du ved, reglen der giver dig lov til at spise direkte fra gulvet, uden at det er alt for pinligt.

Annoncering

Reglen fungerer således. Mad ryger på gulvet. På et halvt sekund analyseres den overflade, maden er banket ned i. Det er ikke røget ned i toilettet? Fedt! Der foretages et lynhurtigt dyk ned mod gulvet, og maden samles op, lige inden der er gået fem sekunder. Pyha, det var tæt på.

Er man sammen med andre, kan man redde ansigt ved at råbe "fem sekunders-reglen!", inden man nedsvælger den tabte mad. Men er der virkelig nogen, der oprigtigt tror, at det er klogt at spise mad, der har været en tur på gulvet? Har man bare en gang kastet sig ned efter en semi-tygget vingummibamse dækket af et fint lag nullermænd, er det svært ikke at stille spørgsmålstegn ved fem sekunders-reglen.

Men reglen lever stadig videre.

De australske fødevaremyndigheder har tidligere givet deres mening til kende angående sekunders-reglen. Deres råd? Lad være med at æde det mad, du taber på gulvet — og særligt fugtige fødevarer, der lander på funky overflader.

LÆS MERE: Lær videnskaben bag den perfekte pizzaudskæring

Men nu har en gruppe forskere fra Rutger University i USA sat sig for at bevise — ved hjælp af ægte videnskabelige metoder — at fem sekunders-reglen rent faktisk er noget pjat.

MUNCHIES kontaktede Dr. Donald Schaffner, der er professor i fødevarevidenskab ved Rutgers University og en af forskerne bag undersøgelsen, og han forklarede sin motivation således: "For adskillige år siden udsendte nogle af mine kolleger fra Aston University i Storbritannien en pressemeddelelse baseret på deres undersøgelser indenfor området. Da jeg forsker i kontaminering, interesserer jeg mig rigtig meget for den slags forskning. Jeg blev meget skuffet, da jeg opdagede, at der ikke lå peer-reviewed artikler til grund for den føromtalte pressemeddelelse. Alt universitetet kunne mønstre var en PowerPoint præsentation."

Annoncering

Da Dr. Schaffner satte sig for at undersøge emnet sammen med den kandidatstuderende Robyn C. Miranda, kunne de kun finde "èn peer-reviewed artikel og et afsnit af MythBusters, der undersøgte reglen".

Shaffner og Mirandas nye artikel, der er blevet publiceret af American Society for Microbiology i deres tidsskrift Applied and Environmental Microbiology, viser at fugt, overfladen og kontaktens længde alt sammen spiller ind — ikke bare når det gælder niveauet af klamhed, men også i forhold til om man vil blive voldsomt syg af maden, der har været en tur på gulvet. Resultatet af deres eksperimenter afslørede, at kontamineringen kan begynde allerede efter mindre end et sekund.

Indrøm det bare: Det kan godt være du er hurtig, men ikke så hurtig.

De to forskere testede fire forskellige overflader, fire slags fødevarer og fire kontaktlængder for at finde ud af, om bakterien enterobacter aerogenes — der er en "fætter" til salmonella — kunne overføres fra gulv til mad. 128 scenarier blev genskabt 20 gange hver. Vandmelon på tæppe, brød og smør på keramiske fliser, vingummi på trægulv, brød uden smør på keramiske fliser. De forskellige fødevarer blev undersøgt for kontaminering efter 1, 5, 30 og 300 sekunder. I alt foretog forskerne 2500 målinger.

LÆS MERE: Nu er det videnskabeligt bevist at indisk mad er lækkert

Resultaterne bekræfter dine bange anelser. Fugtige fødevarer klarer sig ikke særligt godt efter en tur på et smudsigt, ildelugtende bakterie-fyldt gulv. Vandmelon klarede sig dårligst, vingummi bedst.

"Overførslen af bakterier fra overflade til fødevarer lader til at være mest påvirket af fugt," fortalte Dr. Schaffner. "Bakterier har ikke ben. De bevæger sig med fugt, og jo vådere fødevaren er, jo højere er risikoen for overførsel. Nå ja, og længerevarende kontakt resulterer som regel i overførslen af endnu flere bakterier fra overflade til fødevare."

Annoncering

Underligt nok var der en mindre overførsel af bakterier fra tæppe til fødevare end fra eksempelvis flise til fødevare eller rustfrit stål til fødevare.

Det resultat var måske en anelse uventet, men som Dr. Schaffner forklarer, "lader det til at overfladens topografi spiller en vigtig rolle, når det handler om overførslen af bakterier". Måske ujævnhederne i tæppet udgør en eller anden form for beskyttelse mod kontaminering.

Lander maden på et tæppe, skal du dog være på vagt overfor uappetitteligt fnuller.

Schaffner fortalte: "Jeg er usikker på, om resultaterne vil få folk til at handle anderledes fremover, men jeg er helt overbevist om, at vi har bidraget med seriøs forskning, der måske kan få folk til at tænke sig en smule mere om næste gang, de samler mad op fra gulvet."

Måske. Måske ikke.