Nyd de her billeder af hundehvalpe, der ligner sprød kylling

Eller hvad med dalmatinere, der ligner is?

|
26 februar 2018, 9:15am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA i marts 2016

Ligner din hund en croissant, fordi den er helt rynket og gylden og fyldt med smør? Ligner din chihuahuas opspilede øjne bær på overfladen af en blåbærmuffin? Eller kommer du til at tænke på KFC, når du kigger på din labradoodle?

Du er ikke den eneste.

Karen Zack kommer fra Portland, og hun er blevet lidt af en Instagramsensation med sine kollager af dyr og mad i skøn forening. Hun tager simpelthen billeder af forskellige dyr – hunde, spidsmus, kyllinger – og det mad, de ligner. Derfor endte hun med at parre labradoodles og stegt kylling. Hvis man kigger på hundenes krøllede pels længe nok, begynder den at ligne den gyldne, sprøde overflade på den amerikanske fastfood-klassiker.

Okay, det er lidt mærkeligt, men Karens collage af labradoodles og kylling er blevet liket og delt så mange gange, at man ikke kan ignorere den. Billederne af hunde, der har rullet sig sammen for at tage en lur, så de ligner bagels, er simpelthen så søde. Kollagen med chihuahuas og muffins er en anden historie.

Hvad er det, der får et ellers fornuftigt menneske til at ville udtrykke sig gennem kæledyr og deres kulinariske dobbeltgænger? ”Det er, når jeg zoomer ud, at jeg begynder at lægge mærke til visuelle mønstre og se, at dyrene ligner andre ting," forklarer Karen Zack. "Og det er tit mad. Jeg var ved at falde ned af stolen af grin, da jeg havde lavet den første collage, og den lagde jeg kun op for min egen fornøjelses skyld. Men det gør mig glad, at så mange andre også synes, de er sjove.”

Zack er ikke den eneste, der har fået øjnene op for den uhyggelige lighed mellem brød og gravhunde. Utallige andre er begyndt at lægge deres helt egne observationer op.

Sådan ligger landet. Bare glem det der med at finde Fibonaccis talrække på en muslingeskal eller Jesus Kristus i en tortilla. I det nye årtusinde handler det om mad, der ligner dyr.