Annoncering
vin

Forskerne har opfundet en maskine der aldrig holder op med at producere vin

De kalder anordningen for en “mikro-vingård”, og den kan fermentere og producere 1 millimeter vin i timen.

af Nick Rose
12 juli 2016, 10:00am

Photo via Flickr user jenny downing

Videnskaben kan hjælpe os til bedre at forstå, hvorfor vi drikker for meget, men den kan også få os til at drikke for meget.

"Nonstop vin" lyder måske mest af alt som overskriften på en fængende flyer, der sælger dionysiske fantasier til modne singlekvinder, men det er det faktisk ikke. Det er noget meget mere banebrydende. Daniel Attinger, professor ved Iowa University og selvbestaltet "vin connaisseur", har udviklet en anordning, han kalder for en "mikro-vingård", der uden afbrydelser kan fermentere og producere 1 millimeter vin i timen.

Ideen med maskinen, til stor ærgrelse for mange der læser denne artikel, er dog ikke at gøre dig stiv, men rettere, at hjælpe vinbønder med bedre at forstå fermenteringsprocessen og tilpasse den proces til forskellige klimaer rundt omkring i verden.

"Lad os sige, at en vinmager i Lavaux-regionen i Schweiz finder ud af, at en bestemt type gær eller en særlig fermenteringstemperatur fører til, at vinen bliver for bitter. Ved hjælp af anordningen ville vi hurtigt kunne afprøve forskellige alternativer," udtaler Attinger i en pressemeddelelse. "På en traditionel vingård tager det flere uger at adskille gæren fra vinen. Det er ikke noget problem her."

Blot ved hjælp af meget små mængder væske og forskellige varmeniveauer, kan mikrovingården producere vin på en time, hvor den normale fermenteringsprocess tager mellem syv og 21 dage og kræver betydeligt større mængder væske. På den måde vil Attingers opfindelse kunne hjælpe vinproducenterne med at vælge mellem de hundredevis af kommercielle gærtyper, der kan fås rundt omkring i verden.

Interessant nok så var de globale klimaforandringer en af grundene til, at Attinger skabte sin nonstop vinmaskine. "Klimaforandringerne påvirker kvaliteten af druehøsten over hele verden," forklarer Attinger. "På grund af varmen modnes nogle afgrøder for hurtigt, de skal derfor høstes tidligere, og vinene ender med en højere alkoholprocent eller smager anderledes, end de plejer. Vi er derfor nødt til, at finde på måder, vi kan analysere og tilpasse måden, vi producerer vin."

Produktet, der kommer ud af Attingers opfindelse, er rent faktisk en drikkelig, fuldt fermenteret vin, hvilket får én til at tænke på, om masseproducerede mikrovingårde i fremtiden kan tages i brug i hjem verden over. Så kunne man lige smække et par milliliter frisk vin sammen, når man skal imponere sine gæster.

"Hvorfor ikke?" spøgte Phillip Renaud, en af forskerne, der har været med til at skabe vinmaskinen. For nuværende vil det færdige produkt dog ikke være besværet værd. "Det vil mest af alt være en gimmick. Maskinen benytter sig af en simplificeret proces, og resultatet er derfor ikke så godt som en normal vin."

Medmindre du er ekstremt tålmodig og knap så pernitten med hensyn til kvaliteten, så er Attingers nonstop vinmaskine nok ikke noget for dig. Men hvem ved, hvad fremtiden bringer? Om ti år vil mikrovingården måske være at finde i hjem over hele verden.

Tagged:
Munchies
Food
Alkohol
teknologi
videnskab
klimaforandringer
drik
fermentering
hjemmebryg