Opskrift: Friteret fjordreje-taco

Portioner: 1
Forberedelse: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter

Ingredienser

til salsa diabla-chipotle:
13 små tørrede chipotle-chilier
1 spsk rapsolie
10 g små løg, finthakkede
3 fed hvidløg, finthakkede
230 g usaltet smør
1/2 tsk æblecidereddike
salt, til at krydre

Videos by VICE

til guacachile:
1 stort bundt koriander med stilk
2 avocadoer, halverede og skrællede, uden sten
2 jalapeño
100 g løg, skåret i tynde skiver
1 fed hvidløg
60 ml vand
2 tsk fint salt

til kålcremen:
20 g tyndtskåret hvidkål
1 spsk crème fraiche
salt, til at krydre med

til 2 tacos:
rapsolie, til at stege
100 g fjordrejer
2 friske majstortillaer
1 1/2 spsk salsa diabla chipotle
1 spsk guacachile
3 spsk kålcreme
blade fra 3 korianderstilke
limeskiver, til serveringen

Vejledning

1. Lav salsa diablaen: Sænk chilierne ned i kogende vand, og lad dem søbe i 2 timer. Lad dem dryppe af, og hak dem fint. Varm olien op i en lille gryde over mellemhøj varme. Tilføj chillier, løg og hvidløg, og tilbered, indtil de er bløde, cirka 2 minutter. Tilføj smør og æblecidereddike og 1 1/2 tsk vand, og lad det simre, indtil det er emulgeret. Cirka 3 minutter.

2. Lav guacachile: Blend ingredienserne i en food processor, indtil blandingen er helt lind. Smag til med krydderier.

3. Lav kålcremen: Bland crème fraiche og hvidkål sammen i en skål. Smag til med salt. Sæt i køleskabet, indtil du skal bruge det.

4. Færdiggør tacoerne: Varm et cirka 5 cm dybt oliebad op i en mellemstor gryde til 175°C. Tilføj rejerne, og fritér dem, indtil de er klart røde. Det tager 1-2 minutter. Tag de færdige rejer op af olien med en hulske, og lad dem hvile på en tallerken dækket med køkkenrulle.

5. Varm de kolde tortillaer på en pande, og stil dem i en tortillaholder, hvis altså du har sådan en. Varm chipotle-salsaen op i en pande ved mellemhøj varme. Tilføj rejerne og tilbered dem, mens du hele tiden rører rundt. Tilføj en smule limesaft og salt, hvis der er brug for lidt mere syre eller salt. Tag de varme tortillaer, og smør hver taco med kålcreme, så næsten hele tacoen er dækket. Hæld guacachile ud over kålen. Slut af med de tilberedte chipotle-fjordrejer. Pynt med korianderblade, og server med en skive lime.