Skateboarding

Klistermærker, tøj og skateramper: Sådan blev Alis et uundgåeligt dansk brand

Vi mødte grundlægger Albert Hatchwell Nielsen til en snak om, hvordan tøjmærket Alis fra Christiania blev repræsentant for dansk skateboarding over hele verden.

af Alfred Maddox; billeder af Hedda Rysstad
16 januar 2019, 10:40am

[ALIS] – sorte bogstaver på en rød baggrund. Klistermærket er et af de første logoer, jeg kan huske. Fra en tid før jeg egentlig forstod, hvad logoer var. Og jeg forestiller mig, at jeg er langt fra det eneste danske barn af 90’erne, der har det på den måde med det danske streetwear-brand, der gennem de sidste 20 år har etableret sig i skæringspunktet mellem dansk skate-, graffiti-, hiphop- og cannabiskultur.

ALIS-tøj i butikken på Christiania

Egentlig blev det første klistermærke lavet i 1995, men det var i 1998, der for første gang blev sat Alis-tøj til salg. Navnet på mærket er en sammentrækning af stifter Albert Hatchwell Nielsen og hans medstifter Isabelle Hammerichs fornavne. Dengang var skateboarding stadig en subkultur, skolebørn havde ingen idé om, hvad Supreme var, og gik ikke med Thrasher-t-shirts, og i København var der ikke rigtigt andre skateparker end den i Fælledparken (der var lavet af træ, så den blev nødt til at blive renoveret igen og igen).

Selv om Albert ikke selv skatede, var han involveret i kulturen og ville gerne gøre noget for at styrke den. "Jeg har aldrig rappet eller breakdancet, og jeg har aldrig stået på skateboard. Men jeg har altid været i kulturen og kunnet hjælpe," fortæller han, da vi besøger ham en kold morgen i Alis-butikken på Christiania.

Albert Hatchwell Nielsen i ALIS-butikken

Hans hjælp til dansk skateboard-kultur begrænsede sig dog ikke til promotion i form af tøj og klistermærker. I 1998 byggede han nemlig også Wonderland, skatebowlen på Christiania, hvor han boede og arbejdede på det tidspukt. "Jeg tror, det var der, jeg lærte, at hvis man er mange sammen, så kan man virkelig opnå meget og virkelig komme langt," siger han. "Derfor var det heller ikke svært at bygge Wonderland."

Året efter byggede han og vennerne et tag over bowlen, så folk også kunne skate og hænge ud, når det danske vejr ikke er til det (og fordi naboen ved siden af "brokkede sig helt vildt meget").

Siden dengang er der mange ting, der har ændret sig. Vi kalder ikke rigtigt ting for "street" længere. Og det at tage ned i en fysisk butik for at købe sit tøj er blevet mere en overvejelse end en nødvendighed, med mindre det er for at ligge i telt i to dage ude foran butikken, der sælger de nye Yeezys. Men sådan var det ikke i slutningen af 90'erne, hvor Alis reelt set blev til et tøjmærke, da en af Alberts venner, der havde en streetwearbutik i København, hjalp ham med at få produceret 100 skateboards og 100 t-shirts og gav ham plads på hylderne i sin butik. "Skridt for skridt har vi taget det mere seriøst," siger Albert. "Når man begynder at tage banklån og bliver voksen og alt muligt pis."

Det førte omkring årtusindskiftet til en butik i Los Angeles, hvor Albert lidt tilfældigt fik mulighed for at leje et butikslokale. Over det næste års tid drev han butikken i Californien. "Men så skete 9/11, og så blev det hårdere at få arbejdstilladelse og sådan noget. Så vi kom hjem og koncentrerede os om at få det distribueret der i stedet."

I stedet åbnede Albert butik i Studiestræde i København og sidenhen på Christiania, mens Alis har udviklet fra et nichemærke til at være noget, man ser på unge danskere over hele landet.

En af de måder, brandet er kommet ud til folk på, er gennem klistermærker. Virkelig mange klistermærker.

"Altså, vi opfandt jo ikke klistermærker," siger Albert. "Der var stickers, før vi lavede stickers. Jeg tror bare, det er genkendelighedsfaktoren, fordi vi er blevet ved med at lave det samme, hvor andre har skiftet logo eller farve. Der har heller aldrig været webadresse eller noget nedenunder, så jeg tror, der er blevet ved med at være noget mystisk over det."

Han fortæller, at folk løbende har bedt ham om klistermærker, så de kunne være med til at sætte dem op. Samtidig med at flere folk begyndte at kende til Alis-brandet, voksede "familien", som Albert kalder det, omkring Alis. Og sideløbende er han begyndt at bygge skateramper over hele verden.

"Det er først begyndt inden for de sidste seks år. Det startede med, at jeg var i Indien med min kone. Min homeboy havde en lille bar og var ved at bygge sin egen tennisbane. 'Du har backgammon og poolbord, hvorfor har du ikke nogen skaterampe?' spurgte jeg. 'Den bygger du da bare.'"

Siden da har Albert været med til at lave i alt 12 ramper over hele verden – fra Nepal til Etiopien til Nordvest.

ALIS-parker over hele verden

Midt i vores snak bliver morgentavsheden på Fristaden brudt af 12-15 kampklædte urobetjente, der spæner forbi Alis-butikken i retning mod Pusherstreet. "Hurtigere, hurtigere!" råber Albert hånligt, mens han hopper op og ned. Efter han er faldet ned igen, mumler han for sig selv: "Snothvalpe, mand."

At have en butik på Christiania er i Alberts optik Alis' største forretningsmæssige bedrift. "Først havde vi butikken i USA, så i Studiestræde, og nu har vi selv bygget den her butik. Det er fedt at kunne fortælle historien herfra."

Albert fra ALIS råber af politiet

Men nu er det jo 2019, og selvfølgelig er fysiske butikker ikke længere eneste mulighed for at købe Alis-tøj. En Google-søgning giver et nærmest uoverskueligt antal hjemmesider, der sælger det københavnske mærke, hvilket også beviser, at Alis er blevet til et brand, der måske repræsenterer skaterkulturen, men også rækker langt ud over den.

"Folk vil altid sige, at det ene eller det andet er blevet mainstream," siger Albert. "Jeg har hørt på, at 'hiphop har solgt ud', siden '83 eller ’84. Men dem, der er hiphop, kan stadig se sig selv i spejlet, og det kan skateboardere også. Nu kommer skateboarding med i OL i 2020, og Nike køber kraftigt ind i skateboarding... Så måske kan det dryppe lidt på degnen, når nu det regner på præsten. Det handler bare om at blive ved med at sælge sine projekter."

Med hensyn til hans skateramper ude i verden er drømmen at lave en i Cox's Bazar i Bangladesh, hvor verdens største flygtningelejr ligger. Der mangler stadig nogle underskrifter for at gøre drømmen til virkelighed, fortæller Albert, men grundlaget er til stede i form et surferfællesskab ved Cox's Bazar.

"Når vi skal lave sådan et projekt, skal der være et community, der drømmer om et sted, og nogle ildsjæle til at holde det kørende. Ligesom vi gjorde for 20 år siden."

Se VICE Guide to Copenhagen – Christiania med fokus på Albert Hatchwell Nielsen og Alis' 20-års fødselsdag herunder:


Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Albert Hatchwell Nielsen og hans medstifter Isabelle Hammerich er gift, hvilket de ikke er. Vi beklager fejlen.