Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Malaysisk-fødte Jho Low var nok mest kendt for sin kærlighed for at feste med kendte. Han kunne sagtens finde på at bruge både halve og hele millioner, når han var i byen – nogle gange mere, hvis han skulle imponere eksempelvis Paris Hilton, Lindsay Lohan eller Miranda Kerr. Blandt casino- og natklubejere er der en særlig retorik, og der bliver dem, der kaster om sig med penge, ofte omtalt som "hvaler" – Low var den største hval, de nogensinde havde set i Las Vegas, Saint Tropez og New York. Han er geniet bag den statsejede, malaysiske investeringsfond 1MDB, og de amerikanske myndigheder anklager ham nu for at have kanaliseret milliarder ud af fonden gennem ulovlige handler og kompleks hvidvask. Der er også rejst tiltale mod Low i Malaysia, men han har afvist alle anklager, og har endda lavet en hjemmeside for at bedyre sin uskyld.
Vi ved, at han har købt ting som et privatfly til 200 millioner kroner, aktier i pladeselskaber som EMI, mesterværker af Jean-Michel Basquiat, Monet og van Gogh, en super-yacht til halvanden milliard, en penthouselejlighed i Time Warner Center i New York og hotellet Viceroy L’Ermitage i Beverly Hills. Der er endda noget, der tyder på, at han har været med til at finansiere Leonardo DiCaprios The Wolf of Wall Street gennem Red Granite Pictures. Når man kaster penge rundt som Low, er man et niveau over de almindelige rige og berømte. Da det hele faldt sammen omkring ham, var han i gang med at lukke nogle virkelig store handler – blandt andet en aktiemajoritet i tøjmærket Tom Ford. Han nærmede sig også den politiske magt i USA og var begyndt at være interesseret i den slags indflydelse globalt. Det er svært at forestille sig, hvor han ville være i dag, hvis ikke det hele var eksploderet.
I deres nye bog Billion Dollar Whale: The Man Who Fooled Wall Street, Hollywood, and the World, fortæller journalisterne Tom Wright og Bradley Hope fra Wall Street Journal om Lows livsstil, samt hvad den siger om vores globale, økonomiske system, Hollywood og de store virksomheder i USA. Det er en verden, hvor store banker som Goldman Sachs og statsledere er involverede i lyssky aftaler, som de ikke engang helt selv forstår – indtil det bider dem i halen. Vi talte med forfatterne for at finde ud af, hvordan Low kunne skabe et image som milliardær og blive venner med den øverste ene procent, hvad historien siger om eliten, og hvorfor myndighederne ikke kan fange den påståede svindler.
VICE: Lows opvækst er interessant, fordi det ikke ligefrem er en historie om at komme fra ingenting. Hvor vigtig mener du hans socioøkonomiske baggrund er i forhold til hans påståede svindel?
Tom Wright: Han kommer fra en meget velhavende familie – helt sikkert millionærer, men meget fattigere end den milliardærklasse, han ville op i. Hans far, Larry, havde aktier i en tekstilvirksomhed, men var kendt i Malaysia som lidt af en bedrager. Low voksede op i en kæmpevilla og så, hvordan hans far festede – det var blandt andet noget med at flyve svenske modeller ind til en enkelt fest på en yacht. Han lærte også om udenlandske skuffeselskaber fra sin far. Han havde to ældre søskende, en bror og en søster, og Larry havde store visioner for sin familie. Han sendte Low til den prestigiøse skole Harrow i London, hvor han hang ud med royale fra Asien og Mellemøsten, og hvor han lærte Malaysias kommende premierminister Najib Razaks stedsøn at kende. Han længtes efter at blive et ægte medlem af den klasse, og det formåede han.
"Når først de så Kate Upton på en båd, var de fans af Low"
Den succes handlede mere om at fremdyrke illusionen om, at han var milliardær end rent faktisk at være det, er det ikke rigtigt?
Bradley Hope: Noget af det vigtigste ved Jhos måde at lave forretninger på var, at han sørgede for at give det indtryk, at han var rig, at han kunne gøre dig rig, og at han havde mange rige venner. Selv som barn lod han, som om han var rigere, end han i virkeligheden var. Et godt eksempel er, at han lånte en stor yacht af en af sin fars venner og byttede billederne om bord ud med billeder af sin egen familie. Så når hans venner fra Harrow kom på besøg i løbet af sommeren, ville de tro, at det var Low-familiens yacht. Senere holdt han en kæmpe fest på en natklub, men ingen af hans gæster vidste, at han lod være med at betale regningen i flere måneder og i sidste ende kun betalte en brøkdel af beløbet. Vi ser ham som den ultimative arrangør: Han gik ned i de mindste detaljer – selv hvilke blomster, der stod på bordene, og hvilken slags glas, der blev brugt til drinks.
Hvad kan vi lære om overklassen og eliten af Lows historie? Hvad siger det om vores verden efter finanskrisen?
Wright: Alt er til salg! Selv skuespillere, modeller og forretningsmænd med millioner eller endda milliarder i banken har brug for (eller vil have) flere penge. For eksempel tjente Miranda Kerr 42 millioner kroner året, før hun begyndte at være kærester med Low. Men det er ikke nok til at bo på en halvanden millards super-yacht og være vært for champagne-orgier ved den franske riviera. DiCaprio var vanvittig rig, men blev alligevel lokket af Lows løfte om 2,4 milliarder kroner til at lave film for, blandt andet The Wolf of Wall Street, som Warner Brothers på det tidspunkt ikke ville finansiere. Den slags penge kunne skuespilleren trods alt ikke fremtrylle. Den verden, hvor de øverste 0,1 procent lever, er også ekstremt lille – da først Low var inde, kunne han gå fra den ene person til den næste. Vi har stort set aldrig set nogen, der var så dygtig til at netværke som ham. Han var i stand til at vurdere præcis, hvad han kunne bruge folk til, og udnytte det til sin egen fordel. Han brugte sit venskab med Hollywoodstjerner til at imponere arabiske forretningsmænd, så de ville lave handler med ham. Når først de så Kate Upton på en båd, var de fans af Low.
Men hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre, at han gled så ubemærket ind i den verden, når det image, han fremstillede, var så oppustet?
Hope: For de kendte og musikerne handlede det om penge. Han havde venner i natklubbranchen og andre miljøer, der kunne "arrangere," at kendte mennesker hang ud med ham eller tog til hans fester for et bestemt beløb. Nogle af dem blev til sidst rigtige venner eller forretningsforbindelser. For eksempel så Swizz Beatz ham som andet og mere end en, der betalte regningerne – han kunne se muligheder i Jho og fik ham overtalt til at forsøge at købe Reebok fra Adidas. De var nået ret langt i forhandlingerne, men det gik i vasken, da skandalen eksploderede i 2015. Bankfolkene var også interesserede i Jho på grund af penge – især gebyrer fra forskellige handler. Mange af hans venner i Mellemøsten var glade for at lave forretninger med ham, men de elskede også den livsstil, han havde – især de kendte mennesker og supermodellerne.
I bogen sammenligner du Low med The Great Gatsby. Er det ikke lidt overdrevet?
Wright: Både The Great Gatsby og Billion Dollar Whale foregår i en tid, hvor der er en ekstrem ulighed mellem rig og fattig. I de brølende 20'ere gjorde aktiemarkedet nogle ganske få personer ustyrligt rige. I dag kan man argumentere for, at det samme gør sig gældende med adgangen til billioner i investeringsfonde. Dem, som styrer det univers, har adgang til en uendelig rigdom og kan genskabe hele deres identitet. Jay Gatsby var fattig og Low kom fra en forholdsvis velhavende familie. Men ligesom Gatsby så han rigdom og glamourøse fester som en genvej til en endnu finere verden.
Jay Gatsby søgte Daisy Buchanans kærlighed, mens Low ville tæt på kendisser som Paris Hilton. I 20'erne betød det meget, om man var født til sine penge, men Low gik mere op i at være kendt. Der er også en anden lighed: Nick Carraway beskriver Jay Gatsby som "den mest optimistiske person, jeg nogensinde har mødt," og det er præcis sådan, Low også er. Du skal virkelig tro på dig selv for at kaste dig ud i så omfattende et svindelnummer. Selv nu sender Low beskeder fra sit hemmelige eksil i Kina og tilbyder at hjælpe den malaysiske regering i forhandlingerne for at få pengene tilbage. Og han har brugt advokater i London og New York for at forhindre, at Billion Dollar Whale udkom. Det lykkedes ikke.
Hvorfor kan myndighederne ikke fange ham?
Hope: Myndighederne i flere forskellige lande er i gang med at bygge en sag mod ham og flere andre personer, men vi ved endnu ikke præcis, hvad de har i støbeskeen. Hvis han er i Kina, er det ikke nemt at kræve ham udleveret – med mindre den kinesiske regering synes, det er en god idé. Det kunne godt vise sig at blive besværligt, for Jho har fortalt partnere, at han "arbejder med den kinesiske efterretningstjeneste" og bliver beskyttet af regeringen i Beijing. Vi tror, Jho Low er i Kina, nok i Hong Kong, Shenzhen eller Macau.
Da skandalen begyndte at rulle i 2015, var der mange af hans kontakter, der begyndte at snakke sammen for første gang, og de fandt ud af, at han havde fortalt dem alle forskellige historier. Og det viser sig i nogle retsdokumenter, at Jho også af og til har udgivet sig for at være andre personer i mailkorrespondancerl. Vi siger ikke, at der slet ikke er noget oprigtigt ved ham, men det er tydeligt, at Jho er en mand med mange planer, som han hele tiden videreudvikler. I dag rejser han rundt med syv eller otte telefoner. Det er virkelig svært at få hans fulde opmærksomhed.
Hvornår blev Low sidst set?
Wright: I sidste uge var der et rygte om, at han sad og drak vin i Hong Kong. Den malaysiske regering siger, at de med sikkerhed ved, at han er i Kina, og de forhandler om at få ham udleveret. Sidste gang, vi var sikre på, hvor han var, var tilbage i juli, hvor han rejste rundt mellem Macau, Hong Kong og Shenzhen og boede i forskellige lejligheder eller på Marriott-hoteller. Han mistede superyachten til halvanden milliard, Equanimity, fordi den blev beslaglagt af de indonesiske myndigheder, men han har forsøgt at købe en ny og mindre yacht, måske som en sidste desperat flugtvej.
Det virker, som om Kina beskytter ham. Low har været med til at forhandle en række skumle infrastrukturaftaler mellem Kina og Malaysia, hvor der eftersigende blev stjålet penge. Det virker, som om hans tanke var at bruge de stjålne penge til at fylde de huller, der var i hans plan, og til at betale ukendte partnere i Kina. Hans tidligere velgører, den malaysiske premierminister Najib Razak, mistede magten i valget i maj og blev efterfølgende anholdt. Den nye regering vil aflyse infrastrukturplanerne og har anklaget Low for hvidvask. Men det kan være, Beijing er bekymret for, om Low ved for meget om højtstående, kinesiske embedsmænd, og det er derfor, at han stadig lever i skjul.