Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey US
Historisk set har hiphop altid nydt godt af partnerskaber. For eksempel i den magi, der opstod, da grupper som OutKast og UGK fandt sammen. Men det er ikke alle duoer, der har gang på jorden. Det er den tumultariske og nyligt afsluttede saga om Birdman og Lil Wayne et godt bevis på. Problemet med det kreative parløb er, at der næsten altid opstår en kløft mellem kunstnerne, som bare forstærkes af berømmelse. For ti år siden blev vi introduceret for en ny duo på 808s & Heartbreak. Pladen blev markedsført som Kanyes fjerde album, men den melankolske sjæl bag en tredjedel af numre var Kid Cudi. Nu har duoen så udgivet deres første fælles projekt som kreative partnere, en plade der har fået titlen KIDS SEE GHOSTS. Men lad og starte ved begyndelsen.
Videos by VICE
Kanye var ikke længere den samme på 808s & Heartbreak. Livet havde hærdet ham. Inden for fem måneders tid havde han både mistet sin mor, Donda West, og brudt sin forlovelse. Morens død som følge af komplikationer ved en plastikoperation problematiserede hans i forvejen komplicerede forhold til berømmelse – noget, der fortsat præger ham i dag. 808s blev omgående en succes. Den skiftede soul-samples ud med tunge trommemaskiner og synthesizere. Kanyes stemme var også en anden. Den var alvorlig og fuld af følelser, og så var den sølet ind i Auto-tune. Albummet gjorde op med den hypermaskuline hiphop-kultur og var et af de mest banebrydende projekter i genren i det årti. I selskab med en håndfuld andre sangskrivere for hvert track bearbejdede Kanye sin sorg. Skuffelsen gennemsyrede “Say You Will”, der åbnede pladen med en række brudte løfter. Det var et tema, der prægede resten af pladen. Cudi skræddersyede den til Kanyes lyd. // Chased the good life my whole life long / look back on my life and my life gone // klagede han på den Cudi-assisterede “Welcome to Heartbreak”. Sammen mavede de sig gennem et følelsesmæssigt morads på “Heartless”, “RoboCop” og “Paranoid”. Den nye Kanye stod i skærende kontrast til den langt varmere version, verden kendte fra Graduation. 808s var kold. 808s var et opbrud. Og som det også er tilfældet med opbrud ude i virkeligheden, så blev det, som Cudi og Kanye smedede sammen i skærsilden, et raffineret kunstnerisk udtryk, som skulle ændre det musikalske landskab radikalt.
Den uomgængelige sandhed er, at store dele af 808s ikke var nyt materiale. Den opmærksomme lytter vil bemærke ligheden med A Kid Named Cudi, der udkom et par måneder i forvejen. Pladen kunne aldrig have eksisteret i sin nuværende form, havde det ikke været for den kurs, A Kid Named Cudi allerede havde udstukket. Henover det sidste årti har deres broderskab været udsat for en del udfordringer med offentlige skænderier og sammenbrud. Siden 808s har Kanye ikke udgivet et album, som Cudi ikke har været inde over. KIDS SEE GHOSTS har derfor bragt et vigtigt spørgsmål til overfladen: Er parret i stand til at skabe en ny plade, der er lige så banebrydende, som 808s var?
Der er meget, der afhænger af KIDS SEE GHOSTS. Det er ikke bare en slags genforening af de to rappere, det er også tredje led i en ekstravagant og omfangsrig udgivelsesserie fra G.O.O.D. Music. De syv sange egner sig som soundtrack til et spøgelseshus, hvor hjemsøgende stemmer svæver i æteren omkring rappernes stemmer. For første gang i deres samarbejdes historie optræder de på lige fod. Cudi så op til ’Ye på samme måde, som ’Ye så op til Jay. Kanye oplevede lillebrorsyndromet på egen krop, da han ragede uklar med JAY-Z. Hvorvidt bevidst eller ubevidst har de oplevelser præget forholdet til Cudi. Med undtagelse af den Kanye-producerede Man on the Moon så har Kanye altid været i front på tracks som “Gorgeous”, “Guilt Trip” og “Waves”, hvor Cudi altid har stået i baggrunden. På KIDS SEE GHOSTS rapper Kanye bedre, end han gjorde på ye, men alligevel er han ikke den, der er mest i fokus. Selv om pladen markedsføres som en kollaboration, føles den i højere grad som et Kid Cudi-album med Kanye som feature. Hvis det her album peger på noget, så er det, at Kanyes ego er blevet mindre – den store markedsføringskampagne fra rapperens selskab lader virkelig for én gangs skyld til at handle om kunstnerne, han har i stald. I stedet for at agere staffage, så har KIDS SEE GHOSTS Cudi i fokus, og det er der en god grund til.
Hvis man har fulgt op- og nedturene i de to rapperes forhold over de sidste ti år, vil man vide, at det har været en turbulent rejse. Da Cudi i 2013 forlod G.O.O.D Music, efter at have arbejdet sammen med Kanye henover de foregående fem år, var det et tegn på, at problemerne mellem de to havde nået kogepunktet. For to år siden stod Cudi frem og rettede en voldsom kritik mod rapmusikkens kæmper (læs: Drake og Kanye) for at have “30 folk, der skriver deres sange for dem.” En uge efter gav Kanye svar på tiltale, da han ved en koncert i Tampa harcelerede: “Jeg har skabt dig.” Det var en besynderlig udtalelse foran tusindvis af fans, når man tager i betragtning, at Cudi havde været så afgørende en indflydelse på hans sidste fem plader. Men hvis Yeezy har lært os noget, så er det, at han gerne dyrker det absurde. Pludselig dukkede han op i Donald Trumps “Make America Great Again”- hat, mens han vrøvlede løs om, at det er et valg at være slave, i forbindelse med lanceringen af sit nye album, ye. Kanye skrev: “Jeg hader at være bipolar, det er fedt” på coveret til pladen og kaldte sin lidelse for en “superkraft, ikke et handicap” på “Yikes”. At se på lidelsen på den måde kan virke befriende – det lod ikke til at være den tilgang, Cudi tog til sin egen kamp med angst og depression. Nogle måneder inden albummet Passion, Pain, & Demon Slayin’ udkom i 2016, skrev Cudi åbenhjertigt på Facebook om, hvor påvirket af angst han var, og at han havde kæmpet med selvmordstanker. Han afsluttede ved at love sine fans, at han ville vende tilbage “stærkere, bedre og genfødt”. Det var let at se på lang afstand. Rapperen havde hentydet til det, lige siden han først dukkede op på scenen.
I 2008 introducerede A Kid Named Cudi verden for en radmager, 24-årig rapper fra Cleveland. Han havde hverken muskelmassen eller streetcred’en, rappere som 50 Cent og Lil Wayne havde på det tidspunkt. Hans musik var en effektiv modgift til den storpralende machorap, vi var vant til dengang, og Ohio-knægten udstak sin helt egen kurs. Han var selvudnævnt “lonely stoner”, der optrådte under aliasser som Mr. Solo Dolo på “Day ’N’ Nite”. Tracks som superbangeren “Man on the Moon” viste os glimtvis den depression, han kæmpede med – et problem, der typisk er stærkt tabuiseret i hiphop. Han tog sågar afstand fra misogynien hos mange af genrens kunstnere. Han ville ikke bare kneppe, han var nede med “Pillow Talk”. Cudi blotlagde sine indre dæmoner på Man on the Moon og grundlagde derved “sad boy”-rappen, der skulle eksplodere internationalt med kunstnere som Drake, Travis Scott og Lil Uzi Vert. Hans indflydelse bliver ofte overset, men de, som har fulgt ham gennem hans karriere, er nu interesserede i at finde ud af, om han har fundet det, han altid har ledt efter, på KIDS SEE GHOSTS.
Men Cudi giver slet ikke lytteren tid til at prøve at forestille sig, hvordan han har det. Han lægger det hele ud i det første vers: “I can still feel the love,” siger han. Det er stor udmelding fra en mand, der ikke har udgivet noget på G.O.O.D Music de sidste fire år. “4th Dimension” er et interessant valg til at åbne pladen med, hvor Pusha T stjæler opmærksomheden. Det kan selvfølgelig være et strategisk træk at alliere sig med manden bag den saftigste beef med Drake i rappens historie. Men Cudi virker alt for overskudsagtig til overhovedet at indlade sig på en kamp, han ikke er personligt involveret i. Titeltracket byder også på hans uovertrufne nynnen, der henviser til de dage, hvor bøn var det eneste, der holdt smerten på afstand.
Men på sange som “Freeee” og “Feel the Love” er det tydeligt, at Cudi har fundet det, han leder efter. // I don’t feel pain anymore / Guess what babe? I feel free //. Det er det lettelsens suk, som fans har ventet på at høre i flere år. Han føler sig genfødt, han har afsluttet den rejse, han annoncerede på Facebook i sin tid. Kanye er også mere åbenhjertig på albummet, end han plejer at være, når han for eksempel taler om sin afhængighed af receptpligtig medicin på “Feel the Love”. Men har Cudi og Kanye virkelig gjort det igen? Som fælles indsats vækker den ikke de samme følelser, som Watch the Throne gjorde. Kanyes tilstedeværelse er desværre ikke helt nok til at hviske tavlen ren, når man tænker over hans kontroversielle adfærd over de sidste mange måneder. Men for fyren fra Cleveland er det en anden historie. KIDS SEE GHOSTS er Cudis genkomst. Hans tekster lyder som et mantra, som når han for eksempel synger “Peace is something that starts with me”. På 23 minutter formår Cudi og Kanye at begrave stridsøksen samt dæmonerne og, som man siger, komme videre i teksten.
