Broadly

Sådan gør du, hvis dine nøgenbilleder bliver delt på nettet

Jeg har, som så mange andre, nøgenbilleder liggende hos ekskærester og gamle flirts. Derfor har jeg besluttet mig for at kortlægge, hvilke muligheder man har, hvis ens billeder bliver delt på nettet mod ens vilje.

af Maria Brus Pedersen; illustrationer af Søren Arildsen
04 september 2017, 7:21am

Jeg tror, jeg var 14, da jeg tog og sendte et nøgenbillede første gang. Eller, det var vel rettere et undertøjsbillede, men ideen er den samme. Jeg var sammen med min veninde på hendes værelse, og vi tog 'sexede' billeder med hendes grynede webcam. Jeg kan helt ærligt ikke huske, hvem vi sendte dem til. Eller om vi overhovedet sendte dem til nogen. Jeg kan bare huske, at det var spændende og sjovt og lidt forbudt.

Jeg aner ikke, hvor mange mere eller mindre afklædte billeder, jeg har taget siden dengang. En del. Jeg har også modtaget en del. Fra kærester, flirts og sexpartnere. Enkelte har jeg endda fået lov til at fotografere nøgne.

For mig har nøgenbilleder været en måde at mærke min krop, opleve den som sexet og som genstand for begær i perioder, hvor jeg ikke kunne holde den ud.

Jeg har aldrig fået delt billeder imod min vilje, men jeg husker med skam tilbage på engang i folkeskolen, hvor vi alle grinede, da vi kom i skole mandag morgen og så billeder af en af pigerne fra 7. klasse, der hang på opslagstavler rundt omkring på skolen. Heldigvis har samtalen om nøgenbilleder delt uden samtykke ændret sig meget, siden jeg gik i 8. klasse.

Den ændring skyldes i høj grad feminist og aktivist Emma Holten, som i 2014 udgav en artikel i onlinemagasinet FRIKTION. Artiklen hed "Samtykke" og handlede om, hvordan hun i 2011 oplevede, at hendes e-mail blev hacket, og billeder af hende, nøgen, blev spredt på nettet. Emma Holten udgav artiklen "Samtykke" for at generobre sin krop og ændrede samtalen om digitale krænkelser verden over.

Vi er blevet mere bevidste om konsekvenserne for de, oftest piger og kvinder, hvis billeder bliver delt. Det er gang på gang blevet slået fast, at det er ulovligt at dele andres private billeder uden deres samtykke. Men det sker stadig. Derfor er det en rigtig god idé beskytte sine konti med stærke kodeord – det kan du læse mere om her – og vide, hvordan man skal handle i det tilfælde, at man bliver udsat for en digital krænkelse.

På nettet kan man finde masser af artikler om, hvilke muligheder man har for at forsøge at få slettet billederne, når de først er blevet delt. Men der findes også mange ressourcer, hvor man gratis kan få hjælp. Jeg har samlet alle de ressourcer du, og jeg, har brug for, hvis vores nøgenbilleder en dag bliver spredt på nettet mod vores vilje. Her er en guide, som jeg ikke håber, du får brug for:

Først: Hvad er digitale krænkelser?

Digitale krænkelser kaldes også for hævnporno eller porno uden samtykke. Det dækker over, at private, afklædte billeder bliver delt med andre uden ens samtykke. Det kan både være, fordi man selv har delt et frækt billede med en person, man kender, som så har delt det med andre. Det kan være, fordi ens iCloud, e-mail eller anden online lagerenhed er blevet hacket. Og det kan være fremmede mennesker på nettet, der har fået fat i ens billeder og deler dem videre.

Generelt skal man forsøge at handle, så snart man opdager, at ens billeder florerer på nettet, fordi det går rigtig stærkt. Det handler om at dokumentere krænkelsen med screenshots, anmelde til politiet og rette henvendelse til de forskellige steder på nettet, hvor billederne findes og bede udbyderen om at fjerne billederne. Hvis man ved, hvem der deler billederne, skal man selvfølgelig bede dem om at stoppe. Det er der forskellige organisationer, der kan hjælpe med.

Kontakt Dansk Kvindesamfund, hvis du er over 18 år

Hvis du er over 18 kan Dansk Kvindesamfund hjælpe dig med at samle oplysninger om din sag, anmelde til politiet og rådgive om at minimere spredningen på sociale medier. Rådgiverne har tavshedspligt, og du kan kontakte dem ved at skrive en mail til stopchikane@danskkvindesamfund.dk eller ringe på 28834070 mandag og onsdag mellem 15-17. Du kan læse mere om Dansk Kvindesamfunds rådgivning her. Rådgivningen er for personer af alle køn.

Kontakt Red Barnet, hvis du er under 18 år

Red Barnet kan hjælpe med de samme ting som Dansk Kvindesamfund, men henvender sig til børn og unge under 18. Red Barnet kan hjælpe med at kontakte sociale medier som Facebook for at få fjernet billederne. Red Barnet fortæller, at de i 2017 har modtaget langt flere henvendelser om hjælp end tidligere. Du er ikke den eneste, det her er sket for og det er muligt at få hjælp. På siden SletDet er der en gennemgang af, hvordan du kontakter de forskellige sociale medieplatforme for at få dem til at slette billeder af dig. Hvis de forskellige sociale medier ikke reagerer på dine henvendelser, har du mulighed for at kontakte Datatilsynet.

Anmeld det til politiet

Uanset om du vælger at gøre det selv eller får hjælp af Dansk Kvindesamfund eller Red Barnet, er det vigtigt, at du anmelder krænkelsen. Selv hvis politiet ikke mener, at der er grundlag for at retsforfølge, så er din anmeldelse vigtigt, fordi du bidrager til at give et mere retvisende billede af omfanget af digitale krænkelser i statistikker. Der er to måder, du kan anmelde billeddelingen til politiet på: På nettet eller ved at møde op fysisk på din lokale politistation. Når du anmelder krænkelsen på nettet, er det vigtigt, at du medsender så meget dokumentation som muligt i form af screenshots af hjemmesider, sociale medie-profiler, sms'er og beskeder i relation til krænkelsen og så videre. Du kan anmelde en digital krænkelse her.

Fjern billederne fra Googles søgeresultater

Google har en politik om at fjerne billeder og videoer af seksuel karakter, der er delt uden samtykke. Google fjerner ikke billederne fra de hjemmesider, hvor de ligger, men kan sørge for, at de ikke dukker op, når man søger på Google. Du kan kontakte Google for at få fjernet billederne fra søgeresultaterne her. Du skal dog stadig have fat i ejerne af hjemmesiderne, hvor billederne ligger, for at bede dem om at fjerne dem helt – noget både Dansk Kvindesamfund og Red Barnet kan hjælpe med.

Før en retssag udenom politiet

Hvis du anmelder krænkelsen til politiet, og de beslutter, at de ikke vil føre en sag, så kan du køre en privat strafferetssag udenom politiet. 19-årige Sofie Slangerup sagsøgte sin krænker for 150.000 kroner ved et civilt søgsmål, fordi politiet efter otte måneder stadig ikke havde foretaget sig noget i hendes sag. I forsommeren indgik Sofie og hendes krænker et forlig, der slog fast, at han skulle betale hende 100.000 kroner for at filme og dele en video med de to, der havde sex. Det er den største erstatning, der er opnået i Danmark for deling for digitale krænkelser.

Miriam Michaelsen, som er advokat og partner i Njord Law Firm, og som førte Sofie Slangerups sag, har tidligere udtalte til Berlingske, at advokatbranchen har et ansvar for at fortælle, at der er andre muligheder end at vente på, at politiet behandler ens sag. "Ifølge loven er der noget at stille op i de her sager. Man kan både rejse sagen udenom politiet, så det bliver en privat strafferetssag, men der er også andre bestemmelser i lovgivningen, der kan tages i brug ved et civilt søgsmål," har hun udtalt til Berlingske.

Det behøver ikke koste noget at føre en retssag udenom politiet

Mange indboforsikringer indeholder retshjælp. Hvis du bor hjemme, er du højest sandsynligt dækket af dine forældres indboforsikring og kan få retshjælp gennem den. Hvis du er forsikret, og forsikringen godkender det, så vil dine omkostninger til advokat blive betalt. Ring til din forsikring og hør, om du kan få dækket omkostninger til en advokat.

Hvis du ikke er dækket af en retshjælpsforsikring, er du måske berettiget til fri proces, hvilket betyder, at du ikke skal betale nogen sagsomkostninger selv. Hvorvidt du er berettiget til fri proces afhænger af din indkomst.

Advokat Miriam Michaelsen, som arbejder med sager om digitale krænkelser, tilbyder desuden, at man kan skrive til hende for en gratis vurdering af sin sag på mim@njordlaw.com.

Endelig kan du købe en forsikring, der skal hjælpe dig, hvis dine billeder bliver spredt. WebHELP er navnet på en forsikring, der hjælper med mange af de samme ting, som Dansk Kvindesamfund og Red Barnet gør, samt dækker advokatbistand og sagsomkostninger. Mobilselskabet CallMe har to abonnementer, hvor WebHELP forsikringen er inkluderet.

Bliv fucking rasende

Selvom du kan gøre meget for at bremse spredningen af dine billeder, er det ikke sikkert, at du kan fjerne dem helt fra internettet. Det er heller ikke sikkert, at du finder ud af, hvem der har delt billederne, og at du derfor har nogen at sagsøge. Det er muligt, at billederne bliver ved med at findes på nettet for altid.

Forhåbentlig ved du nu, at der ikke er noget i vejen med at tage nøgenbilleder af sig selv, men at det til gengæld er ulovligt og strafbart at dele billeder af andre uden deres samtykke. Derfor har du heller ikke noget at skamme dig over. Jeg håber ikke, at de grynede billeder af 14-årige Maria ender et sted, hvor familie og venner kan se dem, for de var aldrig tiltænkt familie og venner. Men hvis de gør, så har jeg ikke noget at skamme mig over, for der er ikke noget galt i at have en seksualitet, og der er ikke noget galt i at undersøge den.

Så bliv rasende. Ikke over, at du tog et billede, men over at nogen misbrugte din tillid, fordi vi lever i et samfund, hvor vores kroppe og vores seksualitet er noget, der kan bruges til at straffe og udskamme os med. Men husk også, hvor mange vi er, der er på din side.

FAKTA: Paragraferne
§232: Det er strafbart at krænke andres blufærdighed, for eksempel ved at dele billeder af dem i seksuelle situationer, som man ikke har fået samtykke til at dele.
§264d: Det er strafbart at dele billeder af en anden persons private forhold – dette inkluderer nøgenbilleder og andet materiale af seksuel karakter. Man kan straffes både efter straffelovens §232 og §264d.
§235: Det er strafbart at dele eller være i besiddelse af billeder af seksuel karakter af personer under 18 år.