Sådan drikker du som en dansk forfatter fra 80’erne
Illustrationer af Søren Arildsen
København

Sådan drikker du som en dansk forfatter fra 80’erne

Forfatteren Asger Schnack fortæller om sagnomspundne drukture i det københavnske natteliv, og hvorfor en elefantbajer skal serveres lunken.
SA
illustrationer af Søren Arildsen
13.7.17

Det er let at forestille sig en succesfuld forfatter som en hærget sjæl, der brænder sit lys i begge ender og ofrer alt på kunstens alter i en kamp for at holde sig skarp og relevant.

Hvis man skal gå videnskabeligt til værks, så ser ligningen sådan her ud: Alkohol og stoffer kommer ind, og store værker kommer ud. Du lever stærkt, og du dør ung, men til gengæld vil eftertiden huske dig. Måske får du en dokumentar, måske kommer du i Højskolesangbogen, måske havner dit ansigt på en t-shirt eller et kaffekrus.

Annoncering

Hvis man skal skrive rigtig godt, så har man råd til at slide hårdt på det liv, man lever, for man lever ikke for nutiden, man lever for eftertiden.

Og hvad nu hvis man som en anden Faust kunne give håndslag med djævlen og springe over, hvor gærdet er lavest? Hvis der var en genvej til at skabe store værker eller blive anerkendt, så skal man da gribe den? Måske hvis jeg lever som de store forfattere gjorde, så kan jeg låne lidt af deres stjernedrys.

LÆS MERE: Vi tog til Belgien for at brygge øl med Rick Astley

Det var den forestilling jeg havde i hovedet, da jeg sad og ventede på Bo-Bi Bar i det centrale København. Jeg skulle mødes med forfatteren, forlæggeren og digteren Asger Schnack, og så skulle han afsløre, hvordan han og hans kolleger åbnede for det guddommelige og lærte at skrive, så englene synger. Han hang ud med F.P. Jac, og mødte Michael Strunge i byen, og så var han en af de første til at udgive Dan Turells værker.

Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt Bo-Bi Bar som vores mødested. Den brune bodega ligger nemlig lige overfor Gyldendals hovedsæde, og mange unge forfatteres forskud er blevet drukket op her. Alt for hurtigt.

Der hænger billeder, tegneserier og malerier på væggene, der alle fortæller historier om et andet århundrede. Der er god stemning herinde, det er først på eftermiddagen, de faste gæster hilser på værtinden, de læser deres avis, de ryger.

Jeg har drukket de første slurke af min Tuborg Classic, da Asger Schnack kommer ind ad døren.

Annoncering

Asger har været tørlagt i 18 år og bestiller en kop kaffe fra kanden. Vi sætter os ned bagest i lokalet, og jeg fortæller ham, hvad jeg er ude efter.

"Jeg har færdedes som en stærkt aktiv person i 70'erne og 80'erne i København, så jeg er i en vis forstand ikke den helt forkerte at spørge," siger han. "Jeg var vidne og medøvende i den periode, og der har været nogle legendariske skikkelser, der har været meget, meget …" han tøver, inden han fortsætter. "Brugende. Også i den periode hvor de har været aktive som digtere. I nogle tilfælde kunne man vel nærmest kalde det misbrug."

Han bestilte altid tre jubilæumssnaps, og hver anden gang fik han også en citronsodavand. En citronsodavand til seks jubilæumssnaps.

Jeg har en drøm om at kunne skabe mig en form for opslagsværk, så hvis jeg en dag får lyst til at skrive i en særlig stilart, så kan jeg slå op og se, hvad jeg bør indtage. Hvis det skal være beat, så skal det være speed, hvis det skal være gonzo, så skal det være psykedelisk, og hvis det skal være arbejderromantisk, så skal det være Hof. Jeg spørger Asger, om der var nogle af hans forfatter- og digtervenner, der havde nogle faste rutiner for, hvad de skulle indtage.

"Det var der i den grad. Lean Nielsen - man kan sige, han nærmest boede her på Bo-Bi Bar— han havde et fast ritual. Og inden jeg fortæller det, så vil jeg bare lige sige, at han var i stand til indtage meget, meget store mængder alkohol. Jeg har været med ham på druk i hele dage, hvor jeg har måtte opgive at følge med, selvom jeg kun drak en tredjedel af, hvad han gjorde."

Annoncering

"Han bestilte altid tre jubilæumssnaps, og hver anden gang fik han også en citronsodavand. En citronsodavand til seks jubilæumssnaps, og hver gang han bestilte tre snaps, så fik jeg en Hof. Han var en stor mand, og en meget, meget, meget stor forbruger af alkohol. Hvis man havde inviteret ham til middag, og han dukkede op, så havde han altid en flaske snaps med i reserve. Han kom fra meget lave sociale kår, og han har beskrevet, hvordan hans enlige mor gav ham en sukkerknald med snaps på, så han kunne falde i søvn som baby, og så kunne hun tage på arbejde. En legende simpelthen. Der var sandelig også kvindelige digtere, som jeg kender og kendte, som drak. Men jeg har ikke mødt dem på værtshuse. Det var i høj grad et mandligt miljø."

Nu har jeg fået lidt detaljer, men inden jeg selv vil gå ud og finde inspiration på bunden af flaskerne, så vil jeg gerne høre Asger, om der er noget om snakken. Kan man faktisk bruge alkohol som en kreativ benzin?

"Det er et stort spørgsmål, som jeg ikke kan besvare. Jeg har diskuteret meget med mig selv og med andre, om det overhovedet er en benzin, eller om det måske bremser og forhindrer kreativitet. Hvis du tager flere af de meget drikkende digtere, når de så stopper med at drikke, så skriver de også - og måske endda endnu bedre. F.P. Jac havde en periode på fire år, hvor han ikke drak, og det var nogle af de bedste ting, han lavede i den periode."

Annoncering

F.P. Jac var en af de forfattere, der om nogen kunne ses som en slags personificering af det alkoholiserede kunstnerliv. Han var kommet til at stikke en journalist en joke om, at han ville drikke sig selv ihjel, inden han blev 30. Han blev 53.

"Sådan en som du drikker der," siger Asger og peger på min Tuborg Classic, "det ville Jac kalde for tyndersjas. Han drak i princippet alt udover vin, men han drak hovedsageligt guldøl, elefantøl og FF'ere (Fine Festival red.) Og de var lige fra kassen. Det sænker drikkehastigheden, hvis den er kold, og det skulle gå uhindret.

LÆS MERE: Hos tandlægen i Hellerup kan du stadig få en fadbamse i venteværelset

"Du kan godt få nogle erfaringer gennem alkohol. Den kan føre dig ud i udsatte situationer, farlige situationer, eller du kan få møder med folk, du ellers ikke ville have mødt. Det medfører en anden livsintensitet, som kan medvirke til, at livet bliver sat på spidsen. Men vi kan spore traditionen tilbage til Rimbaud i 1870'erne. Han skrev i sit seerbrev, at man skulle forstyrre sanserne med ethvert virkemiddel. Det kunne være stoffer, alkohol eller manglende søvn for eksempel. Du kender det fra en tidlig morgen, hvor du har arbejdet hele natten, eller der har måske været nogle øl involveret. Du får den her sandpapirstynde virkelighedsopfattelse. Jeg kalder det gode tømmermænd. For at bruge et tåbeligt ord, så føler du dig pludselig meget opfindsom eller særligt kreativ."

Annoncering

På et tidspunkt i sin karriere var Asger Schnack en del en digtergruppe, som lånte fra rockens måde at producere på. De kaldte sig Bandet Nul og bestod af Asger, F.P. Jac og Klaus Høeck. Projektet gik ud på, at alle tre skiftevis skulle bidrage til det samme digt, og så skulle det være umuligt at adskille den ene digter fra den næste. De skrev digtene uden forberedelse, live foran hinanden. Da gruppen skulle lave udgivelsen Live, så skulle det være med gæsteoptrædener fra Michael Strunge, Henrik Nordbrandt, Inger Christensen, Jørgen Gustava Brandt og Per Højholt.

"Vi drak altid porter og lette Carlsberg blandet sammen, inden vi skulle skrive. Det var lette øl, for hvis det var en almindelig Carlsberg, så blev det for stærkt. Det skulle ikke blive for mange, for vi skulle jo også arbejde. Vi fløj over for at arbejde med Per Højholt i Hørbylunde udenfor Silkeborg. Han skrev alle sine værker på te og sodavand. Han beskæftigede sig aldrig med alkohol, og han har jo opnået at markere sig ganske overbevisende. Efter jeg selv stoppede med at drikke, tror jeg, at jeg har lavet fire gange så meget."

Jeg har ikke meget af min romantiserede forestilling tilbage. Man bliver åbenbart ikke bedre til at skrive, hvis man fanger sig en tolv hestes-brandert. Den kan højst give dig nogle vilde eller dumme oplevelser, du kan skrive om. Når jeg tænker tilbage til min gymnasietid, så er det heller ikke mine bedste afleveringer, jeg har skrevet efter en bytur. Der er nok ikke nogen genvej til at skrive som de store idoler, der er kun hårdt arbejde. Og så måske kaffe og søvnunderskud.

Inden vi går hver til sit, tilføjer Asger, at det jo nok er rigtigt, at der er forfattere, der drikker for meget, men han ville gerne se en undersøgelse på tværs af danskerne og finde ud af, om der ikke også var mange læger eller gymnasielærere, der drikker.

For alle kan komme til at drikke for meget.