Foto: @dearcatcallers.

Mød kvinden, der tog selfier med mænd, som råbte ad hende på gaden

”Jeg lagde mærke til, at mænd, der råbte ad mig, var vilde med at posere, når jeg tog billeder af dem. De syntes ikke, det var mærkeligt. Det viser bare, at de ikke ser noget galt i deres opførsel.”

|
okt 17 2017, 8:05am

Foto: @dearcatcallers.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY Holland

Engang besluttede jeg mig for at konfrontere en fyr på gaden, som havde spurgt mig, hvor jeg skulle hen, og om han måtte følge med. "Ja da," svarede jeg. "Selvfølgelig tilbyder jeg min krop til en komplet fremmed person."

Det var selvfølgelig ikke det, jeg sagde, men jeg spurgte ham, hvad det var han håbede at opnå. Det kunne han ikke svare på. Efter en ubehagelig samtale, der varede under 30 sekunder, gik jeg, mens han stod tilbage og måbede efter mig.

Det er en oplevelse, som den 20-årige Noa Jansma er alt for godt bekendt med. Derfor besluttede hun sig for at vende problemet på hovedet og konfrontere, de mænd, som råbte og piftede ad hende på gaden. I løbet af en måned tog hun selfier sammen med de mænd, der havde antastet hende og lagde dem ud på Instagram, hvor hun oprettede kontoen @dearcatcallers.

Efter et interview med Red Pers, et hollandsk medie for unge, vakte historien stor opsigt i landet og blev også bragt af internationale medier. Broadly talte med Noa Jansma, via telefon fra London, om hvorvidt hendes projekt kan være med til at rette vedvarende fokus på problemet.

BROADLY: Hej, Noa. Hvorfor er du i London lige nu?
Noa Jansma:
Morgenprogrammet Good Morning Britain har inviteret mig forbi for at tale om mit projekt. Det er et klassisk britisk talkshow. [Udsendelsen blev bragt tirsdag den 10. oktober.]

Dit projekt har fået en del opmærksomhed og bliver talt om over hele verden. Hvordan har du det med det?
Det gik utroligt stærkt. Jeg er stolt over det. Det var derfor, jeg begyndte på det. Jeg får beskeder fra kvinder overalt i verden – jeg tror Antarktis er den eneste undtagelse. Men det har også været en overvældende oplevelse, og jeg har fået en del hademails også – men sådan er det jo på internettet.

Det lyder hårdt. Du er jo også selv meget synlig i projektet.
Det mest intense ved at have en viral succes er den indsigt, man får i, hvordan internettet bare kører helt sit eget løb. Jeg startede det her projekt, fordi jeg ønskede åbenhed omkring problemet. Det var ikke min intention at vise mænd i et negativt lys eller antyde, at jeg hader alle mænd. Men sådan bliver det opfattet. Det ser man især i kommentarsporet under billederne. Folk kalder mændene på billederne for voldtægtsforbrydere, og det flyver også rundt med dødstrusler. Jeg tror ikke, de fyre er dårlige mennesker, men de opfører sig bare som idioter. Det er pudsigt: Mit projekt handler om respekt og om, hvordan man interagerer med andre mennesker, men jeg har endt med at få respons som: "Behandl folk med respekt. Det svin fortjener at dø," der optræder i samme sætning.

Hvad så med den positive respons, du har fået?
Der er mange kvinder, som genkender sig selv i min historie. De henvender sig for at takke mig. En mor fortalte mig, at hun brugte mit projekt som udgangspunkt for en samtale med sine sønner om god opførsel over for kvinder. Der er også mange mænd, som rækker ud til mig og fortæller, at de aldrig havde overvejet det at pifte eller råbe af en kvinde på gaden på den måde før. Der er også dem, der skriver, "Jeg skammer mig over mit køn." Det er ret imponerende, hvor meget der dukker op.

"Jeg var fint tilfreds, da min konto på Instagram nåede op på 300 følgere [...] Men nu har jeg 280.000 følgere. Det er helt vildt."

Havde du regnet med at få så meget global opmærksomhed, som du har fået?
Jeg håbede på det, men jeg var fint tilfreds, da min konto på Instagram nåede op på 300 følgere. Jeg forventede opmærksomhed fra medierne, fordi det er et emne, der er oppe i tiden. Men nu har jeg 280.000 følgere. Det er helt vildt. Det viser bare, hvor vigtigt det er at tale om emnet.

Hvordan kom du på ideen til @dearcatcallers?
Den dukkede langsomt op. Jeg har altid haft det skidt med at blive råbt og piftet ad på gaden. Der var heller ingen af mine veninder, der rigtigt vidste, hvordan de skulle håndtere det, og mine mandlige venner var slet ikke klar over, at det var et rigtigt problem. Man kan sagtens konfrontere folk, der gør det, men det kan føre til en fysisk konfrontation. Jeg svarede engang igen, da fire mænd råbte ad mig, og de begyndte så at følge efter mig. Men man kan heller ikke bare gå og lade som ingenting. Så giver man dem på en måde lov til at opføre sig, som de vil.

Jeg sad engang på toget, mens to fyre filmede mig og råbte ad mig. Det føltes utroligt ubehageligt. Især fordi de filmede det hele. Så fik jeg en ide. Jeg kan bruge mit kamera som et våben mod dem. Den tanke legede jeg med i et stykke tid, men til at starte med var det angstprovokerende at tage billeder af folk.

"Når andre kvinder får mulighed for at bruge kontoen, sætter det fokus på, at det er et globalt problem. Det er ikke bare noget, der sker for mig."

Var du bange for, hvordan mænd ville reagere?
Ja. Jeg tænkte: De ved godt, at de opfører sig af helvede til, så det kan være de fatter mistanke, når jeg tager billeder af dem. Men da jeg først gik i gang, fandt jeg ud af, at de var vilde med at posere foran kameraet sammen med mig. De var overhovedet ikke betænkelige ved det. De ser slet ikke, at der er noget galt med deres opførsel. De tænker sikkert, at jeg tager det som en kompliment.

Jeg fortæller ikke de mænd, jeg tager billeder af om projektet. Ideen er, at jeg ikke behøver kaste mig ud i en samtale, hver gang det sker. Jeg plejer bare at gå min vej og ryster oplevelsen af mig på den måde. Der var engang en fyr, der spurgte, hvad billedet var til. Jeg sagde, det var til en feministisk Instagram-konto, og han svarede bare, "Okay."

Hører du fra kvinder, der er begyndt at gøre noget lignende?
En gang imellem, men det er ikke tit. Det er en ret grænseoverskridende ting. Jeg bliver stadig nervøs, når jeg gør det.

Er alle billederne taget i Holland?
Jeg boede i Barcelona i seks måneder og har stadig mange venner der, som jeg besøger jævnligt. Halvdelen af billederne er taget der, den anden halvdel i Amsterdam.

Hvorfor kørte projektet kun i en måned?
Jeg kunne sagtens fortsætte, men jeg synes, jeg har bevist min pointe. Det gode ved at afslutte projektet har været, at jeg har haft mulighed for at tage et skridt tilbage og bearbejde det hele. Lige for tiden taler jeg med en pige fra Rom. Hun lægger billeder op af mænd, der har råbt ad hende på gaden den næste måneds tid. Når andre kvinder får mulighed for at bruge kontoen, sætter det fokus på, at det er et globalt problem. Det er ikke bare noget, der sker for mig.

I interviewet med Red Pers nævner du, at du før har slettet billeder, fordi du ikke var sikker på, at fyren opførte sig sexistisk med vilje. Hvordan kom du i tvivl?
Det at råbe ad og antaste kvinder på gaden er altid sexistisk, fordi det skaber et ulige magtforhold, hvor mænd tror, de kan opføre sig, som de vil over for kvinder. Selv den mindste bemærkning viser, at fortovet er et rent kødmarked. Men jeg vil samtidigt være varsom og tegne et ærligt portræt. Mænd har selvfølgelig lov til at kommunikere med mig. Men der er forskel på et høfligt "goddag" og så det knap så subtile "hva' sååååå", mens man får elevatorblikket. Man skal stadig kunne interagere med folk på gaden.

Fra næste år kan folk straffes med bøde i Amsterdam, hvis de begår verbal chikane på gaden. Tror du, det vil afhjælpe problemet?
Nej, men jeg synes, det er en klar udmelding om, at vi ikke tolererer den slags adfærd.

Tror du, dit projekt vil få mænd til at tænke sig om en ekstra gang, inden de råber ad en kvinde på gaden?
Det er ikke til at sige. Det kan sagtens være noget, der aldrig hører op. Men måske kan vi se tilbage om 50 år og sige: Wow, var det virkelig sådan folk opførte sig? Det er selvfølgelig mit håb.

Mere VICE
VICE kanaler